Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Vi har selvfølgelig et ansvar for at beskytte data bedst muligt, men vi har også et ansvar for at benytte data bedst muligt, men det er der bare ikke nogen, der har et overordnet ansvar for i Danmark,” siger Brian Holch Kristensen. Foto: Herlev Hospital

Stat og regioner mangler strategi for at udnytte potentialet i kunstig intellligens

Hvis man vil være førende på kunstig intelligens (AI) og life science, som regeringen har givet udtryk for, skal man centralt fra staten og regionerne tage mere ansvar for udvikling og understøttelse på området.

Det mener Brian Holch Kristensen, der er innovationschef ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital på baggrund af at Folketinget har besluttet at afsætte 400 mio. kroner til forskning i life science og AI-løsninger til sundhedsvæsenet.

Den nye pulje, som er vedtaget i årets Finanslovsforhandlinger, ligger godt i tråd med regeringens life science-strategi, som blev offentliggjort denne sommer, men midlerne risikerer ikke at få nær sin fulde værdi, hvis ikke staten og regionerne tager ansvar for en central understøttelse af udviklingen.

For så længe initiativerne og løsningerne kun udvikles lokalt på hospitalerne, får teknologien aldrig fuld flyvehøjde i Danmark, mener Brian Holch Kristensen. 

På det overordnede regionale og statslige niveau har man ifølge ham næsten kun fokus på datasikkerhed, og det er for lidt, mener han.

“I Danmark har vi organer, der tager sig af sikkerheden på forskellige områder, men på nogle områder mangler der en styrelse for forsyningssikkerhed. Under coronaepidemien har vi for eksempel haft nogle, som var ansvarlige for forsyning af værnemidler, og på samme måde burde der også være en styrelse, der havde som sin primære opgave at sikre, at vi får gavn af vores data. Vi har selvfølgelig et ansvar for at beskytte data bedst muligt, men vi har også et ansvar for at benytte data bedst muligt, men det er der bare ikke nogen, der har et overordnet ansvar for i Danmark,” siger Brian Holch Kristensen.

Konkret ønsker han sig, at regionerne såvel som staten etablerer centrale kontorer med beføjelser, som har det erklærede mål at udnytte potentialet i de omfattende danske sundhedsdata ved brug af AI. 

En sådan enhed kan for eksempel også sidde i Datatilsynet sammen med de folk, der har ansvar for datasikkerhed, foreslår han. 

“På andre områder er der også modsatrettede interesser på samme felt. Udenrigsministeriet har også både et kontor, der varetager interesser for udenlandske virksomheder i Danmark og ét, der har til opgave at understøtte danske virksomheder til at blive store nok til at komme ud i verden. Hvis det ene kontor bliver for succesfuldt, så udkonkurrerer det det andet, men de er der begge og udfylder hver deres meningsfulde rum. Inden for AI fylder den ene instans meget mere end den anden, og det sætter begrænsninger for området, og resultatet er, at vi ikke er der, hvor vi kunne være med AI,” siger Brian Holch Kristensen.   

Ifølge aftaleteksten for de 400 millioner kroner fra den kommende finanslov skal midlerne særligt gå til at styrke den ikke-kommercielle og praksis- og patientnære kliniske forskning og desuden skabe grundlag for, at patienterne får den bedste behandling – også på områder, hvor sygdomme kan ramme socialt skævt.

De mange penge risikerer imidlertid at ramme skævt, fordi lokale patientnære projekter ikke er nok, mener Brian Holch Kristensen. 

“Staten og regionerne har indtil videre taget på sig at sikre data, mens det er os ude på hospitalerne, der skal bære det positive fortegn for teknologien. Vi står i vores store varme datapool og kan ikke komme videre, fordi de centrale myndigheder kun synes at have fokus på at beskytte data. Vi mangler nogen, der tager ansvar for, at vi får mest muligt ud af den råvare, vi har, i form af data. Det er jo godt, at der kommer midler, men det vil være endnu bedre, hvis der også kommer midler til at understøtte IT/data/jura-infrastrukturen, der skal bære AI-dagsordenen. Problemet er jo, at når jeg og dygtige AI-forskere går i brechen, så er vi biased af vores særinteresse i området og kan afskrives som ”skøre” forskere, der kun vil dække en lokal særinteresse inden for et givet speciale. Vi mangler nogle, der mere centralt og mere generelt vil den samme dagsorden, og som har samlet handlekraft til at få det til at ske inden for de rammer, der er," siger han. 

Dermed er han helt på linje med en af landets førende AI-forskere professor og overlæge ved Radiologisk Artificial Intelligence Testcenter, RAIT, ved Bispebjerg Hospital, Mikael Boesen, som for nylig i Sundhedspolitisk Tidsskrift har udtrykt frustration over, at manglende standarder for effektiv godkendelse af AI-projekter udgør en kæmpe forhindring for udviklingen og implementeringen af AI i det danske sundhedsvæsen. 

Ifølge Mikael Boesen er AI et vigtigt led i at løse problemerne med manglende personale i sundhedsvæsnet. Manglen på national strategi og planlægning betyder imidlertid, at man på Datastyrelsens hjemmeside kan finde 25 vellykkede test af AI som et redskab til løsning af forskellige opgaver i sundhedsvæsnet, som ikke er skaleret til at anvendes andre steder end på den specifikke afdeling, hvor de er testet. For infrastrukturen til for alvor at bære AI ind i det danske sundhedsvæsen mangler.

“Store veldrevne virksomheder, som prioriterer at satse på AI, sørger for at have en struktur, hvor organisationen understøtter teknologien. Sådanne virksomheder har en person, der er ansvarlig for, at virksomheden kan arbejde med AI-modeller, men det finder man normalt ikke centralt i regionerne. Der sidder medarbejdere, der beskæftiger sig med AI, ude decentralt i hospitalsafdelinger eller forskningsmiljøer, der både skal kæmpe for pengene og for at få godkendt deres projekter. Det skal vi være bedre til centralt at hjælpe med eller håndtere for dem, så de kan fokusere på selve applikationen” siger Brian Holch Kristensen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift