Regioner kræver milliarder til sundhedsvæsenet
Regionerne kræver ekstra 2,1 milliarder kroner op til årets økonomiforhandlinger, der begynder 17. maj.
"Corona-epidemien har lagt et voldsomt pres på sundhedsvæsenet og vores medarbejdere, og samtidig er det ingen hemmelighed, at der også inden krisen blev løbet rigtig stærkt. Så hvis der også efter covid-19 skal være et sundhedsvæsen, som skal kunne tilbyde patienterne behandling i verdensklasse, kræver det investeringer fra regeringen nu og her," siger Danske Regioners formand, Stephanie Lose.
De 2,1 milliarder kroner ligger meget tæt på de 2,0 milliarder kroner, som regionerne sidste år krævede af finansminister Nicolai Wammen (Soc). Det beløb fik regionerne dog slet ikke. Økonomiaftalen endte med 1,3 milliarder kroner ekstra.
Heller ikke i år skal regionerne sætte næsen op efter at få det, de kræver, mener professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen.
"Jeg tror, de skal være heldige, hvis de får 1,5 milliarder kroner," siger han til Altinget.
Det er især udsigten til flere ældre, der presser budgetterne, men også stigende medicinudgifter og nye dyre behandlingstilbud presser ressourcerne, lyder det fra regionerne. Beregninger fra Finansministeriet viser, at regionerne har brug for mindst en milliard kroner ekstra årligt alene for at opretholde status quo i sundhedsvæsenet, når antallet af ældre vokser.
{snippet post-asco}
Udgifterne til medicin er i en årrække steget med cirka 400-500 millioner kroner årligt, og hvert år bliver der udviklet en lang række nye forbedrede behandlinger, der kan hjælpe patienterne til et bedre liv, men som også er markant dyrere. Derudover stiger forventningerne til, hvad sundhedsvæsnet skal tilbyde i takt med, samfundet udvikler sig og velstanden øges, siger Stephanie Lose.
En ny analyse fra Syddansk Universitet viser, at nye behandlingstilbud, teknologier og medicin har stået for 60 procent af stigningen i udgifterne til sundhedsvæsenet.
"Alt peger på, at vi får flere patienter ind ad sundhedsvæsenets dør i de kommende år, og at de – når de er igennem døren – forventer at få den behandling, der virker bedst. Her er vores sundhedsvæsen unikt, for vi får hele tiden nye behandlingsmuligheder, som kan komme patienterne til gavn. Hvad vi kan i morgen, er ikke det samme som i går, blandt andet takket vores stærke samarbejde med forskningsmiljøer og virksomheder. Men med udsigt til flere ældre, nye og bedre behandlingsmetoder, højere medicinregninger og stigende forventninger fra danskerne vil der blive lagt et kæmpe pres på et sundhedsvæsen, der i forvejen er hårdt spændt for. Og hvis vi skal klare det – og stadig kunne tilbyde den nyeste og bedste behandling – kræver det et væsentligt økonomisk løft fra regeringens side," siger Lose.
Regeringen har lovet at betale for de ekstraordinære udgifter til regionernes corona-indsats i 2021, som man også gjorde sidste år. I 2020 blev regionerne ved økonomiforhandlingerne kompenseret med 3,1 mia. kr. Det dækkede eksempelvis over indkøb af værnemidler og medicinsk udstyr mv.
"Det er godt, at vi får betalt vores corona-regninger, men der er også meget andet i sundhedsvæsenet, der presser sig på. Ved forhandlingerne vil vi derfor have fuldt fokus på at sikre holdbare økonomiske rammer til at løse de mange andre opgaver, der ligger foran os: Vi skal have udbygget de nære sundhedstilbud, styrke samarbejdet mellem sektorerne og håndtere det sundhedsefterslæb i form af ubehandlet sygdom, dårlig folkesundhed og psykisk mistrivsel, der kan komme i kølvandet på corona-krisen," siger Stephanie Lose.
Økonomiforhandlingerne mellem Danske Regioner og regeringen starter mandag den 17. maj.
