Forløbspakker kan skade mere end de gavner

Hurtig udredning og forløbspakker giver i visse tilfælde flere udfordringer end det gavner behandlingen og patienterne.

Det mener Henrik Flyger, ledende overlæge, Brystkirurgisk afdeling, Herlev Hospital.

Og derved er han enig med 66 procent af de 83 kræftlæger, der i en spørgeskemaundersøgelse har svaret på Onkologisk Tidsskrifts spørgsmål:

”Skal pakkeforløbene på kræftområdet revideres, så de bliver mere fleksible, når det gælder tidsfrister?”

Besvarelserne falder som klinikernes bud på, hvad Kræftplan IV bør fokusere på. Og besvarelserne bliver bearbejdet til en rapport, der vil råde bod på, at kun meget få kræftlæger er involveret i ministerens forberedende arbejde til planen.

Rigide forløbspakker er blandt de problematikker, som står tydeligst frem blandt fagfolk med direkte patientkontakt og afdelingsledelse.

Hele 28,8 procent udtrykker, at forløbspakker i meget høj grad bør revideres, mens 37,5 giver deres ja.

”Der ikke noget i vejen med at have et mål, men 100 procent målopfyldelse er ikke nødvendigvis det bedste. Vi har mange kvinder der ikke ønsker den først mulige tid, hvilket er meget forståeligt, men de tæller i statistikken,” siger Henrik Flyger.

Han var i sin daværende egenskab som formand for Dansk Brystkirurgisk Selskab i sin tid med til at diskutere, hvordan pakkeforløbene skulle skrues sammen. Han er også medforfatter til den kræftpakkeplan, der ligger fra 2012 og som indeholder forløbene.

Intet ’kodningspoliti’

”Det, der er sagen, er ikke pakkerne i sig selv men den måde tallene bliver monitoreret og brugt på,” siger Henrik Flyger. Han nævner problemer med at sikre, at der kodes ens over hele landet men at det ikke kan eksploreres, da der ikke er noget ’kodnings politi’.

Derfor bør man efter hans mening ikke sammenligne regionerne imellem på den måde man gør i dag.

”Det er dog det første alle politikere gør,” siger han og henviser til den store politiske fokus der er på at forsøge at måle om tidsfristerne overholdes på dage.

Henrik Flyger tilføjer, at hele denne debat er styret af Kræftens Bekæmpelse, der har den dagsorden at regionerne skal sammenlignes. Han mener, det ligefrem kan skade patienterne, at der så entydigt måles på få dages ventetid.

”For sygdommen brystkræft betyder det ikke noget som helst at vente en eller to uger mere eller mindre. De fleste patienter, der overskrider pakkeforløbet, kommer fra screeningen og er allerede et til to år foran i diagnosetidspunkt,” siger han.

Her understreger Henrik Flyger, at man rent faktisk udreder tusindvis af patienter til tiden, som bare ikke tæller i statistikken, fordi de ender med ikke at have kræft.

”Hvis man tog og målte på alle udredninger, ville vi opfylde kræftpakkemålene for 95 procent af alle patienter. Vi opfylder i høj grad Kræftens Bekæmpelses pointe om at de raske skal have hurtig besked, hvilket overhovedet ikke afspejles i monitoreringen,” siger han og henviser til, at Kræftens Bekæmpelse har givet udtryk for at forløbspakkerne også gavner dem, der hurtigt får besked på, at de ikke har kræft.

”Vi har gennemgået alle patienter der havde for lang kræftpakketid i 2.kvartal 2015. Det viste, at ud af de 60 patienter, der var noteret i statistikken med overskridelse af kræftpakketiden, reelt kun var seks patienter, der ventede pga. manglende operationskapacitet og to der ventede pga. manglende kapacitet i ambulatoriet,” siger Henrik Flyger.

Stor sten i skoen

For Henrik Flyger og andre klinikere er forløbspakker og dertilhørende registreringer og administrativt arbejde en stor sten i skoen. Han bruger rigtig mange personaletimer på at registrere eventuelle forsinkelser, som måske bare skyldes, at patienten har ønsket det sådan.

”Dernæst er der spørgsmålet om, hvor meget overkapacitet man skal have for at opfange de udsving, der er i patient tilgangen. Hvis vi skal overholde pakkeforløbet for alle kan vi ikke udnytte vores ressourcer optimalt og det er en meget væsentlig opgave for ledere i det offentlige.

Når alt det er sagt, vil jeg da gerne have flere ressourcer, dvs. kirurger og operationslejer. Men det er næppe sandsynligt, da der ikke er kirurger at få og ikke er fysisk kapacitet. Jeg kan så købe mit personale i deres fritid, det vil de gerne til ekstra takst, men det vil sygehus ledelserne ikke så gerne for det skaber nogle store økonomiske skævheder. F.eks. en sygeplejerske fra anæstesi afdelingen arbejder til almindelig løn mens hendes kollega arbejder samtidig til tredobbelt løn (FEA aftaler),” siger han.