Pointsystem skal udnytte sygeplejerskeressourcer bedre på kræftafdeling

I genopretningsplanen for kræftområdet efterlyses der en bedre brug af personaleressourcer ude på kræftafdelingerne. På Regionshospitalet Gødstrup har de siden 2021 udviklet et nyt værktøj, der kan beregne patienternes behov for pleje for at udnytte ressourcerne bedre på afdelingerne.

På Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Gødstrup scorer sygeplejerskerne to gange dagligt patienterne ud fra plejekompleksiteten. De mindst plejekrævende patienter får et 1-tal, og de mest plejekrævende et 8-tal. 

Pointscoren anvendes som et støtteværktøj til at sikre en hensigtsmæssig fordeling af patienter i forhold til det antal sygeplejersker og de kompetencer, der er til stede hos de fremmødte sygeplejersker. 

I en dagvagt kan en sygeplejerske som udgangspunkt have otte point og i en aftenvagt 11 point. Det forklarer Annette Nordstrøm, der er chefsygeplejerske på Mave- og Tarmkirurgi på Regionshospitalet Gødstrup, som fortæller mere om projektet.

”Da vi skulle flytte ud til det nye sygehus i Gødstrup, blev vi pålagt et sparekrav på otte procent, og det fik os til at tænke nyt. Vi ville gerne kigge på normeringen for plejepersonalet på en anden måde, så vi ikke længere kun så på belægningsprocenten, men også på kompleksiteten af patienternes plejebehov,” siger hun. 

Idéen med at score patienternes plejebehov har sygeplejerskerne fået fra kolleger på Regionshospitalet Horsens, som har udviklet værktøjet. Det har hospitalet i Gødstrup taget med sig ind i et EU-projekt under The Directorate-General for Structural Reform Support (DG REFORM), som startede på hospitalet i 2021. Og idéen med at vurdere patienternes plejebehov er kun blevet mere aktuel efter, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) i sin genopretningsplan for kræftområdet efterlyser bedre brug af personaleressourcerne på landets kræftafdelinger.

Sygeplejersker har taget det til sig

Udover udflytningen havde også COVID-19 pandemien, sygeplejerskestrejke og rekrutteringsproblemer sat hospitalets sygeplejersker under pres, hvorfor der var nok af grunde til at udvikle nye metoder til, hvordan knappe ressourcer kunne bruges bedre, forklarer Annette Nordstrøm.

Et konsulentfirma blev hyret til at hjælpe med opgaven og sammen fik de udviklet et evidensbaseret rammeværktøj, som kan bruges til at teste de nye metoder. Vurdering af plejekompleksiteten med det nye scoringssystem er en pilottest til ét af områderne i projektet. På Mave- og Tarmkirurgi har de afprøvet den nye metode siden februar.

”Det er blevet positivt modtaget af sygeplejerskerne, og de har meget hurtigt taget det til sig. Det giver et fælles sprog at tale ud fra. Sammen får vi et overblik over sygeplejerskernes kompetencer og patienternes kompleksitet, som vi kan fordele vores ressourcer efter. Og det er en klar fordel i forhold til tidligere, hvor vi kun vurderede behovet for pleje ud fra antallet af patienter i sengene,” siger Annette Nordstrøm.

”Dog mangler vi et it-system, der kan understøtte den nye metode i forhold til opsamling af data. Vi anvender Klinisk Logistik til at angive pointscoren på patienterne, men der er ikke integration i forhold til opsamling af historiske data, og lige nu gør vi det derfor håndholdt i et Excel-ark.”

Annette Nordstrøm kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere, om den nye måde at vurdere plejekompleksiteten på har været med til at frigøre ressourcer til andre opgaver, da afdelingen samtidig har ubesatte sygeplejerskestillinger. 

Andre afdelinger er i gang

EU-projektet blev afsluttet i marts med en konference med deltagelse af danske og internationale eksperter, og man er i gang med at vurdere hvilke næste skridt, der skal tages i forhold til projektets resultater. Samtidig er afdelingerne for Ældresygdomme og Nyresygdomme på Regionshospitalet Gødstrup også gået i gang med at afprøve den nye metode – og andre afdelinger forventes at følge efter. 

Håbet er ifølge Annette Nordstrøm, at metoden kan anvendes på alle somatiske sengeafsnit

”Vi forventer at arbejde videre med projektets resultater og dermed bidrage til en mere hensigtsmæssig fordeling af ressourcerne, så vi kan sikre en fortsat høj kvalitet af vores ydelser og en bedre trivsel hos vores sygeplejersker,” siger hun.

Annette Nordstrøm vurderer, at projektet på sigt som minimum kræver integration på et regionalt niveau og gerne på nationalt niveau, da en robust IT-løsning vil kræve en større investering, og valideringsprocessen samtidig vil være omfattende.

I projektet har der også været repræsentanter fra Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og andre danske hospitaler.