Skip to main content

 

Flere nordmænd behandles med immunterapi på privathospital

Antallet af personer, der bliver behandlet med immunterapi på privathospitalet Aleris i Oslo, er mere end fordoblet siden november sidste år.

Og Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse, frygter, at Danmark følger i Norges fodspor – med den konsekvens, at uligheden mellem patienterne bliver større.

I november 2015 havde Infusjonsenheten på Aleris Kreftsenter i Oslo behandlet 10 personer med immunterapi. Den 8. februar i år var tallet 26.

Stigningen i februar skete efter, at Beslutningsforum i slutningen af januar sagde nej til at behandle patienter med ikke-småcellet lungekræft med PD1-hæmmeren nivolumab (Opdivo), fordi den norske lægemiddelstyrelse konkluderede, at nivolumab ikke er omkostningseffektivt.

Flertallet af de 26 personer, der er blevet behandlet med immunterapi, har selv betalt for behandlingen, mens otte fik behandlingen dækket af deres sundhedsforsikring. Behandling med nivolumab koster cirka 1,2 mio. norske kroner for et års behandling, hvilket svarer til omkring 933.000 danske kroner.

I alt har Infusjonsenheten på Aleris Kreftsenter i starten af februar behandlet 31 personer med medicin, der endnu ikke er godkendt af det norske prioriteringsinstitut Beslutningsforum. De privatbehandlede nordmænd er primært personer med modermærkekræft, renalcellecarcinom og ikke-småcellet lungekræft.

Hvilken type patienter, Aleris behandler, er afhængige af, hvilke nye lægemidler der kommer, og hvilke af disse der ikke er godkendt til refusion endnu. Hospitalet behandler nemlig ofte i det ’vindue’, der er mellem den godkendte markedsføringstilladelse for lægemidlet, og at Beslutningsforum har sagt ja, så offentlige hospitaler får lov til at købe det, oplyser norsk Dagens Medisin (http://www.dagensmedisin.no/artikler/2016/02/16/26-pasienter-behandlet-med-immunterapi-pa-aleris/).

Aleris Kreftsenter i Oslo oplever især øget tilstrømning af patienter med behov for behandling i perioder, hvor der er meget debat i medierne og blandt fagfolk på de store sygehuse. Det sker f.eks. i det tidsrum, der er mellem, at der kommer behandlingsresultater fra nye undersøgelser, og indtil Beslutningsforum har indvilget i at bruge lægemidlet på offentlige hospitaler.

Fører til øget ulighed

Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Pedersen frygter, at Danske Regioners nye prioriteringsorgan, Medicinrådet, som skal medtage økonomiske betragtninger i vurderingen af ny medicin, vil medføre, at Danmark følger i Norges fodspor – med den konsekvens, at uligheden mellem patienterne bliver større.

”Hvis vi gennemfører den prioriteringsmodel, som Danske Regioner har fremlagt, kommer vi i samme situation som i Norge. Danske Regioner har i sin beskrivelse af Medicinrådet fuldstændig glemt at beskrive, at kræftpatienter og andre patienter, der bliver nægtet den bedst mulige behandling på de offentlige hospitaler, selvfølgelig vil vælge at gå til privathospitaler eller at få betaling i det offentlige på egen regning. Og så får vi en forskel på patienter, som vi normalt ikke vil acceptere,” siger Leif Vestergaard Pedersen og tilføjer:

”Uanset om det er ’Maren i kæret’ eller den rige grosser, skal de have den samme gode behandling, hvis de fejler det samme. Det har man altid sagt i Danmark, og det lægger vi meget vægt på. Det er et af velfærdselementerne i vores samfund. Jeg synes ikke, at Danske Regioner og nogle af folketingsmedlemmerne har gjort sig klart, at det er det, vi sætter i spil ved at støtte et prioriteringsinstitut som det norske eller den model, som Danske Regioner har lagt frem.”

Leif Vestergaard Pedersen opfordrer regionerne til at sætte fokus på anvendelsen af medicin frem for enkelte dyre præparater:

”Nogle gang tilbyder vi patienter behandling, som de, hvis de var velinformerede, ville betakke sig for at få, fordi bivirkningerne er større end den forventede effekt. Det skal man være meget mere opmærksom på frem for den fuldstændigt fanatiske fokusering fra regionerne på, at der er nogle enkelte præparater, som er dyre. Hovedproblemet er ikke den dyre medicin, men derimod, at vi bruger medicin, som i virkeligheden ikke er til gavn for patienterne. Det er det, vi først og fremmest skal fjerne, frem for at fjerne det, der gavner patienterne.”

Aleris Danmark afventer

Hos Aleris Danmark påpeger den lægefaglige direktør Bent Wulff Jakobsen, at vilkårene i Norge er anderledes end i Danmark, blandt andet fordi nordmændene har et decideret prioriteringsinstitut og en øvre grænse for, hvor meget sygehusmedicin må koste. Derfor har Aleris Danmark ingen forventninger om, at Medicinrådets eventuelle afvisninger af nye lægemidler nødvendigvis vil føre til en øget tilstrømning af patienter til privathospitalerne, fortæller Bent Wulff Jakobsen. Han tilføjer, at hvis vilkårene i Danmark kommer til at ligne de norske, vil Aleris Danmark overveje at gå ind på kræftområdet:

”Vores broderhospital i Norge har en afdeling, som varetager kræftområdet, og det vil vi også overveje at etablere i Danmark, hvis de danske vilkår kommer til at ligne de norske. Men på nuværende tidspunkt har vi ingen planer om det. Vi har et tæt samarbejde med Norge, som giver os en erfaringsbase, så hvis der bliver tale om behandlinger, som vi kan varetage under fuldt forsvarlige forhold, og hvis patienterne er interesserede i at få dem, vil vi overveje at etablere en lignende afdeling i Danmark.”

Aleris Danmark er ikke på nuværende tidspunkt klædt på til at varetage behandling med immunterapi, men hvis der kommer en efterspørgsel, vil man eventuelt kunne hente eksperter fra norske Aleris til de danske privathospitaler, fortæller Bent Wulff Jakobsen:

”Vi er ikke på nuværende tidspunkt klar til at varetage immunterapi, men vi er en del af en skandinavisk hospitalsorganisation, så skulle det blive aktuelt, at der er offentligt eller privat finansierede patienter i Danmark, som har behov for behandling med immunterapi, vil vi kunne hente ekspertise hjem fra Norge. Men det er ikke noget, vi overvejer, og vi har ikke på nuværende tidspunkt de sundhedsfaglige kompetencer, der kræves, for at kunne varetage behandlingen i Danmark.”