Relativ opbakning til patientansvarlige læger

Noget tyder på, at de danske kræftlæger ikke er helt enige om, hvorvidt der skal indføres patientansvarlige (behandlingsansvarlige) læger.

I en spøgeskemaundersøgelse, som Onkologisk Tidsskrift har gennemført, svarer lidt over halvdelen af de adspurgte ja til, hvorvidt de er enige i, at der skal indføres patientansvarlige læger. En fjerdedel svarer ”måske”, og knap 22 procent svarer enten ”nej” eller ”nej, overhovedet ikke”.

Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Ulrik Lassen synes, at resultaterne stemmer godt overens med den opfattelse, han har af opbakningen til at indføre patientansvarlige læger.

”Jeg tror, at de fleste er positive over for ideen. Diskussionen kan være, hvad en patientansvarlig læge er. Hvis man tror, det er en, der ser den samme patient hver gang, patienten er på sygehuset, kan det være, man er modstander, for det kan ikke lade sig gøre. Men at have en læge, der er ansvarlig for patientforløb, har man stort set altid allerede. Det, tror jeg, de fleste går ind for,” siger Ulrik Lassen.

På trods af de mange positive tilkendegivelser over for initiativet har 24 ud af de 83 læger, der har besvaret spørgsmålet, alligevel følt trang til at kommentere på spørgsmålet.

Størstedelen af kommentarerne handler om, at det er en god ide med behandlingsansvarlige læger, men at det vil være svært at indføre i praksis, ikke mindst på grund af manglende ressourcer.

”Rent organisatorisk er det en umulighed. Der er ingen tvivl om, at vi alle synes, man bør have kontinuitet, hvad behandlingsansvaret angår, men ressourcerne er der ikke til at opfylde idealet,” skriver en af respondenterne.

En anden samtykker:

”Det ville være fint, á la familielæger, men dette kræver ressourcer for at få vagtplanen til at gå op med vagt, afspadsering og ferier. Kan ikke se, at dette er muligt i dag. Derudover kræver det et loft over, hvor mange patienter man kan være ansvarlig for, ellers bliver det dårlig behandling.”

Bør definere begrebet

En af de læger, der har svaret på spørgsmålet i undersøgelsen, mener, at der bør etableres behandlingsansvarlige teams i stedet for behandlingsansvarlige læger:

”Det vil ikke være praktisk muligt, at én læge skal være tovholder for hver patient. Eksempelvis er jeg kontaktlæge for over 300 patienter. Det siger sig selv, at den funktion ikke er det papir værd, den er skrevet på. En patientansvarlig læge vil ikke kunne håndtere et forløb over flere afdelinger/sygehuse/regioner alligevel, så den ordning er ikke brugbar. Der skal etableres behandlingsansvarlige teams på hver afdeling til at varetage forløbende, det vil være meget mere

hensigtsmæssigt. Naturligvis skal der per afdeling etableres den nødvendige logistik til at håndtere det stadigt stigende antal patienter.”

Ulrik Lassen er enig i, at det kan være en god ide med behandlingsansvarlige teams.

”Der er ingen, der siger, at det skal være én læge. Det er vigtigt at forventningsafstemme definitionen med patienterne, så man ikke skuffes og tror, der ikke er styr på ens behandling. Det kan også være et team, hvor nogen måske har lidt mere ansvar end andre,” siger han

DSKO bakker op om at indføre patientansvarlige læger, men Ulrik Lassen understreger, at det er nødvendigt at definere begrebet ordentligt.

”Man skal definere, hvad ’patientansvarlig læge’ indebærer og fortælle patienterne det, så de ikke misforstår og tror, at det betyder, at de ser den samme læge hver gang. For det er ikke muligt. Man kan sagtens fortælle patienten, at man er tovholder, men at man ikke kommer ikke til at se patienten, hver gang, vedkommende er til kontrol.”

Indfasningen i gang om et år

For et års tid siden udsendte Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger et såkaldt ’Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge’ (http://www.regioner.dk/aktuelt/nyheder/2015/april/nu+indf%C3%B8res+behandlingsansvarlig+l%C3%A6ge). Med det skød de gang i en række initiativer på udvalgte sygehuse og afdelinger i de fem regioner.

På Børneafdelingen Amager-Hvidovre Hospital afprøver man eksempelvis en særlig model for vagtskemalægning, hvor speciallægerne i to uger ad gangen har dagvagt med stuegangsansvar. Det betyder, at lægerne i sådanne uger har mulighed for at være tilknyttet specifikke patienter, som deres behandlingsansvarlige læge, med kontinuerlig daglig kontakt. Ambulatoriefunktioner, aften og vagtarbejde varetages i andre uger.

På Onkologisk Afdeling i Hospitalsenheden Vest kører man et projekt, hvor læger bliver opdelt i sygdomsspecifikke teams og vil følge de patienter, som hører til deres team, både under ambulant behandling og ved indlæggelse i Onkologisk sengeafsnit. Den traditionelle stuegang hvor en læge går stuegang på alle patienter vil blive afskaffet. I stedet arbejdes med en sygdomsspecifik stuegang ved teams.

Formålet med de forskellige pilotprojekter er at udvikle den bedste model indenfor den ramme, der er aftalt mellem partnerne.

Indfasningen af den behandlingsansvarlige læge sker løbende, og der kommer en første status i forbindelse med midtvejsevalueringen af projekterne i juni 2016. Indfasningen af den generiske beskrivelse af den behandlingsansvarlige læge vil ske fra primo 2017.

Ansvar for sammenhæng

Tanken bag den behandlingsansvarlige er, at denne skal ”inddrage patienten, sørge for godt samarbejde om patientens forløb og undgå unødig ventetid”, lyder det i rammepapiret.

Endvidere lyder det, at den behandlingsansvarlige læge har ansvaret for patientens behandlingsforløb på afdelingen/i specialet (overblik og fremdrift) og udpeges som udgangspunkt på baggrund af den aktuelle aktionsdiagnose. Den behandlingsansvarlige læge har ansvaret for en plan, et overblik og en sammenhæng i indsatsen for patienten, og for, at der er drivkraft i processen på afdelingen/i specialet. Alle patienter skal have tilknyttet en behandlingsansvarlig læge, med mindre patienten ikke finder det nødvendigt og derfor frabeder sig dette.

Den behandlingsansvarlige læge er selv behandlende læge, men vil ikke altid være det i alle dele af behandlingsforløbet. At være behandlingsansvarlig læge betyder således ikke, at man skal være til rådighed døgnet rundt. Den aktuelt behandlende læge kan ændre patientens behandlingsplan baseret på nye kliniske oplysninger, men det er en grundlæggende forståelse, at de behandlende læger eller teamet som organisatorisk enhed ikke kan erstatte det lægefaglige overblik over og ansvar for behandlingen, som påhviler den behandlingsansvarlige læge.

Den behandlingsansvarlige læge skal stå anført som kontaktperson ved udskrivelse/afslutning i forhold til patienten og den praktiserende læge. På den måde sikres, at den praktiserende læge ved, hvilken læge der skal kontaktes, hvis der er forhold vedrørende patientens behandlingsforløb, som ønskes drøftet.

Komplekse patientforløb

Den behandlingsansvarlige læge er som udgangspunkt speciallæge. Alle speciallæger skal kunne varetage opgaven. Læger i videreuddannelsesforløb skal oplæres i funktionen og kan i mindre komplicerede forløb få tildelt opgaven som behandlingsansvarlig læge via konkret delegation. Dette skal ske ud fra en individuel vurdering af lægens kompetenceniveau i forhold til det konkrete patientforløb.

Når patientforløbet er eller forudses komplekst for personalet og/eller patienten, bliver en af de behandlingsansvarlige læger også tværgående patientansvarlig læge (typisk den behandlingsansvarlige læge inden for den afdeling/det speciale, hvor patienten pga. diagnosen hører til). Det gælder f.eks. for patienter, hvis behandlingsforløb går på tværs af afdelinger/sygehuse, og det gælder i høj grad ved særligt komplicerede forløb, som f.eks. patienter med flere parallelle aktionsdiagnoser (multitraumepatienter, multisyge, intensivpatienter), og/eller patienter, hvis forløb strækker sig over flere matrikler/regionsgrænser.

Den tværgående patientansvarlige læge skal have det lægefaglige overblik på tværs af afdelinger/sygehuse og skal sikre, de nødvendige fagkompetencer inddrages på tværs af specialer og faggrupper, herunder, at de igangværende behandlingsforløb på tværs af specialer bliver koordineret. Ansvaret rækker på den måde ud over eget speciale, hvad angår logistik og koordinering af behandling, lyder det i rammepapiret.