”Medicinrådet har både ansvaret for at vurdere metoder, men også for at udforme nationale vejledninger og retningslinjer. Det har vi meget at lære af. Åben og klar kommunikation er også vigtig, og når det kommer til implementering, er det vigtigt at styrke dialogen med de faglige fællesskaber,” sagde Terje Rootwelt.
Beslutningsforum i Norge ønsker at lære af Medicinrådet
Danmark er kommet længere end Norge, når det kommer til at implementere ny medicin i klinisk praksis på en sådan måde, at vi får størst mulig effekt af de lægemidler, der introduceres.
Det sagde Terje Rootwelt, administrerende direktør i Helse Sør-Öst og leder af Beslutningsforum under Arendalsugen tidligere på året. Anledningen var, at de regionale sundhedsorganisationer inviterede til arrangementet ’Ny medicin - hvordan laver vi de svære prioriteringer?’
”Medicinrådet har både ansvaret for at vurdere metoder, men også for at udforme nationale vejledninger og retningslinjer. Det har vi meget at lære af. Åben og klar kommunikation er også vigtig, og når det kommer til implementering, er det vigtigt at styrke dialogen med de faglige fællesskaber,” sagde Terje Rootwelt.
Når det kommer til implementering af nye lægemidler, er det ifølge Terje Rootwelt vigtigt at skære ned på sagsbehandlingstiden.
”Her udføres et vigtigt arbejde, og kapaciteten skal styrkes. Vi samarbejder godt med branchen, der leverer dokumentation, og jeg er også meget glad for, at vi har indgået et samarbejde med den norske lægeforening om rekruttering af fageksperter,” sagde han.
Dyr diagnostik
Åslaug Helland, speciallæge i onkologi, forskningsleder ved Kræftklinikken ved Oslo Universitetshospital, fortæller, at der i de senere år er sket en rivende udvikling af ny medicin.
”Det, vi ser, er, at traditionelle metoder til at beregne cost/benefit ikke længere er tilstrækkelige. Patientgrupperne kan være meget små. Hvis vi har tre norske patienter og fem i Holland, får vi ikke store randomiserede undersøgelser, hvor vi kan sammenligne den gamle og den nye medicin,” siger hun.
Diagnostik er både dyrt og kompliceret, og det mener Åslaug Helland, der skal tages højde for. Avanceret diagnostik bruges til at finde ud af, hvilke patienter der har størst gavn af behandlingen. Så vil patienter, der ikke ønsker at få gavn af behandlingen, også kunne få en anden behandling.
”Hvis der går for lang tid, før behandlingen sættes i gang, vil det gå ud over patienterne, da de går glip af effektiv medicin,” siger Åslaug Helland, der også er professor ved Universitetet i Oslo og leder af NorTrials center for kræftsygdomme.
Tager for lang tid
I følge Åslaug Helland er de fleste i dag enige om, at processerne tager for lang tid, og det er vigtigt at se på, hvor man kan spare tid.
”Noget af det, der er blevet identificeret, er, at lægemidler, der allerede har en vurdering, ikke skal have en ny fuld vurdering, da der for eksempel allerede er vurderet bivirkninger. Sådanne lægemidler kan gennemgå en forenklet vurdering, da alle aspekter ikke skal vurderes. Derudover bør man overveje at slutte sig til de andre nordiske lande i nogle af vurderingerne og forhandlingerne,” siger hun.
”Vores sundhedssystemer er ret ens, og mange af vurderingerne burde være de samme. I sådanne analyser bestiller myndighederne analyser og data fra medicinalvirksomheder, som grundlag for analyserne, og det tager også tid. Hvis dette kunne standardiseres så meget som muligt, kunne det øge effektiviteten. Noget af dette er heldigvis allerede i gang (det nordiske samarbejde FINOSE, red.).”
Ifølge Åslaug Helland er vurderinger fra faglige eksperter vigtige i lægelige vurderinger. Her er lægeforeningen samarbejdspartner, da de kan finde eksperter, siger hun.
”Når der kommer helt ny medicin, synes jeg, man skal kunne bruge eksperter, der har erfaring med medicinen gennem kliniske undersøgelser. De læger, der har erfaring gennem kliniske forsøg, ved noget om, hvordan stofferne tolereres, og hvad der rent praktisk kan gøres ved for eksempel bivirkninger.”