International sammenligning: Danske kræftudgifter er på det jævne

Det er en skrøne, at Danmark ødsler sundhedsbevillinger på kræftbehandling. Tværtimod håndterer Danmark sin kræftbehandling med omtanke og stor omkostningsbevidsthed. 

Det er bare ikke det indtryk man får, når man lytter til den ophidsede debat om dyr medicin, prioritering i sundhedsvæsenet og Medicinrådet. Men nu viser en tankevækkende analyse, som lørdag 4. juni præsenteres på ASCO (Abstrakt 6618) i Chicago, at Danmark i en international sammenligning såmænd ligger midt i feltet, når det gælder direkte omkostninger til kræftbehandling.

Danmark bruger således væsentligt mindre på kræftbehandling end mange lande vi ellers sammenligner os med, og der er ganske få i den gruppe af lande, som præsterer tilsvarende lave omkostninger som Danmark.

Bag analysen, The Burden and Direct Cost of Cancer in Europe, står en gruppe svenske sundhedsøkonomer fra Lunds Universitet, Institut for Sundhedsøkonomi i Lund, Skånes Universitets Hospital og Stockholm School of Economics.

Forskerne har baseret analysen på data fra WHO og Eurostat kombineret med tal for salget af cancer medicin fra IMS Health. De har analyseret perioden fra 2005 til 2014. Den estimerede cancerincidens i Europa i 2012 var 2,6 millioner patienter (1,2 mio. kvinder og 1,4 mio. mænd) med en mortalitet på 1,3 mio. dødsfald 0,6 mio. kvinder og 0,7 mio. mænd), svarende til 26 procent af samtlige døde i Europa.

De direkte canceromkostninger (DHCC) voksede i perioden fra 79 mia. Euro til 86 mia. Euro (i 2014-priser). I perioden voksede de direkte canceromkostninger fra 12 procent til 22 procent af de samlede sundhedsudgifter, altså tæt på en fordobling.

Stigningen har ramt hele Europa, og alle lande er påvirket af udviklingen, og den har ført til at Danamark placeres midt i feltet, når det gælder de direkte canceromkostninger. Justeret for købekraft bruger danskere 163 Euro, mens svenskerne bruger 223 Euro per indbygger, altså 37 procent mere end Danmark. Luxembourg topper listen med gennemsnitlige omkostninger på 323 Euro per capita.

De svenske forskere har inddelt landene efter deres omkostninger. Lande, der bruger under 100 Euro på kræft, har et lavt omkostningsniveau, mens lande med omkostninger på over 200 Euro per indbygger har højt omkostningsniveau. I den rangorden lander Danmark i gruppen med middel niveau.

Den danske position ser ovenikøbet ud til at blive forbedret. Et andet studie, som fremlægges på ASCO (abstrakt 6502), afslører, at priserne på kræftlægemidler stiger voldsomt også efter de er lanceret. En gruppe israelske sundhedsøkonomer har fulgt prisudviklingen for ti store kræftlægemidler i årene efter de blev lanceret på det amerikanske marked, og der er eksempler på lægemidler, der efterfølgende er steget med helt op til 75 procent, hvilket korrigeret for inflation svarer til prisstigninger på 44 procent.

Men med prisaftalen mellem lægemiddelindustrien og det offentlige om hospitalsmedicin kommer priserne til at falde mærkbart i Danmark i de kommende år – hvor andre markeder, der ikke har tilsvarende aftaler, deriblandt især USA, kan se frem til stigende priser.

Man kan ikke lade være med at sidde tilbage med en flov smag i munden efter Danmark huj hej skulle have et Medicinråd og et omfattende prioriteringsprojekt i en fart. Siden har det så vist sig at medicinomkostningerne trods massivt overdramatiserede prognoser fra danske regioner stort set ikke er vokset i det forgangne år. Med den svenske analyse føjes endnu en dimension til i bedømmelsen af den danske håndtering af kræftbehandlingen. Tallene dokumenterer, at Danmark håndterer udfordringerne med omtanke – og altså mere omkostningsbevidst end vores omgivelser.

Indrømmet, på mange måder er det da en lettelse, at de første spadestik til en dansk prioriteringsmodel er foretaget – men det aktuelle behov for modellen er altså yderst begrænset, med mindre Danmark reelt ønsker at give sine borgere en dårligere kræftbehandling end sammenlignelige lande i Europa. Og det er heldigvis ikke tilfældet.

Stor ståhej for ingenting, som vi plejer at siger herhjemme.