Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Medicinrådet fungerer efter hensigten - men der er forbedringspotentiale

Godt to år efter oprettelsen af Medicinrådet foreligger der nu en evaluering foretaget af det eksterne analysefirma, Oxford Research. Evalueringen blev forelagt Danke Regioners bestyrelse i dag.

Konklusionen er, at Medicinrådet fungerer efter hensigten, men evalueringen peger også på en række områder med forbedringspotentiale. Danske Regioner vil derfor f.eks. overveje nye sagsbehandlingsfrister og en anden model til at vurdere lægemidlers effekt.

"Vi glæder os over evalueringens hovedkonklusion, og vi sender nu forbedringsforslagene i høring hos relevante parter," siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Ved oprettelsen af Medicinrådet den 1. januar 2017 blev det besluttet at gennemføre en ekstern evaluering af modellen efter to år, og på Danske Regioners bestyrelsesmøde sidste år blev det så besluttet, hvordan rammerne for den kommende evaluering skullel se ud, og hvor mange penge, der skulle sættes af til, at eksterne konsulenter kunne evaluere rådet.

Beløbet blev en halv million kroner - eller 625.000 inklusive moms. Et beløb, som chefredaktør for Sundhedspolitisk Tidsskrift, Kristian Lund, tidligere har kritiseret i skarpe vendinger.

"Desværre tyder alt på, at det danske sundhedsvæsen ikke får en evaluering med nogen som helst kvalitet. I dagens danske konsulentmarked får man bare ikke meget grundighed fra indforskrevne konsulenter for den investering. Med en skarp forhandling kan det blive til 300 konsulenttimer," skrev Kristian Lund sidste år i en klumme.

Skaber mere sundhed

Evalueringen konstaterer, at rådet har haft effekt, fungerer efter hensigten og medvirker til at skabe mere sundhed for pengene.

"Det glæder mig, for det er jo netop det grundlæggende formål med Medicinrådet. Vi lever i en tid, hvor der heldigvis kommer megen ny medicin på markedet. Noget virker godt, mens andet har mere begrænset effekt, og det har betydning for, hvor meget vi vil betale, og om det overhovedet skal tages i brug," siger Stephanie Lose.

Evalueringen peger også på områder, der kan forbedres. Og Danske Regioners bestyrelse har på den baggrund udpeget følgende punkter, som vil indgå i den videre dialog med eksperterne i de lægevidenskabelige selskaber, patientorgansationerne og industrien m.fl:

  • Flere lægemidler kan behandles på otte uger, og andre bør have en 16-ugers frist for at give tid til en grundig faglig vurdering. Sagsbehandlingstiden er i dag som udgangspunkt 12 uger. En opdeling af sagsbehandlingsfristerne for forskellige lægemidler vil frigøre tid i Medicinrådet til at udarbejde nye behandlingsvejledninger.
  • I det hele taget et større fokus på at udarbejde nye behandlingsvejledninger og en afdækning af muligheden for, at nye lægemidler, der ikke medfører større klinisk effekt end eksisterende standardbehandling, kan indarbejdes direkte i eksisterende behandlingsvejledninger.
  • En kortlægning af fordele og ulemper ved at ændre opgørelsen af lægemidlers effekt. I stedet for den nuværende vurdering af merværdi, skal en model med kvalitetsjusterede leveår (QALY) vurderes. Det skal ske med henblik på at skabe større transparens.
  • Et forslag til, hvordan man opnår mere transparens om den sagsbehandlingstid, der anvendes, forud for at Medicinrådet modtager den endelige ansøgning fra en virksomhed.
  • En afdækning af fordele og ulemper ved, at Medicinrådet bruger flere ikke-publicerede data i deres godkendelsesproces af lægemidler til sjældne sygdomme.

Nu forestår en proces, hvor foreninger, der repræsenterer læger, patienter og industri bliver hørt, og så vil Danske Regioners bestyrelse i slutningen af august tage stilling til ændringer i Medicinrådet.

Medicinrådet selv drøftede kort på deres møde i går fremlæggelsen af evalueringen. Men rådet kendte da endnu ikke resultaterne af evalueringen, forklarer patienternes repræsentant i Medicinrådet, Leif Vestergaard Pedersen:

”Vi kender ikke indholdet af evalueringen. Vi har dog hver især i rådet bidraget med vores observationer. De individuelle observationer er afleveret til formandskabet i Medicinrådet og er taget med i den videre proces. Det er min opfattelse, at flere af os peger på den samme udfordring – nemlig at Medicinrådets metodehåndbog ikke er helt velegnet i forhold til de opgaver, som vi i rådet forventes at løfte,” siger Leif Vestergaard. 

Man har i evalueringen af Medicinrådet taget udgangspunkt i, om Medicinrådet efterlever følgende temaer:

Tema 1: De politiske rammebetingelser.

Det undersøges, om Medicinrådets arbejde sker inden for de politiske rammer, som er givet af Danske Regioners bestyrelse og Folketinget (principper for prioritering af sygehusmedicin). Det afdækkes samtidigt, om Medicinrådets afgørelser træffes med armslængde til Danske Regioner, regionerne og Amgros samt hvorvidt regionerne sikrer mulighed for individuel vurdering, jf. Folketingets 7. princip.

Tema 2: En hurtig og ensartet ibrugtagning af nye sygehuslægemidler på tværs af sygehuse og regioner.

Der stilles derfor bl.a. skarpt på, om Medicinrådet overholder de udmeldte tidsfrister for vurdering af nye lægemidler og udarbejdelse af nye behandlingsvejledninger.

Tema 3: Et rimeligt dokumentationskrav for, at ny og eksisterende medicin er til gavn for patienterne.

I forbindelse med oprettelsen af Medicinrådet var der et politisk ønske om, at Medicinrådet skal stille større krav til dokumentationen for, at ny og eksisterende medicin er til gavn for patienterne sammenlignet med regionernes to tidligere medicinråd Koordinationsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) og Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). Evalueringen skal være med til at belyse, om Medicinrådet har levet op til det formål.

Tema 4: Et stærkere grundlag for Amgros’ prisforhandlinger og udbud af lægemidler.

Baggrunden for at oprette Medicinrådet har været at opnå bedre priser på sygehusmedicin. Evalueringen skal derfor se på, om Medicinrådet har sikret Amgros et stærkere grundlag for at opnå bedre priser gennem prisforhandlinger og udbud af lægemidler. Evalueringen skal samtidigt sandsynliggøre, hvorvidt Medicinrådet har bidraget til at dæmpe væksten i sygehusmedicinudgifterne.

Tema 5: En effektiv arbejdstilrettelæggelse og effektiv anvendelse af de økonomiske ressourcer i Medicinrådet.

Evalueringen skal forholde sig til en række spørgsmål om, hvorvidt Medicinrådets formandskab sammen med sekretariatet har sikret en effektiv opgaveløsning og rationel anvendelse af de økonomiske ressourcer. I den forbindelse skal evalueringen også forholde sig til, hvorvidt der er en hensigtsmæssig fordeling af de ressourcer, der anvendes på Medicinrådets to hovedopgaver – dvs. på vurderingen af nye lægemidler og udarbejdelse af behandlingsvejledninger.
Ved oprettelsen af Medicinrådet blev det som noget nyt besluttet at inddrage patienterne aktivt i fagudvalgene. Det blev samtidigt besluttet, at Lif, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen fik en observatørrolle i Medicinrådet. Evalueringen vil se på, om det har fungeret hensigtsmæssigt.

Tema 6: Åbenhed om Medicinrådets arbejde herunder habilitet.

Evalueringen vil have fokus på, om Medicinrådet har sikret størst mulig åbenhed i rådets beslutninger. Samtidigt vil evalueringen se på, om medlemmerne af Medicinrådet og fagudvalgene er habile, samt om der er udfordringer i at få udpeget habile fagudvalgsformænd.

Tema 7: Regionernes efterlevelse af Medicinrådets anbefalinger.

Medicinrådet udarbejder anbefalinger for ibrugtagning af lægemidler. Men det er regionerne, som implementerer vejledningerne og dermed reelt sikrer ibrugtagningen af medicin. Der vil derfor i evalueringen blive spurgt ind til, hvorvidt regionerne efterlever Medicinrådets anbefalinger, herunder hvor hurtigt anbefalingerne implementeres.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift