Skip to main content

 

Nyt studie: Forskningsartikler bliver sværere og sværere at forstå

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Samfund.

Forskningsartikler er i stigende grad blevet sværere at læse og forstå. Det viser en ny undersøgelse, som peger på, at tendensen blandt andet skyldes et stort antal akronymer (forkortelse dannet af et ords forbogstaver, som f.eks. AIDS), lange sætninger og en uigennemtrængelig jargon.

I undersøgelsen, som er offentliggjort i eLife, analyserede forskere ved Queensland University of Technology i Australien brugen af ​​akronymer i mere end 24 mio. titler på studier og 18 mio. abstrakter i den biomedicinske database PubMed i perioden 1950-2019. Forskerne fandt ud af, at 19 procent af titlerne og 73 procent af abstrakterne indeholdt mindst ét ​​akronym. Af de omkring 1,1 mio. identificerede akronymer blev langt de fleste (79 procent) brugt færre end ti gange i den videnskabelige litteratur. Undersøgelsen fandt også, at hyppigheden af ​​akronymer brugt i abstracts er tidoblet siden 1956, fra 0,4 akronymer per 100 ord til fire akronymer per 100 ord.

En af hovedkræfterne bag undersøgelsen, statistiker ved Queensland University of Technology i Australien Adrian Barnett, opfordrer i en artikel i Nature Index forskere til at tænke sig om en ekstra gang, før de introducerer nye akronymer i deres artikler. Hvis et abstrakt er svært at forstå, er det mindre sandsynligt, at det lokker folk til at læse hele manuskriptet, mener han.

Længere titler og sværere sprog

Undersøgelsen fra Queensland University viser også, at den samlede længde af titler og abstrakter er streget. Det samme blev konkluderet i en analyse fra 2017 af mere end 700.000 abstrakter i artikler, som er publiceret i biomedicinske og biovidenskabelige tidsskrifter mellem 1881 og 2015. Forskerne bag denne analyse fandt frem til, at det gennemsnitlige antal stavelser i hvert ord, procentdelen af ​​svære ord samt længden af ​​sætninger var steget støt i undersøgelser offentliggjort siden 1960.

Analysen viste også en stigning i brugen af ​​komplekst sprog i akademiske artikler, hvilket ifølge forskerne tyder på, at forfatterne bag artiklerne vælger jargonudtryk, hvor enklere ord ville være tilstrækkeligt.

"Selvom videnskab er kompleks, og en vis jargon er uundgåelig, retfærdiggør dette ikke den fortsatte tendens, som vi har vist (...) Det er også værd at overveje betydningen af ​​forståelighed af videnskabelige tekster i lyset af den seneste kontrovers om videnskabens reproducerbarhed. Reproducerbarhed kræver, at resultater kan verificeres uafhængigt. For at opnå dette skal rapportering af metoder og resultater være tilstrækkeligt forståelig,” skriver forskerne bag analysen.

Ikke alene gør alt for ordrige sætninger og svære ord artikler mindre læsbare, de kan også mindske deres sandsynlighed for at blive citeret. En analyse udført sidste år viste således, at de titler, der blev mest citeret, kun var ti ord lange. I en anden undersøgelse tidligere i år blev forholdet mellem brugen af ​​jargon og citater analyseret i 21.486 artikler. Her konkluderede forfatterne, at jargon i titel og abstrakt markant reducerer antallet af de citater, som et publiceret studie opnår.