Fremskrivninger vækker bekymring: Langtidsoverlevere vil belaste de onkologiske afdelinger

Anders Green

Antallet af danskere, der lever med kræft, vil eksplodere i de kommende år, i takt med at incidensen stiger og dødeligheden falder. Det viser fremskrivninger, som professor Anders Green har udarbejdet til Onkologisk Tidsskrift. Det stigende antal kræftpatienter vil lægge yderligere pres på et i forvejen presset sundhedsvæsen.

På Syddansk Universitet har professor Anders Green i årtier hevet data fra snart sagt samtlige danske sundhedsregistre for blandt andet at forsøge at forudsige kræft- landskabets udvikling i Danmark. Hans seneste fremskrivninger for incidens, døds- fald og forekomst er endnu ikke publiceret i videnskabelige tidsskrifter, men Onkologisk Tidsskrift har med professorens tilladelse fået indblik i fremskrivninger for fem kræftformer, som byder på nogle af de mest interessante udviklinger.

”Hver kræftform har sin egen profil, men det generelle billede er, at incidensen vil stige og dødeligheden falde, hvilket vil resultere i en kraftig, og i nogle tilfælde eksponentiel, stigning i forekomsten af kræfttilfælde i Danmark,” forklarer Anders Green, der er professor i klinisk epidemiologi ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Den stigende forekomst medfører først og fremmest, at der fremover vil være flere langtidsoverlevere, fortæller professoren. Det vil sige patienter, som stadig er i live mere end et år efter diagnosen. Der vil dermed være et stigende antal kræftpatienter, som skal følges over længere perioder, modtage vedligeholdelsesbehandling og overvåges for progression eller tilbagefald. Det skyldes ikke mindst forbedrede prognoser grundet fremskridt inden for diagnostik og den tidlige behandling.

Et godt eksempel er lungekræft, hvor der her i 2022, ifølge Anders Greens prognose, vil være en forekomst på cirka 14.000 patienter. 5.000 af disse vil være i et indledende behandlingsforløb, mens størstedelen af de resterende patienter vil være i vedligeholdelsesbehandling eller overvåges for tilbagefald eller progression. Spoler man tiden otte år frem, vil der i 2030 være knap 20.000 lungekræftpatienter i Danmark, hvoraf cirka 15.000 er langtidsoverlevere. 

”Spørgsmålet er, om landets onkologiske afdelinger er gearet til at håndtere alle de patienter. Hvor finder vi ressourcerne til opfølgning og vedligeholdelsesbehandling, og har vi scanningskapacitet til at monitorere alle de patienter?” spørger Anders Green.

#

 

Lungekræftrisiko daler

Dykker man ned i professorens fremskrivninger, afsløres interessante mønstre. Lungekræft har i mange år været kendetegnet ved et stigende risikoniveau, men den udvikling ser ud til at vende. Og så alligevel ikke helt.

”Vi ser et risikofald på individniveau, hvilket betyder, at den enkelte borgers risiko for at få lungekræft falder. Det er en ny udvikling, som imidlertid opvejes af, at vi får en ældre befolkning. Jeg regner derfor med, at der i absolutte tal vil være en konstant tilgang af nye tilfælde i de kommende år,” forklarer Anders Green.

Prævalenskurven forudsiger en kraftigt stigende forekomst, som primært kan tilskrives bedre behandling og dermed færre dødsfald. Faktisk kan over 80 procent af stigningen forklares med prognosegevinster.

”Af og til hører man, at vi får flere og flere kræfttilfælde, fordi vi bliver ældre. Men forekomsten drives ikke i særlig høj grad af demografien, men derimod af bedre prognoser. Det er for simpelt at sige, at den stigende forekomst blot skyldes en ældre befolkning,” siger Anders Green.

#

Flere bugspytkirtelkræfttilfælde

Bugspytkirtelkræft er som bekendt en af de mest dødelige kræftformer. Se blot på incidens- og dødsfaldskurverne, som var sammenfaldende omkring år 2000; Dengang døde stort set alle patienter inden for et år efter diagnosen. Senere opstod et – ganske vist spinkelt – gab mellem kurverne, idet flere og flere patienter er i live mere end et år efter diagnosen.

Den tendens vil ifølge Anders Greens fremskrivninger fortsætte, og gabet mellem de to kurver vil vokse sig større. Det skyldes en forventning om, at man fortsat vil blive bedre til at behandle bugspytkirtelkræft, og da prognosen er så dårlig, som den er, skal der ikke meget til for at forbedre den. Samtidig vil incidensen stige, da risikoen for at få sygdommen formodes at ville stige.

”Der forventes en stigning i risikoen for de ældste aldersklasser, mens risikoniveauet er forholdsvist stabilt for andre aldersgrupper. Men i og med at vi får en ældre befolkning, vil vi se flere og flere tilfælde af bugspytkirtelkræft,” forklarer Anders Green.

Den forventede stigende incidens og faldende dødelighed vil ifølge fremskrivningerne føre til en nærmest eksponentielt stigende forekomst af bugspytkirtelkræft.

”Det vil belaste sundhedsvæsenet, idet flere patienter vil leve længere og derfor have behov for vedligeholdende behandling. Men langt de fleste patienter vil fortsat tilhøre den gruppe, som har fået sygdommen inden for de seneste par år,” siger Anders Green.

#

Mangler data om prostatakræft

Prostatakræft er en af de kræftformer, som epidemiologisk har ændret sig mest drastisk. Som det fremgår af kurven, er incidensen steget voldsomt, og det vil ifølge Anders Greens fremskrivninger fortsætte.

”Jeg kan ikke forklare, hvorfor der især omkring 2005 skete en enorm stigning i tilgangen. Måske skyldes det, at diagnostikken har ændret sig. For årtier siden indførte man PSA-testen, som bruges i diagnostikken, men vi kan desværre ikke se prøveresultaterne i registrene. Derfor kan vi ikke forklare, om den stigende tilgang skyldes indførelse af PSA-test eller andre nye diagnostiske tiltag,” forklarer professoren.

En del af den stigende incidens kan forklares med, at befolkningen bliver ældre, men det er langt fra en fyldestgørende forklaring.

”Det ville være ganske informativt, hvis registrene kunne give information om eksempelvis blodprøvesvar og resultatet af billeddiagnostiske undersøgelser. Det vil måske være muligt i fremtiden, men vi har også brug for disse data fra tidligere år. Hvor mange har f.eks fået stillet diagnosen ved hjælp af forhøjet PSA, og hvor meget har det ændret sig over tid? Havde vi bedre viden og registrering, kunne vi nå meget længere i belysningen af problematikken,” siger Anders Green.

Samtidig med at incidensen stiger, falder dødeligheden på grund af store forbedringer af prognosen, hvilket resulterer i en enorm stigning i forekomsten af prostatakræft. Fra 2022 til 2030 vil forekomsten således stige fra cirka 50.000 til cirka 80.000.

”Det er svært at sige, hvordan det vil påvirke sundhedsvæsenet, når vi ikke ved, om den stigende incidens f.eks skyldes, at kræftens fænotype har ændret sig, og at flere får kon- stateret en mere godartet kræftform. Men det vil alt andet lige presse systemet, hvis man om otte år skal servicere 30.000 flere prostatakræftpatienter årligt,” siger Anders Green.

#

Færre får æggestokkræft

Æggestokkræft adskiller sig fra de fleste andre kræftformer ved, at incidensen er faldende. Det gælder især for den yngre del af befolkningen, mens incidensraten er mere konstant for de ældre. Der er altså færre og færre patienter, som får sygdommen, og med tiden vil patientpopulationen blive ældre og ældre, forklarer Anders Green. Det paradoksale er, at selvom incidensen falder, så vil forekomsten stige.

”Den faldende incidens opvejes af de prognosegevinster, som er resultatet af en bedre behandling af æggestokkræft. Gabet mellem incidenskurven og dødsfaldskurven vil fortsat udvides, hvilket vil resultere i en stigende forekomst af æggestokkræft. I forhold til f.eks. prostatakræft er det dog en relativt beskeden stigning,” siger Anders Green. 

#

90.000 med brystkræft i 2030

Inden for brystkræft er den mest iøjnefaldende udvikling den enorme incidenspukkel, der opstod i slutningen af 00’erne, og som først og fremmest skyldes udrulningen af screening på landsplan. Men ret hurtigt derefter flader incidenskurven ud, og ifølge fremskrivningerne vil den flade kurve fortsætte.

”Efter indførelsen af screening ville jeg have forventet en større stigning i incidens, også på længere sigt, men det har ikke været tilfældet. Det kunne tyde på, at der ikke er den store langtidseffekt af screeningsindsatsen, men jeg kan ikke forklare hvorfor,” siger epidemiologen.

Kurverne viser et konstant stort gab mellem incidens og dødsfald, hvilket er udtryk for gode behandlingsmuligheder og dermed gode prognoser. Det medfører, at forekomsten vil stige år for år, så den i 2030 vil ligge på knap 90.000.

”Det karakteristiske ved brystkræft er, at langt de fleste af patienterne er langtids- overlevere. Belastningen på sundhedsvæ- senet ligger i mindre grad i den indledende behandling og i højere grad i håndteringen af langtidsoverlevere, som vi på grund af gode prognoser vil få flere og flere af,” siger Anders Green.

”Fremskrivningen viser, at dødsfaldskurven vil være stabil i forhold til incidenskurven. Det skyldes, at man forventer en mindre markant prognoseforbedring inden for brystkræft, fordi man i forvejen er rigtig gode til at behandle sygdommen. Derfor er muligheden for forbedring ikke lige så stor som ved f.eks. bugspytkirtelkræft.”

Kræftlandskabet ændrer sig

Ifølge Anders Green illustrerer graferne, at kræftlandskabet i Danmark vil se markant anderledes ud om blot otte år. 

”Vi vil se langt flere kræftpatienter og særligt langtidsoverlevere, men udviklingen vil være forskellig for de forskellige kræftformer. Når forekomsten generelt stiger så drastisk, som den gør, er det et udtryk for, at det går godt; at vi har et sundhedsvæsen, som kan tilbyde effektiv kræftbehandling. Det er godt for patienterne, men det vil utvivlsomt øge belastningen på sundhedsvæsenet.”

Artiklen har været bragt i Onkologisk Tidsskrifts print-magasin fra juni 2022. 

Magasinet kan læses som e-paper her. Kodeordet er Medicinske.