Barsk modtagelse af Medicinrådet

Mens regionernes lancering af det nye Medicinråd i første omgang så ud til at blive modtaget med næsten lutter venligt anerkendende nik, er reaktionen markant mere blandet her en uge efter. Læs her hvad politikere, patienter og lægefaglige organisationer mener om afløseren for KRIS og RADS.

Medicin må ikke afvises på grund af økonomi

"For mig er det dog helt afgørende, at en eventuel ny model skrues sammen på en sådan måde, at ny medicin, som har en betydelig og veldokumenteret effekt, ikke afvises på grund af økonomi."

Sundhedsminister Sophie Løhde, Ritzau

Dårligt forslag

”Det er et dårligt forslag hvor man sætter økonomi før patienterne.”

Direktør Leif Vestergaard Pedersen, Kræftens Bekæmpelse, jp.dk

Patienterne betaler prisen i regionernes model

”Danske Patienter finder det dybt kritisabelt, at Danske Regioner melder en næsten færdig model for medicinprioritering ud uden, at der har været en forudgående dialog med interessenter og medlemmer af de nuværende medicinråd, KRIS og RADS.

Den model, regionerne har fremlagt, vil få vidtrækkende konsekvenser for patienterne, og det er derfor meget uforståeligt, at der ikke har været inddragelse og åbenhed om udviklingen af modellen.

Indholdet af modellen, som i dag blev præsenteret på et pressemøde i Danske Regioner, er dybt problematisk. Der lægges op til en økonomisk prioritering, som er udemokratisk, uigennemsigtig og vil føre til øget ulighed. Det strider med andre ord mod de værdier, vi i dag betragter som kernen i det danske sundhedsvæsen.

Det er dybt bekymrende, at Danske Regioner med et trylleslag sælger ud af sundhedsvæsenets bærende principper om fri og lige adgang:

Et af hovedproblemerne er, at sundhedsøkonomer får tildelt for stor magt. Regionspolitikerne har gentagne gange pointeret, at man alene ønsker at fravælge medicin, der har en lille eller ingen mereffekt i forhold til en eksisterende behandling. Alligevel fremlægger regionerne en model, der kan medføre, at sundhedsøkonomer siger nej til en medicin, der har stor mereffekt, hvis de vurderer, at prisen er for høj.

Det betyder, at patienter i fremtiden ikke kan være sikre på at få den bedste behandling, og kun de, der har råd til selv at betale, vil have mulighed for at få den dyre medicin. Det er en ulighed, som vi på ingen måde kan acceptere i det danske sundhedsvæsen.

Med modellen risikerer man ifølge Danske Patienter, at regionernes økonomiske hensyn vejer tungere end de faglige hensyn i beslutninger om, hvorvidt nye lægemidler skal være tilgængelige.”

Det bliver med andre ord patienterne, der betaler prisen.

Formand for Danske Patienter, Lars Engberg, danskepatienter.dk.

Dybt problematisk

”Danske Regioner har inviteret os ind i et råd med 16 medlemmer, hvoraf de 11 har budgetansvar og er ansat i regionerne. Her får vi én stemme, og det giver os jo ikke en chance.

Det er dybt problematisk, at Danske Regioner ikke på et tidligere tidspunkt har inddraget os i det her, da der jo er stor kompleksitet i den model. Og det er en beskrivelse af en model, som mangler alle detaljerne. For hvad vil det sige, at man laver en faglig vurdering. De har sat nogle kategorier ind, ja, men de har ikke beskrevet hvordan og hvorledes kategoriseringen skal ske. Og så har de sat nogle tidsrammer op, som mildest talt må siges at være urealistiske.”

Koncernchef Ida Sofie Jensen, Lif, dagenspharma.dk.

Det kan blive bedre

”Danske Regioner skal have ros for, at de nu forholder sig til spørgsmålet om medicinprioritering og spiller et konkret løsningsforslag på banen. Men samtidig er der lang vej igen, før vi er i mål med en fuldendt løsning, der passer til danske forhold.

Der er behov for øget gennemsigtighed og åbenhed om prioriteringerne i sundhedsvæsenet. Og det er positivt, at Danske Regioner vil styrke ekspertisen i det fælles medicinindkøb, så sundhedsvæsenet samlet set står stærkere i forhold til at presse medicinalindustriens høje priser. Sådan et pres er tiltrængt.”

……

”Hvis man ender med at afvise behandling til visse patienter, fordi deres medicin er for dyr, skaber man en ulighed i sundhedsvæsenet, som vi slet ikke kan være tjent med. Her går Danske Regioner en vej, som ingen landspolitikere endnu har ønsket at gå. På Christiansborg er der jo ingen, der endnu har ønsket at sige, at der er patienter, vi ikke har råd til at behandle.”

…….

”Denne usynlige prioritering er et demokratisk problem, og det er ikke rimeligt, at det alene er op til medarbejderne i sundhedsvæsenet at foretage den prioritering, som reelt set er politikernes ansvar.”

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, dsr.dk

Plan fortjener at blive prøvet af

”Danske Regioners forslag til en ny model for prioritering af lægemidler er et skridt i den rigtige retning og bør prøves af. Der er flere positive elementer i udspillet. Først er det godt, at regionerne vil inddrage omkostninger i den nye Medicinråds anbefalinger. Det vil understøtte en mere fair fordeling af ressourcerne, og at patienterne samlet set får mere sundhed for pengene.”

…… ”Det giver god mening at samle ekspertisen, og den nye model vil samtidig gøre det nemmere for regionerne at forhandle sig til lavere priser på lægemidler. Begge dele har vi arbejdet for i Lægeforeningen gennem længere tid, og vi ser det som meget vigtige fremskridt.” …… ”Det er ikke jo helt den model, som regionerne spiller ud med. Men man kan dårligt laste dem for, at de – desværre i modsætning til skiftende regeringer – kommer med et gennemarbejdet, konkret forslag, som tager fat om problemet med stigende udgifter til sygehusmedicin. Det bliver givetvis både en svær og langvarig proces at føre det ud livet, og det vil sikket bliver justeret undervejs, men det fortjener at blive prøvet af.”

Formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, laeger.dk.

Kom igen om prioriteringsmodel

”Det kræver en anden stil hos Danske Regioner, hvis det efter mange års snak og fnidder skal lykkes at få et dansk prioriteringssystem med bred opbakning.

Med det udspil, som DRE præsenterede fredag, har Bent Hansen og hans folk skudt sig så solidt i foden, at det kræver mere end hæfteplaster at få hullet lukket.

Gennem vinteren er der kommet en række udspil, ikke mindst et gennemarbejdet oplæg fra Danske Patienter sammen med LVS, og sundhedsministeren har igangsat et analysearbejde.

Imens har DRE siddet bag lukkede persienner i en proces, hvor man ikke så meget som har ulejliget sig med at snakke med de parter, som skal være med i DRE’s model. Ved offentliggørelsen viser den sig at være totalt domineret af DRE og styret af embedsmænd og økonomer.

Det har givet voldsomme reaktioner fra Danske Patienter, der truer med boykot, og mange frustrationer i lægeverdenen, der havde set frem til, at der omsider skete noget på prioriteringsfronten. Det var bare måden.

Når man før præsentationen af en prioriteringsmodel meddeler, at den ikke behøver godkendelse på Christiansborg og derefter får patientorganisationerne imod sig, så behøver man ikke være den store profet for at se, at det ikke har nogen gang på jorden.

Men kommentarerne de seneste dage viser også, at der er stor konsensus om, at vi skal have en form for prioriteringssystem i Danmark. Vi opfordrer derfor Danske Regioner til nu at sætte gang i en ægte dialog med de parter, som man ønsker at have med i et kommende Medicinråd, og sørge for at have linjerne åbne til landspolitikerne.

Se til Norge, min far! Vi skal ikke have et norsk system, men vi kan lære meget af den åbenhed og den demokratiske proces, som de har hos vores norske naboer.

Lægevidenskabelige Selskaber mener trods alt, at der er en række gode elementer i udspillet fra Danske Regioner. Vi finder det helt grundlæggende positivt, at mange års snak nu fører til handling, og man får samlet og styrket de institutioner, der beskæftiger sig med vurdering af ny og eksisterende medicin.

Det største problem er Rådets sammensætning og uafhængighed. Der tales i DRE’s udspil om, at et kommende råd skal arbejde med et armslængdeprincip, mens det samtidig fremgår, at Danske Regioner kommer til at sidde tungt på formandskab og repræsentation i det Medicinråd, som foreslås. Det kræver is i maven og et klart regelsæt, hvis hensigtserklæringen om armlængde skal være troværdig i forhold til sygehusejerne, der yderligere knytter Amgros som prisforhandler tæt til den kommende organisation.

Det ville styrke Rådet, hvis der var flere ude fra virkeligheden, altså f.eks. arbejdede læger, der kender problemstillingerne fra deres hverdag i klinikken. Rådet består mest af regionsdirektører, hospitalsdirektører og kliniske farmakologer. Det bliver et meget administrativt udvalg med én repræsentant for lægeverdenen og to fra patienterne ud af en kreds på 18-19 medlemmer.

Vi har bemærket, at der er to pladser reserveret til fagpersoner for en midlertidig periode på to år. Det burde være til personer, der foruden at have videnskabelig baggrund har konkret erfaring med virkningen af nye behandlinger.

Det er også en svaghed, at Danske Regioner forslår et Medicinråd. Dermed afskærer man eksempelvis hele medicoområdet, som også vejer ganske tungt på sundhedsbudgetterne. Det, vi har brug for, er et Behandlingsråd, der kan vurdere og tage beslutninger om alle nye behandlinger, inklusive nye lægemidler. Vi har bemærket, at DRE siger, at det også er meningen på sigt.

Vi har fra LVS og Danske Patienter advokeret for, at der bliver etableret et stærkt og selvstændigt videnscenter i forbindelse med en dansk prioriteringsmodel. Vi noterer os, at det sekretariat, der bliver tilknyttet et kommende råd, bliver styrket væsentligt fagligt og mandskabsmæssigt, således at opgaven med at levere viden kan varetages her.”

LVS, selskaberne.dk