Regionernes udgiftsprognose helt forfejlet
Regionerne skøn over medicinaludgifterne viser sig at være voldsomt overvurderede. Prognoserne fra foråret, som blev brugt til at presse Folketinget, forudså vækst på mindst 12 procent i forhold til året før, men nu viser tallet sig at være under fem procent.
Dengang blev forudsigelserne et dominerende tema i valgkampen, og de førte til afskedigelser på landets sygehuse.
Endnu er tallet ikke gjort op, siger direktør for regionerne indkøbsselskab for lægemidler til sygehuse, Amgros, Flemming Sonne, som ikke vil bidrage med tal for den nyeste udvikling. Men det vil hans øverste chef, regionernes formand Bent Hansen, der bekræfter, at tallene er væsentligt lavere, end hans egen organisation spåede: ”Vi har undervurderet, hvor hurtigt biosimilære lægemidler kunne erstatte de dyre lægemidler til gigt. Vi troede, det ville tage længere tid,” forklarer regionernes formand.
Han tillægger det betydning, at omkostninger til hæmatologiske sygdomme heller ikke er steget som forventet. ”Nu forventer vi, at de stigende omkostninger til hæmatologien kommer i 2016,” siger Bent Hansen. ”Det lave niveau for 2015 kommer altså ikke til at vare evigt.”
Endelig ser det ud til at regionerne har ramt forbi med forudsigelser om forbruget af lægemidler mod hepatitis B. På de område er patienterne komme tidligere i behandling end forudsagt, og derfor vokser forbruget ikke længere.
Ifølge tal fra Amgros oplevede hospitalerne stigninger i medicinudgifterne i årets første kvartal på 22-26 procent i forhold til de samme måneder året før. I andet kvartal faldt væksten imidlertid til 7-9 procent, og i tredje kvartal blev væksten erstattet af et lille fald på 1-2 procent.
I de første 3 kvartaler af året brugte hospitalerne på den baggrund 5,5 mia. kr. på medicin, og det var 440 mio. kr. mere end i 2014.
Nu foreligger tallene for 4. kvartal, og ifølge oplysninger til Onkologisk Tidsskrift viser det sig, at udgifterne er faldet yderligere i forhold til 2014, så stigningen ikke bliver 440 mio. kr., men snarere omkring 350 mio. kr.
Dermed lander stigningen i udgifterne til sygehusmedicin under 5 – og det er en verden til forskel regionernes oprindelige skøn på mindst 12 procent.
Det var ellers den dramatiske forudsigelse, som kom til at præge hele valgkampen, og som svækkede SR-regeringen alvorligt. Måske var prognosen ligefrem udslagsgivende for regeringsskiftet. Det er også regionernes prognoser, som har rejst en højrøstet debat om prioriteringsinstitutter, norske modellen og indførsel af metoder a la britiske NICE.
Alvorlige spareplaner
Men fremfor alt har forudsigelserne fra regionerne ført til alvorlige spareplaner på landets sygehuse. Der er fyret sygeplejersker og læger. Derfor forlangte regionerne og hospitalsledelser over hele landet foruden faglige foreninger som Lægeforeningen og DSR handling - at nu måtte politikerne tage ansvar, så medicinudgifterne ikke udhulede hospitalernes budgetter.
Da det viste sig, at realiteterne næppe kunne leve op til regionernes dystre forudsigelser, sagde Flemming Sonne: ”Vi vidste godt, at væksten for hele 2015 ville blive lavere end de tre første måneder, men det er gået meget hurtigere end forventet. Det er klart, at det får indflydelse på det samlede marked, men det er ikke sådan, at vi går ud af 2015 uden en pæn omsætningsstigning.”
Heller ikke den prognose kom altså til at holde.
Dengang, da voldsom vækst blev erstattet af fald i medicinudgifterne, sagde formanden for DSKO, Ulrik Lassen: ”Der er altid en risiko for, at udgifterne stiger igen, når der kommer nye lægemider. Jeg tror ikke, at man kan sige, at fordi omkostningerne nu har været stagneret, så vil vi ikke se stigninger i fremtiden. Mit bud er, at tendensen de kommende år vil være en stigning i medicinomkostningerne, fordi der fortsat vil blive ved med at komme nye, dyre lægemidler,” sagde han og understregede: ”Så kan det godt være, at det stagnerer igen om nogle år.”
Læs tidligere artikler:
Regionernes medicin-profeti skyder langt over mål