Milliondyr medicin og små markeder: Her er industriens overvejelser
Trods Danmarks beskedne størrelse søgte medicinalfirmaet Novartis i 2019 Medicinrådet om godkendelse af det milliondyre genterapeutiske lægemiddel Luxturna (voretigen-neparvovec), der bruges af meget få patienter til behandling af en sjælden genetisk øjensygdom.
Ifølge Novartis’ danske landechef er der mange faktorer i spil, når industrien træffer beslutninger om at søge markedsføringstilladelser til dyr medicin til små patientpopulationer i mindre markeder.
I september 2019 vendte Medicinrådet tomlen nedad til Novartis’ ansøgning om at få godkendt genterapien Luxturna i Danmark. Luxturna er udviklet til behandling af øjensygdommen arvelig RPE65-relateret nethindedystrofi, som i sidste ende fører til blindhed. Der er i dag ikke andre virksomme behandlinger mod sygdommen, men med en listepris på 3,5 millioner kroner per behandling vurderede Medicinrådet, at behandlingen var for dyr.
Ikke mange måneder senere, i april 2020, kunne Medicinrådet imidlertid meddele, at de anbefalede Luxturna som standardbehandling. Bag den nye beslutning lå en ny, alternativ finansieringsmodel, som betyder, at regionerne betaler for lægemidlet i rater i stedet for på én gang og – nok så vigtigt – kun hvis genterapien virker. Det var første gang, at Medicinrådet indgik en såkaldt no cure-no pay-aftale. Det lå i aftalen, at patienterne skulle gå til kontrol på fastsatte tidspunkter efter injektionen med Luxturna, og hvis det viste sig, at lægemidlet ikke havde den ønskede effekt, betaltes de efterfølgende rater ikke. Til dato har 13 danske patienter modtaget Luxturna.
En global beslutning
Luxturna markedsføres i Danmark af det internationale lægemiddelfirma Novartis, hvor Peter Drøidal er dansk landechef. Han er også formand for Lif, brancheorganisation for forskende lægemiddelvirksomheder. Han kaster her lys over nogle af de overvejelser, der spiller ind, når industrien skal træffe beslutning om at søge markedsføringstilladelse til nye, dyre lægemidler til små patientpopulationer i et lille marked som Danmark.
Hvad er Novartis' generelle strategi, når det kommer til at indføre nye lægemidler til mindre markeder som Danmark?
"Det er altid en global beslutning og en global pipeline, vi kigger på, når vi lancerer et lægemiddel. Samtidig har vi altid fokus på, om der er patienter i de små markeder, som kan få gavn af lægemidlerne. Så der er flere ting, der driver en beslutning," siger Peter Drøidal.
Hvilke faktorer er afgørende, når I vurderer potentialet i et lille marked for et lægemiddel, der er beregnet til behandling af en sjælden sygdom?
"Den afgørende faktor er patienterne: Er der patienter, som kan få gavn af lægemidlet? Og så kigger man jo også på, om et lægemiddel passer ind i landets kliniske praksis. Hænger det sammen med de medicinske guidelines? Vil myndighederne også støtte op om det? Specifikt for Danmark er der det særlige forhold, at vi har en stor mængde registre, som gør det muligt for lægerne at danne et overblik over, hvilke patienter der kan få gavn af et givent lægemiddel. Det gør tingene væsentlig lettere, og det er også til stor gavn for patienterne," siger Peter Drøidal.
Hvad var da de primære overvejelser, der førte til beslutningen om at søge om markedsføringstilladelse for Luxturna i Danmark?
"Med hensyn til Luxturna havde vi en god og konstruktiv dialog med medicinske eksperter, som behandler den relevante arvelige øjensygdom. Det handlede blandt andet om at finde ud af, om vi havde patienter i Danmark, som kunne få gavn af behandlingen, og om behandlingen ville passe ind i den kliniske praksis.
Det var nyt for både os, Medicinrådet og flere af vores styrelser at kigge på en genterapi, og det gav mange overvejelser fra alle sider. Med så ny en type behandling, som genterapier er, er der også usikkerheder, for eksempel omkring varigheden af behandlingen, som vi skulle tage stilling til. Derfor endte vi også med at udvikle en innovativ betalingsmodel i samarbejde med Amgros og Medicinrådet. Man betaler kun for lægemidlet ved dokumenteret effekt, og aftalen løber over en årrække," siger Peter Drøidal.
Læs om alternative finansieringsaftaler her.
Hvordan adskiller tilgangen sig, når man sammenligner små og store markeder for nye produkter?
"Udgangspunktet er stadig, om der er nogle patienter, der kan få gavn af et nyt lægemiddel. Vi synes, at patienter, der har sjældne sygdomme i Danmark, skal have samme mulighed for at få tilbudt behandling som patienter på større sygdomsområder. Det er jo ikke kun de store kroniske sygdomme, der skal behandles. Andre sygdomme er også vigtige, og det er jo også årsagen til, at der bliver forsket i dem og udviklet medicin til dem," siger Peter Drøidal.
Hvordan påvirker det økonomiske aspekt jeres beslutninger om at indføre nye lægemidler på mindre markeder? Er det alene omkostningseffektivitet, der driver beslutningen?
"Det handler om at få et lægemiddel ud til de patienter, der har et behov. Det er jo Medicinrådet, der tager stilling til standardibrugtagning her i Danmark, og der sidder jo dygtige sundhedsøkonomer, som også tager samfundsmæssige briller på og ser på, om tingene hænger sammen. Hvis vi kan samarbejde og sikre adgang, vil vi forsøge at hjælpe de patienter, der har behov," siger Peter Drøidal.
I hvilken grad tager Novartis etisk ansvar for at levere medicin til patienter med sjældne sygdomme, selv når det kommer til mindre markeder?
"Jeg mener, at patienter med sjældne sygdomme også bør kunne få behandling. Det rigtige at gøre er at hjælpe og forsøge at samarbejde med myndighederne der, hvor der er patienter med et medicinsk behov. Hvis vi igen tager Luxturna som eksempel, har vi – hvilket er nyt for os og Medicinrådet – valgt at lave denne her særlige innovative prisaftale, så der kun betales for dem, der får gavn af behandlingen. Begge parter tager altså en del af ansvaret og en del af risikoen for at sikre, at danske patienter får denne her mulighed, og det er selvfølgelig anderledes med en sygdom som denne med meget få patienter. Der er det også vigtig at rose Medicinrådet for at ville indgå i dialog og være åbne for at finde en fælles løsning. Det er den måde, vi skal arbejde på. Vi er nødt til at arbejde sammen for, at også mennesker med sjældne sygdomme får behandling," siger Peter Drøidal.
Hvem fik idéen til at indgå en alternativ prisaftale om Luxturna?
"Det var os, der kom med de første ideer til, om vi kunne gøre det på en anden måde, men modellen er udviklet i et samarbejde med Amgros og Medicinrådet, hvor alle parter har været villige til at tage en risiko. Genterapi er jo helt nyt. Vi håber, at Luxturna – og alle de erfaringer, vi har gjort sammen med Medicinrådet –, kan bane vejen for, at andre genterapier. Også fra andre virksomheder, kan hjælpe patienter i Danmark," siger Peter Drøidal.
Forventer I at indgå flere af denne type aftaler fremadrettet?
"Det håber jeg. Vi er i hvert fald klar til at forsøge at finde modeller, hvor vi kan sikre, at vi kommer hurtigere ud til de patienter, der har behov for nye genterapier. Vi synes, at vi i et land som Danmark – en life science nation med meget fokus på forskning og udvikling, som vil have et sundhedsvæsen i verdensklasse – skal kunne tage imod de her innovationer på en effektiv måde, og som virksomhed har vi et ansvar for at hjælpe til. For virkelig at kunne fokusere og arbejde effektivt, har vi skabt vores egen organisation, der specifikt fokuserer på sjældne sygdomme, Novartis Genterapier," siger Peter Drøidal.
Fakta om RPE65-relateret nethindedystrofi og Luxturna
RPE65-relateret nethindedystrofi er en arvelig nethindesygdom, der ubehandlet fører til blindhed. Mutationer i begge kopier af RPE65-genet rammer omkring 1 ud af 200.000. Patienter med mutationer i begge kopier af RPE65-genet kan blive diagnosticeret med undertyper af enten Leber Kongenitte Amaurose (LCA) eller retinitis pigmentosa. I de tidlige sygdomsstadier kan patienter opleve natteblindhed, tab af lysfølsomhed, tab af perifert syn, tab af skarpt eller tydeligt syn, nedsat tilpasning til mørke og gentagende ufrivillige øjenbevægelser.
Luxturna er en engangs-genterapi, der injiceres under nethinden. Den virker ved at tilføre en fungerende kopi af RPE65-genet, som erstatter det muterede gen. Luxturna har en listepris på 3,5 millioner kroner per behandling.
Luxturna er den første behandling til RPE65-relateret nethindedystrofi, som er blevet godkendt af det europæiske lægemiddelagentur EMA. Godkendelsen skete på baggrund af data fra et fase I-studie samt et opfølgende fase-III studie. Fase III-studiet inkluderede 31 patienter, og data viser, at patienterne i Luxturna-armen (n=21) havde opnået en forbedring med 1,6 lysniveauer i den binokulære multi-luminans mobilitetstest (MLMT) sammenlignet med kontrolgruppen (n=10) et år efter, at de havde modtaget genterapien. Synet blev forbedret med et eller flere lysniveauer hos 90 procent af patienterne i Luxturna-armen, og 65 procent var i stand til succesfuldt at navigere i MLMT ved det laveste lysniveau på 1 lux efter et år. Derudover oplevede patienter ved en fuldfeltslysfølsomhedstest (FST) 100 gange forbedring i lysfølsomhed efter behandling med Luxturna.
Til dato er 13 danske patienter blevet behandlet med Luxturna.
