Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Særrapport kommer ikke med svar på regionale forskelle i lungekræftoverlevelse

En ny særrapport fra Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG), der har undersøgt årsagerne til de store regionale forskelle i lungekræftoverlevelse, kommer ikke med svar på, hvorfor lungepatienter i visse regioner overlever længere end i andre regioner. Det er derfor fortsat uklart, hvorfor Region Sjælland bliver ved med at halte efter de andre fire regioner. 

Det var ellers meningen med den nye særrappor efter, at den seneste årsrapport fra DLCG fra 2021 viste, at der var store regionale forskelle i lungekræftsoverlevelsen, hvor især Region Sjælland haltede bagefter de andre regioner, hvad angik lungekræftoverlevelse. 

I den nye rapport har det faglige selskab kigget nærmere på CT-skanninger og opfølgning af bifund. Det har man gjort med det formål at undersøge, om Region Sjælland måske i højere grad overser eller ignorerer bifund på skanninger, da det kan være en mulig forklaring på den lavere femårsoverlevelse og den lavere andel af kurativt behandlede patienter. Men det er ikke tilfældet. Region Sjælland håndterer fund på CT-skanninger efter retningslinjerne og helt på linje med de andre regioner, viser rapporten.

Torben Riis Rasmussen

“Det er glædeligt, at vi kan se, at Region Sjælland har lige så høj en kvalitet som i de andre regioner i håndteringen af bifund på CT-skanninger. Det giver os så dog intet indblik i, hvorfor tallene er så ulige, og derfor er vi reelt ikke kommet videre mod en mulig forklaring på den regionale ulighed - men vi må konstatere, at der er en ulighed,” siger Torben Riis Rasmussen, der er formand for DLCG.

Den nye rapport er en analyse af journalaudits fra i alt 4.066 patienter fra alle regioner - undtagen Region Hovedstaden - samt nationale data fra RKKP. Data er baseret på alle patienter diagnosticeret med lungekræft i stadie IA og IV i tidsperioden fra 2019 til og med 2021. Bifund ved CT-skanninger og opfølgning af disse blev udvalgt som analysepunkt, da størstedelen af lungekræfttilfælde i tidlige stadier i dag findes som bifund på CT-skanninger, som er udført på en anden indikation end mistanke om lungekræft. 

Lavere overlevelse og færre i kurativ behandling 

DLCG’s årsrapport fra 2021 viste store regionale forskelle inden for lungekræft. På landsplan var der en stigning i antallet af patienter i de kurative stadier og en forbedret femårsoverlevelse, men på regionalt plan var forskellene store. Den største forskel blev fundet mellem Region Midtjylland og Region Sjælland, hvor 6,8 procentpoint færre patienter i Region Sjælland overlevede lungekræft fem år efter diagnosen (henholdsvis 24,2 procent versus 17,4 procent). Hvad angik kurativt intenderet behandling, observerede man en endnu højere forskel (knap 12 procentpoint) mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Andelen af diagnosticerede patienter i kurabelt stadie (stadie I og II) har været støt stigende de sidste to årtier. Den nye særrapport viser, at udviklingen særligt er drevet af, at langt flere lungekræftpatienter i dag diagnosticeres i stadie IA. Men i Region Sjælland forholder det sig anderledes. Her var der i 2021 den laveste andel af stadie IA-patienter. Samtidig havde regionen omtrent det samme antal af CT-skanninger pr. indbygger som i de andre regioner.

“I de fleste regioner ser vi en tæt korrelation mellem antallet af bifund og antallet af CT-skanninger. Men den korrelation ser vi ikke i Region Sjælland. Det lader til, at de ikke har den samme effekt af CT-skanningerne som i de andre regioner,” siger Torben Riis Rasmussen.

“Tallene tyder på, at færre af de personer i Region Sjælland, der udvikler lungekræft, bliver CT-skannet på et tidspunkt, hvor deres lungekræft endnu er i et tidligt stadie,. Hvorfor det er tilfældet, er uvist, men det tyder på, at udfordringen ikke ligger i hospitalsregi, men muligvis skal findes skridtet tidligere.”

Årsag skal findes før hospitalet

Forklaringerne kan, ifølge Torben Riis Rasmussen, være mange. Det kan være, at patienter i Region Sjælland i mindre grad bliver henvist til CT-skanninger. Eller at de i mindre omfang henvender sig til deres praktiserende læge end i andre regioner. 

“Det kan også være, fordi der er færre praktiserende læger til at henvise til CT-skanning i Region Sjælland. Eller at socioøkonomiske forhold i højere grad spiller ind, end vi går og tror,” siger han.

Endnu en forklaring kan være, at der er en skæv fordeling af, hvem der bliver henvist til CT-skanning, og at man i Region Sjælland i højere grad skanner personer, der ikke er stor risiko for at udvikle lungekræft.

Næste skridt kunne ifølge Torben Riis Rasmussen være et større populationsstudie, der undersøger sjællandske patienter og deres besøgsmønster hos de praktiserende læger. Det er dog et længerevarende og fremtidigt projekt, da DLCG ikke selv har ressourcerne til at foretage en undersøgelse af det omfang.

Stor variation på opfølgning

Den nye særrapport viser også, at der er stor variation mellem hospitalerne i andelen af bifund, der følges op i henhold til retningslinjer. Her havde den lungemedicinske afdeling på Aalborg Universitetshospital i opgørelsen den laveste andel, hvor omkring 30 procent af bifund blev fulgt op, mens afdelingen på Aarhus Universitetshospital havde den højeste andel på 89 procent. 

I Region Sjælland ligger andelene på 76 og 55 procent for Sjællands Universitetshospitaler i henholdsvis Roskilde og Næstved. Ifølge Torben Riis Rasmussen er der brug for forbedring på tværs af landet, da andelen helst skal være 100 procent.

“Alle hospitaler har et forbedringspotentiale, så vi kan finde en større andel af patienterne i de tidlige stadier og undgå at deres lungekræft får lov at udvikle sig til et uhelbredeligt stadie. Man kunne fremadrettet med fordel hos radiologerne have et større fokus på, at bifund i højere grad eksplicit noteres, selvom en skanning foretages på en anden indikation,” siger Torben Riis Rasmussen.

“Ved at udbrede opmærksomheden vil man forhåbentligt kunne få de lungemedicinske afdelinger til i endnu højere grad at følge op på bifundene, men det kræver en systematisk opmærksomhed på udfordringen.”

Overraskende høj andel findes ved bifund

Samme store variation regionalt ses, når det kommer til andelen af patienter, hvor der ikke var beskrevet bifund af noduli eller infiltrater på CT-skanning foretaget inden for to år før deres diagnose af lungekræft, men hvor man ved en retrospektiv gennemgang af CT-skanningerne kunne finde forandringer, der senere udviklede sig en lungekræft. 

I den laveste ende lå Odense Universitetshospital, hvor det gjorde sig gældende i fire procent af tilfældene, mens andelen var næsten 24 procent på universitetshospitalet i Næstved. 

“Det kan være udtryk for, at de pågældende forandringer ikke er blevet erkendt, eller at de er blevet tolket som værende led i anden beskrevet patologi. Eller at man har vurderet forandringen til at være så betydningsløs, at der ikke var grund til at fremhæve det i beskrivelsen,” siger Torben Riis Rasmussen.

Samtidig dokumenterer rapporten også for første gang, at mere end 85 procent af patienter, der diagnosticeres med lungekræft i stadie IA, findes som tilfældige bifund på CT-skanninger. Det er ifølge Torben Riis Rasmussen en overraskende høj andel, som understreger, hvor vigtigt det er at følge op på bifund.

Kultur