Den danske kræftoverlevelse er gået i stå

Kræftoverlevelsen i Danmark er stagneret, viser en ny rapport. Udviklingen inden for lungekræft er den eneste undtagelse. Kræftens Bekæmpelse er bekymrede, mens DMCG-formand Michael Borre mener, at vi har nået et loft for overlevelse.

I perioden 2018-2020 var den samlede femårsoverlevelse efter kræft 67 procent for mænd og 69 procent for kvinder. Således var femårsoverlevelsen uændret i forhold til perioden 2015-2017. Det fremgår af en ny rapport udgivet af Sundhedsdatastyrelsen. Rapporten analyserer udviklingen inden for 15 udvalgte kræftområder.

”Det forbavser mig ikke, at kræftoverlevelsen overordnet stagnerer – også selvom der inden for bestemte sygdomsområder stadig sker store fremskridt. Vi har på 20 år løftet området gevaldigt med specialisering, kræftpakkeforløb, kvalitetsdatabaser og udvikling af multidisciplinære teamkonferencer, så vi nu er på niveau med de øvrige nordiske lande, hvad overlevelse angår,” siger overlæge, professor Michael Borre fra AUH, der er formand for DMCG’erne.

Lungekræft er et af de områder, Michael Borre refererer til, hvor der er sket store fremskridt. Femårsoverlevelsen for lungekræft er steget fra 10 procent i perioden 2006-2008 til 24 procent for mændene i 2018-2020. For kvinder har der været en stigning fra 13 procent til 30 procent i samme periode, fremgår det af rapporten.

Michael Borre: Vi har nået et loft

Trods fremgang på lungekræftområdet er er det samlede billede dog præget af stagnation, og det bekymrer Kræftens Bekæmpelse.

”Når du er kræftsyg, tæller hver eneste ekstra dag i live meget – både for dig og dine pårørende. Hvis vi skal have gang i den gode udvikling igen og få overlevelsen blandt mennesker ramt af kræft til at stige på ny, skal vores folkevalgte turde at sætte ind med handling. Særligt bør der være fokus på tidligere diagnostik og god efterbehandling, udtaler Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Men for Michael Borre er udviklingen altså ikke forbavsende, han mener, kræftoverlevelsen har ”nået et loft”. Den 5-års aldersstandardiserede relative overlevelse for f.eks. brystkræft ligger på knap 90 procent, det samme gør sig gældende inden for prostatakræft.

”Hvis vi skal videre herfra, skal der yderligere ressourcer og tiltag til,” vurderer han.
Professoren advarer imod, at betragter kræftområdet som værende i mål fra politikernes side og vender al opmærksomheden mod andre hårdt trængte områder som f.eks. psykiatrien.

”Flytter vi fokus fra kræftområdet, vil de opnåede overlevelsestal formentlig begynde at falde. Jeg under psykiatrien alt godt, men det må ikke blive på bekostning af kræftområdet. Vi skal ikke skifte fokus, det må blive ’både og’; ellers sander området til,” siger Michael Borre.

Flere faktorer spiller ind

Overlæge Camilla Qvortrop er formand for DCCG (Danish Colorectal Cancer Group) og behandler overvejende patienter med kolorektalcancer på Rigshospitalet. I et skriftligt svar til Onkologisk Tidsskrift påpeger hun, at de tal, som rapporten viser, ikke direkte kan bruges til at sige, at kræftoverlevelsen er stagneret.

”Indenfor tyktarmskræft og endetarmskræft er der sket en forbedring i både 1- og 5 årsoverlevelsen de seneste år. I de seneste tal er der ikke sket en stigning, men statistisk så overlapper konfidensintervallerne, og derfor kan det ikke konkluderes endeligt, at overlevelsen er reduceret,” lyder det.

I forbindelse med fortolkningen skal der også tages højde for øvrige faktorer som alder, sygdomsstadie, molekylærbiologiske forandringer og andet, som kan have indflydelse på overlevelsen, vurderer hun.

”Men vi følger udviklingen tæt med de løbende årsrapporter, herunder naturligvis også om der er tegn på, at udviklingen stagnerer i forhold til dødeligheden,” skriver hun. 

Forebyggelse frem for medicin

Selvom Michael Borre oplever et loft i forhold til, hvad man opnå på behandlingsfronten, er DMCG-formanden lige som Kræftens Bekæmpelse overbevist om, at forebyggelse, mindre tobak og generel sundere levevis er bydende nødvendig, ”hvis vi skal rykke yderligere,” som han formulerer det. Han advarer om ”silvertsunamien” som er et udtryk for den voksende andel af ældre patienter med multisygdom. Han nævner som eksempel herpå, at stadig flere kvinder med ovariecancer, hvis 5-årsoverlevelse ifølge rapporten fortsat er under 50 procent, ikke kan tilbydes livsredende behandling grundet, at de ud over deres kræftsygdom har anden sygdom.

Nye behandlingsparadigmer inden for en lang række sygdomsområder fylder meget, når man følger kræftområdet.

Men generelt set har for få kræftpatienter hidtil haft udslagsgivende effekt af nye landvindinger inden for immunterapi og targeteret behandling, vurderer Michael Borre. Han tror i stedet en øget overlevelse på kortere sigt vil kunne opnås, hvis patienterne kommer tidligere til lægen. Der skal også investeres i klinisk forskning og data, hvis vi i fremtiden skal kunne levere dagens behandlingskvalitet, understreger han.

”Nedbrydning af den sociale slagside, både hvad forebyggelse, diagnose og behandling angår, vil ligeledes på sigt kunne forbedre overlevelsen,” siger Michael Borre.

Camilla Qvortrop er imidlertid ikke klar til at afskrive de nyere behandlinger.

”De er nyligt indførte og effekten kan derfor endnu ikke aflæses. Desuden er disse behandlinger målrettede behandlinger, som kun er effektive i mindre grupper, hvorfor dette er svært at aflæse i overlevelsen for hele gruppen. Derudover vil f.eks. en BRAF-rettet behandling – som gives i den lindrende og palliative anledning – kun kunne aflæses i 1-års overlevelsen og ikke i 5-års overall survival,” skriver Camilla Qvortrop.