Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Flotte PFS-resultater kan gøre Enhertu relevant for endnu flere med metastatisk brystkræft

ASCO:  Det HER2-rettede antistof-lægemiddelkonjugat Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) forbedrer progressionsfri overlevelse (PFS) sammenlignet med lægens valg af kemoterapi ved tidligere behandlet hormonreceptor-positiv (HR+), HER2-lav eller -ultralav metastatisk brystkræft.

Det viser nye resultater fra fase III-studiet DESTINY-Breast06 (abstract #LBA1000), som blev præsenteret på det amerikanske onkologiske selskab ASCO’s årsmøde 2024.

Selvom det er tidlige data, der blev præsenteret på ASCO, så indikerer de, at T-DXd kan blive en ny standard for brystkræftpatienter, som tidligere har modtaget en eller flere endokrine behandlinger, siger Hella Danø, ledende overlæge på onkologisk afdeling ved Nordsjællands Hospital.

”Det er godt nyt for patienterne,” siger hun og fortsætter:

”Resultaterne fastslår, at T-DXd kan tages i betragtning som ny behandlingsmulighed i anden eller tredje linje efter endokrinterapi.”

Tidligere studier, som har gjort Enhertu til et folkekendt navn, har undersøgt T-DXd mod  metastatisk brystkræft med et lavt og højt HER2-udtryk.

I det nye DESTINY-Breast06 har patienterne hormonfølsom brystkræft med spredning, som enten er HER2-lav eller HER2-ultralav. Det er første gang, vi ser effektdata på HER2-ultralav. Det er patienter med et minimalt HER2-udtryk, som tidligere er blevet kaldt HER2-negativ.

”Det nye paradigme og særligt spændende ved dette studie er den nye måde at se HER2-status på,” siger Hella Danø og fortsætter:

”Vi venter spændt på opdaterede resultater, for hvis den fordelagtige effekt fortsætter over lægere tid, kunne behandlingen meget vel blive ny standardbehandling i Danmark.”

Gode OS-takter

Studiet omfattede 866 patienter, hvoraf 713 havde HER2-lav og 153 havde HER2-ultralav status.

Patienterne blev randomiseret til enten T-DXd eller TPC (Treatment of Physician’s Choice), der kunne inkludere capecitabin, nab-paclitaxel eller paclitaxel.

Resultaterne viste, at T-DXd forbedrede PFS i HER2-lav gruppen med en median PFS på 13,2 måneder sammenlignet med 8,1 måneder for TPC-gruppen (HR 0,62; 95% CI 0,51-0,74; p<0.0001).

Resultaterne var konsistente i den samlede population og i HER2-ultralav gruppen.

Derudover tæt på fordoblede T-DXd den objektive responsrate hos både HER2-lav og -ultralav-grupperne.

Hos patienter med lavt HER2-ekspression var den bekræftede objektive responsrate (ORR) 56,5 procent i T-DXd-armen med 9 komplette responser og 194 delvise responser versus 32,2 procent i kemoterapiarmen med nul komplette responser og 114 delvise responser.

I den samlede forsøgspopulation var bekræftet ORR i T-DXd-armen 57,3 procent med 13 komplette responser og 237 delvise responser mod 31,2 procent i kemoterapi-armen med ingen komplette responser og 134 delvise responser.

Hos HER2-ultralave patienter var den bekræftede ORR i T-DXd-armen 61,8 procent med fire komplette responser og 43 delvise responser versus 26,3 procent i kemoterapi-armen med ingen komplette responser og 20 delvise responser.

Data for den samlede overlevelse (OS) var umodne ved første interimanalyse, men T-DXd viste en tendens til forbedret OS sammenlignet med TPC (HR 0,83; 95% CI 0,66-1,05; p=0.1181).

”Studiet indikerer at gruppen, der har gavn af T-DXd, kan udvides til også at omfatte patienter med HER2-ultralav brystkræft,” siger Hella Danø

Bivirkninger

Der opstod grad ≥3 behandlingsrelaterede bivirkninger hos 40,6 procent af patienterne i T-DXd-gruppen sammenlignet med 31,4 procent i TPC-gruppen. Der blev observeret interstitiel lungesygdom/pneumonitis hos 11,3 procent af patienterne i T-DXd-gruppen mod 0,2 procent i TPC-gruppen.

”Jeg hæfter mig ved, at der er et vist ophør T-DXd-behandling på grund af pneumonitis. Det skal man altså være opmærksom på,” siger Hella Danø.

 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?