Ledende overlæge: Vores efteruddannelse er blevet alvorligt forringet
Mindre tid, færre økonomiske muligheder og et amputeret samarbejde med industrien omkring lægers uddannelsesbehov betyder, at kræftlægers muligheder for efteruddannelse er blevet for dårlige ifølge ledende overlæge Mads Nordahl Svendsen.
Staten, regionerne og hospitalerne har i mange år ikke betalt meget til lægers efteruddannelse. Det har industrien til gengæld gjort indtil, at Danske Regioner for godt to år siden meddelte, at hospitalsansatte ikke mere på samme uformelle måde som hidtil måtte modtage efteruddannelse og kongresrejser fra industrien. Ligesom også Medicinrådet med sine habilitetskrav har umuliggjort den industrifinansierede efteruddannelse for mange læger.
Men endnu er der ikke for alvor blevet etableret et reelt alternativ til industriens bidrag. Og at kræftlægers uddannelseskasser er enten slunkne eller tomme er et stigende problem ifølge ledende overlæge, Mads Nordahl Svendsen, Roskilde og Næstved onkologiske afdeling:
”Det er gennem efteruddannelse, at man henter sin faglige inspiration og videreudvikler sin faglighed. Og for mange især toneangivende læger vil det også være på kongresser, at de henter deres faglige inspiration til netop at være toneangivende i forhold til kollegaer. Man skal desuden heller ikke underkende betydningen af den sociale dimension i forhold til, hvor man henter ny viden. Det er ikke for ingenting, at nogen har sagt, at de har fået deres største input til forbedringer og dygtiggørelse ved kaffemaskinen. Det kollegiale samvær på tværs er enormt vigtigt i forhold til at opretholde faglighed og kollegialitet, så efteruddannelse og kongres har stor betydning for udvikling og kvalitet,” erklærer Mads Nordahl Svendsen, der også påpeger, at netop efteruddannelse har stor betydning for medarbejderes følelse af faglige sikkerhed i behandling og tilfredshed i jobbet.
Mads Nordahl anerkender samfundets behov for at have en større armslængde mellem industri og læger samt bekymring for en behandler-bias:
”Jeg støtter også en opstramning af rammerne. Men det tager tid at bygge nye alliancer op, og vi står tilbage med, at der er færre muligheder for efteruddannelse og deltagelse i konferencer. Så kan man altid diskutere, hvorvidt disse færre er tilstrækkeligt. Det mener jeg ikke, at det er, så vi må diskutere, hvordan vi kan få nogle nye rammer for vores samarbejde med industrien sådan, at dette samarbejde ikke kan mistænkes for at påvirke arbejdet i klinikken.”
Efter at Danske Regioner afbrød samarbejdet omkring efteruddannelse mellem læger og industri har flere af de enkelte regioner valgt selv at støtte lægers efteruddannelser. Men det er ikke alle der gør det. Og hertil kommer, at de eksisterende finansieringer gribes an på forskellig vis og kun i et vist omfang, når det sker. Og Mads Nordahl Svendsen opfordrer derfor til iværksættelse af andre samarbejdspartnere:
”Jeg kunne godt forestille mig samarbejder omkring efteruddannelserne med for eksempel de lægevidenskabelige selskaber, hospitaler og deres afdelinger, SKA, de lægelige medier som jo nu laver konferencer med godt indhold. Samt ikke mindst med det offentlige, som bør være med til at sikre et bredere og bedre afbalanceret indhold som også medtager de faglige områder, som har svært ved at tiltrække eksterne midler og som andre samarbejdspartnere måtte finde mindre vigtige. Men også et samarbejde med industrien på måder som tilfredsstiller både dem og os og således sikrer uafhængigheden,” siger Mads Nordahl Svendsen, der tilføjer, at han selv gennem årene har haft stort udbytte af at deltage i industribetalte efteruddannelser og kongresser, men at han ikke gør det mere.
Selv om kræftbehandling udvikler sig med rivende fart i disse år med stadigt flere præparater og behandlingsmodaliteter til et stigende antal patienter, mener Nordahl Svendsen dog ikke, at onkologernes behov for efteruddannelse, som sådan er stigende:
”Jeg vil kalde behovet stabilt. Det har altid været rimeligt højt, og niveauet har ikke ændret sig gennem de seneste år. Dog med den forskel, at vi lige nu har et akut større behov for updatering og deling af viden på grund af corona. Hospitalernes coronaindsats har givet os et stort efterslæb i viden, som vi skal have samlet op på. For eksempel har der netop været afholdt den årlige onkologiske kongres, ASCO i USA, som vi skal have samlet op på. Det nytter jo ikke, at vi overser noget vigtigt, blot fordi vi i de dage var optagde af andre ting andre steder,” siger Mads Nordahl, der vurderer, at danske onkologers vidensniveau er på omgangshøjde med kollegaer i andre lande og således er placeret i den øverste tredjedel af det internationale videnshieraki.
Men selv om muligheder for efteruddannelse således er markant forringede og de samtidig er af afgørende betydning for en række vigtige parametre for det arbejde, som udføres i klinikkerne, så er der ifølge Mads Nordahl Svendsen også andre barrierer i spil, som ofte forstærker de seneste års forringelser i muligheden for onkologers efteruddannelse. Og det er tid:
”Det er vanskeligt at være på arbejde og på efteruddannelse på én og samme tid. Og jeg tror godt, jeg kan sige, at langt de fleste onkologers work-balance er sådan, at der ikke er mere tid at tage fra sig selv og familien. Der er skåret i bund. Så hvis der skal tages tid til efteruddannelse, bliver det fra arbejdsopgaverne. Men arbejdsopgaverne i klinikken har det med at være mere nærværende og presserende -for eksempel i form af en patient, som der skal tales med - sammenlignet med de mere diffuse efteruddannelsesbehov. Det er ikke fordi, der ikke er opmærksomhed omkring nødvendigheden af efteruddannelse, for det er der. Men tiden i klinikken mangler ofte til det.”
