Ny tværnordisk strategi sætter skub i forhandlinger om lavere priser på kræftmedicin

Patienterne, sundhedsvæsenet og industrien vil alle drage fordel af fællesnordiske forhandlinger om innovative indkøbsaftaler på blandt andet kræftmedicin. Det mener administrerende direktør i Amgros, Flemming Sonne, som har været med til at udforme en ny tværnordisk forhandlingsstrategi.

I april i år lancerede Nordisk Lægemiddelforum en ny strategi for forhandlinger på det nordiske lægemiddelområde. Det er denne strategi, der danner baggrund for, at det nu bliver muligt at sætte mere skub i fællesnordiske forhandlinger om lavere priser på lægemidler, herunder onkologiske lægemidler. Det er fordelagtigt på flere områder, siger Flemming Sonne, administrerende direktør i Amgros og chair for Nordisk Lægemiddelforum.

”Fællesnordiske forhandlinger er en fordel for både patienterne, sundhedsvæsnet og industrien. De nordiske lande udgør små markeder, og derfor kan der være en fordel i, at medicinalvirksomheden i stedet for at forhandle i fire eller fem lande, kan nøjes med at forhandle med en instans. Derved gør vi det attraktivt at være på det nordiske marked.”

I sidste instans vil de fællesnordiske forhandler formentlig betyde, at de enkelte lande fortsat vil være sikret hurtig adgang til ny medicin. Det er vigtigt for Flemming Sonne, da formålet med den nye strategi er at sikre, at den innovative medicin kommer ud til patienterne i Norden – også til små patientgrupper.

”Når vi går ind i det tværnordiske samarbejde er det for at give danske patienter fortsat hurtig adgang til innovative behandlinger. Vi får et bredere fundament at forhandle ud fra, når vi kan sige, at det ikke kun drejer sig om en eller to patienter, men om en betydelig større gruppe. Så kan vi bedre forhandle prisen ned på et fornuftigt niveau,” siger Flemming Sonne,

Han påpeger, at det ind til videre ikke er på det onkologiske område, man har forhandlet priser på tværs af Norden. Det er tilfældigt, siger han.

Forskelle mellem landene udfordrer

Den nye strategi for forhandlinger på det nordiske område fokuserer både på fælles guidelines for nordiske forhandlinger, miljø- og bæredygtighed, udnyttelse af Horizon Scanning (en metode til at scanne det globale marked for kommende lægemidler, red.) samt på forsyningssikkerhed. Det er et konkret resultat af samarbejdet i Nordisk Lægemiddelforum siden stiftelsen i 2015.

Alligevel må Flemming Sonne erkende, at der på trods af lighederne i de nordiske lande, også er udfordringer i det fællesnordiske samarbejde. Udfordringerne betyder, at forhandlingslandene nøje skal udvælge de lægemidler, hvor forhandlingerne bedst muligt kan lade sig gøre.

”Vores hidtidige erfaringer med de fællesnordiske udbud er, at udfordringerne blandt andet ligger i vores forskellige sundhedssystemer og i forskellig logistik,” siger Flemming Sonne.

Ifølge Flemming Sonne har man for nuværende kun forhandlet pris i fællesnordisk regi på ganske få lægemidler. Et eksempel på en tværnordisk forhandling er det genterapeutiske lægemiddel Libmeldy (CD34+-celler). Libmeldy er en autolog genterapi til behandling af metakromatisk leukodystrofi (MLD)

”Behandlingen, som vi forhandlede på plads, kan kun fås i Sverige – ikke i Danmark. Det betyder, at alle patienter, der bliver behandlet i Sverige, kan få behandlingen til en reduceret pris, selvom de kommer fra de andre nordiske lande. Det er en ny måde at gøre det på”, siger Flemming Sonne.

Årsagen til, at behandlingen med Libmeldy alene gives i Sverige, det er, at Sverige har et af de ganske få behandlingssteder, der findes i Europa.

Et andet eksempel på en tværnordisk forhandling er genterapien Zynteglo. Her var man ret langt i den tværnordiske forhandlingsproces, men producenten (BlueBird Bio red.), valgte i sidste ende at trække sig fra det europæiske marked.

Udvidet samarbejde er fremtiden

Flemming Sonne overbevist om at samarbejde på flere planer er vejen frem på lægemiddelområdet – ikke blot på nordisk plan, men også på europæisk – og globalt plan.

”Pandemien synliggjorde, at vi stadig løser mange ting på lægemiddelområdet nationalt, og at der er brug for at udvide samarbejdet. Set fra dansk side klarede vi os godt, men der er lande, der har haft problemer med at skaffe lægemidler, så derfor skal vi i højere grad benchmarke og samarbejde på flere områder – også hvad angår miljø og bæredygtighed,” siger han.

”Vi har allerede fået gode erfaringer på nordisk plan med at stille fælles miljøkrav, og vi skal fortsætte den gode udvikling på endnu flere områder.”