Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Det nye paradigme og særligt spændende ved dette studie er den nye måde at se HER2-status på,” siger Hella Danø.

Flotte PFS-resultater kan gøre Enhertu relevant for endnu flere med metastatisk brystkræft

ASCO:  Det HER2-rettede antistof-lægemiddelkonjugat Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) forbedrer progressionsfri overlevelse (PFS) sammenlignet med lægens valg af kemoterapi ved tidligere behandlet hormonreceptor-positiv (HR+), HER2-lav eller -ultralav metastatisk brystkræft.

Det viser nye resultater fra fase III-studiet DESTINY-Breast06 (abstract #LBA1000), som blev præsenteret på det amerikanske onkologiske selskab ASCO’s årsmøde 2024.

Selvom det er tidlige data, der blev præsenteret på ASCO, så indikerer de, at T-DXd kan blive en ny standard for brystkræftpatienter, som tidligere har modtaget en eller flere endokrine behandlinger, siger Hella Danø, ledende overlæge på onkologisk afdeling ved Nordsjællands Hospital.

”Det er godt nyt for patienterne,” siger hun og fortsætter:

”Resultaterne fastslår, at T-DXd kan tages i betragtning som ny behandlingsmulighed i anden eller tredje linje efter endokrinterapi.”

Tidligere studier, som har gjort Enhertu til et folkekendt navn, har undersøgt T-DXd mod  metastatisk brystkræft med et lavt og højt HER2-udtryk.

I det nye DESTINY-Breast06 har patienterne hormonfølsom brystkræft med spredning, som enten er HER2-lav eller HER2-ultralav. Det er første gang, vi ser effektdata på HER2-ultralav. Det er patienter med et minimalt HER2-udtryk, som tidligere er blevet kaldt HER2-negativ.

”Det nye paradigme og særligt spændende ved dette studie er den nye måde at se HER2-status på,” siger Hella Danø og fortsætter:

”Vi venter spændt på opdaterede resultater, for hvis den fordelagtige effekt fortsætter over lægere tid, kunne behandlingen meget vel blive ny standardbehandling i Danmark.”

Gode OS-takter

Studiet omfattede 866 patienter, hvoraf 713 havde HER2-lav og 153 havde HER2-ultralav status.

Patienterne blev randomiseret til enten T-DXd eller TPC (Treatment of Physician’s Choice), der kunne inkludere capecitabin, nab-paclitaxel eller paclitaxel.

Resultaterne viste, at T-DXd forbedrede PFS i HER2-lav gruppen med en median PFS på 13,2 måneder sammenlignet med 8,1 måneder for TPC-gruppen (HR 0,62; 95% CI 0,51-0,74; p<0.0001).

Resultaterne var konsistente i den samlede population og i HER2-ultralav gruppen.

Derudover tæt på fordoblede T-DXd den objektive responsrate hos både HER2-lav og -ultralav-grupperne.

Hos patienter med lavt HER2-ekspression var den bekræftede objektive responsrate (ORR) 56,5 procent i T-DXd-armen med 9 komplette responser og 194 delvise responser versus 32,2 procent i kemoterapiarmen med nul komplette responser og 114 delvise responser.

I den samlede forsøgspopulation var bekræftet ORR i T-DXd-armen 57,3 procent med 13 komplette responser og 237 delvise responser mod 31,2 procent i kemoterapi-armen med ingen komplette responser og 134 delvise responser.

Hos HER2-ultralave patienter var den bekræftede ORR i T-DXd-armen 61,8 procent med fire komplette responser og 43 delvise responser versus 26,3 procent i kemoterapi-armen med ingen komplette responser og 20 delvise responser.

Data for den samlede overlevelse (OS) var umodne ved første interimanalyse, men T-DXd viste en tendens til forbedret OS sammenlignet med TPC (HR 0,83; 95% CI 0,66-1,05; p=0.1181).

”Studiet indikerer at gruppen, der har gavn af T-DXd, kan udvides til også at omfatte patienter med HER2-ultralav brystkræft,” siger Hella Danø

Bivirkninger

Der opstod grad ≥3 behandlingsrelaterede bivirkninger hos 40,6 procent af patienterne i T-DXd-gruppen sammenlignet med 31,4 procent i TPC-gruppen. Der blev observeret interstitiel lungesygdom/pneumonitis hos 11,3 procent af patienterne i T-DXd-gruppen mod 0,2 procent i TPC-gruppen.

”Jeg hæfter mig ved, at der er et vist ophør T-DXd-behandling på grund af pneumonitis. Det skal man altså være opmærksom på,” siger Hella Danø.

 

Kultur

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

KULTUR-KASSEN: Efteråret kalder på et gensyn med Gilmore Girls, mener mange influencere på sociale medier. Efter at have genset første sæson af serien fra 00’erne må jeg give dem ret.

KULTUR-TEMPERATUR: Rigshospitalets vicedirektør og Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum, finder glæde ved den leg og frihed, der findes inden for jazzmusik, og den bliver ved med at inspirere ham.

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

KULTUR-TEMPERATUR: Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

PODCAST: Dansk Center for Hjernerystelse står bag en podcast-serie om hjernerystelser, der er et overflødighedshorn af personlige fortællinger og faglig viden. Men nogle gange kommer den lidt for bredt omkring.

KULTUR-KASSEN: Jeg har netop vendt sidste side i Lea Korsgaards lille mesterværk ”Inden året er omme.” På en hæsblæsende sommerfuglejagt i den danske sommer følger vi journalist og Zetlands stifter Lea Korsgaards mission fra gryende ide om at se alle danske sommerfuglearter på et år til den dag, hvor hun har kortlagt, fundet og affotograferet dem alle.

BØGER: De aarhusianske læger på Afdeling for Blodsygdomme er blevet bedre læger af at læse og diskutere skønlitterære tekster, siger uddannelsesansvarlig overlæge Trine Silkjær. Region Midtjylland har nu afsat to millioner kroner til et projekt, der skal integrere skønlitteratur på fire hospitalsafdelinger. Formålet er blandt andet at styrke lægernes trivsel og kollegiale fællesskab.

BØGER: Danske mandlige sygeplejersker fortæller deres historie i grundigt og sobert værk. Bogen er samvittighedsfuld i sin omgang med stoffet, men den lidet medrivende formidlingsform gør, at den nok primært vil blive læst af en inderkreds. Det er ærgerligt, når der stadig i dag kun er omkring fem procent mænd inden for sygeplejen.

KULTUR-KASSEN: Stine Askovs ’Varme hænder’ er pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med omsorgssektoren.