Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Mickael Bech mener, det kan give mening at se nærmere på palliative indsatser, der fremmer livskvaliteten ved livstruende sygdomme. Nyere studier har nemlig vist, at patienter og deres pårørende trives bedre og er mere afklaret med den sidste del af livet og overlever længere i forhold til mere helbredende behandling.

Ekspert: Overbehandling er et kæmpestort problem

Sundhedsprofessionelle kan have en tendens til at overbehandle folk i den sidste del af deres liv, mener sundhedsøkonom Mickael Bech. Han peger på, at de derfor skal blive bedre til at tale om alternativer med patienten.

“Overbehandling er ikke et problem, hvis behandlingen og undersøgelserne gavner patienterne mere, end de skader. Men det er desværre langt fra altid tilfældet”.

Sådan lyder det fra sundhedsøkonom Mickael Bech, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet. Han mener, at overbehandling finder sted flere steder i sundhedsvæsenet. 

“Vi har især studeret det på kræftområdet, hvor dokumentationen for, at det finder sted, er god. På andre områder har vi mere anekdotiske eksempler. Når man for eksempel laver en hofteoperation, og patienten dør 14 dage efter, så kan man jo diskutere, om der er tale om overbehandling,” siger han. 

Debatten om overbehandling blev for nylig rejst til Medicinske Tidsskrifters webinar “Når samfundet slår pengekassen i – Det 8. princip” afholdt før sommerferien, hvor en række eksperter, herunder Mickael Bech, diskuterede fremtidens sundhedsvæsen.

Overbehandling er et kæmpestort problem

Til webinaret blev det blandt andet debatteret, om hvorvidt der skal være en grænse for, hvornår man kan få behandling for at undgå overbehandling. En seer ville blandt andet høre eksperterne, hvad de mente om en aldersgrænse eksempelvis for, hvornår man kan få behandling mod kræft eller en ny hjerteklap som 90-årig.

Ifølge Mickael Bech hersker der ingen tvivl om, at nogle syge ældre oplever at blive overbehandlet sidst i livet. På kræftområdet fremhæver han eksempelvis, at kemobehandlinger ofte gør en i forvejen svækket ældre kræftpatient voldsomt syg. Kemobehandlingen kan ligefrem ende med at forkorte livet i stedet for at forlænge det. 

“De ressourcer, vi bruger, kunne vi jo have brugt til noget andet, men det, der er endnu værre, er, at vi i nogle tilfælde behandler patienter mod deres behov og ønsker, og måske får de ikke de positive sundhedsgevinster af det, der var tiltænkt,” siger han og fortsætter:

“De lider i stedet af bivirkninger, som behandlingen kan have. Det er et kæmpestort problem.”

Aldersdiskrimination er ikke på vej

Om der kommer en aldersgrænse er i sidste ende en politisk beslutning, mener Mickael Bech, der samtidig peger på, at det nok ikke er så realistisk. 

Mickael Bech understreger samtidig, at beslutningen om, hvorvidt der skal eksistere en aldersgrænse, er et politisk spørgsmål. 

”Der vil selvfølgelig være behandlinger, hvor det er uansvarligt at behandle, fordi personen på grund af sin alder ikke kan tåle behandlingen, men jeg har svært ved at se, hvis formål det skulle tjene at sætte en egentlig aldersbegrænsning,” siger han. 

Mickael Bech understreger desuden, at det ikke er muligt at sige noget om, hvordan det i så fald ville se ud for økonomien. 

Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (Rad.), mener heller ikke, det vil give mening at sætte aldersbegrænsninger på visse behandlinger.

”Det bliver en form for aldersdiskrimination og forskelsbehandling, som ikke har noget at gøre med funktionsniveau, der bygger på en faglig vurdering. Alder i sig selv siger jo ikke noget om, hvor meget en person kan eller ikke kan. En på 80 kan jo sagtens have 15 gode leveår tilbage, mens det ser anderledes ud for andre,” siger hun.

Palliative indsatser skal kigges i sømmene

Selvom en decideret aldersgrænse nok ikke er på trapperne, så giver det ifølge sundhedsøkonomen mening at kigge på overbehandling i det danske sundhedsvæsen. Mickael Bech kan ikke sætte konkrete tal på, hvor mange millioner kroner, der potentielt kunne have været gået til andre poster i sundhedsvæsenet, såfremt overbehandling var undgået.

Han henviser dog til et studie fra tidsskriftet Health Affairs, der viser, at vi bruger mere end 10 porocent af de samlede sundhedsudgifter på behandling og pleje i den allersidste fase af livet – i de sidste 12 måneder. 

Samtidig viser tal fra OECD, at 20 procent af de behandlinger, der generelt bliver foretaget i sundhedsvæsenet, ikke har nogen eller har en meget lille effekt. 

Mickael Bech mener derfor, det kan give mening at se nærmere på palliative indsatser, der fremmer livskvaliteten ved livstruende sygdomme. Nyere studier har nemlig vist, at patienter og deres pårørende trives bedre og er mere afklaret med den sidste del af livet og overlever længere i forhold til mere helbredende behandling. 

Samtidig understreger han, at han har stor respekt for dem, der ønsker behandling til det sidste.

Hellere for lidt end for meget

Der kan ifølge Mickael Bech være flere grunde til, at nogle sundhedsprofessionelle i dag har en tendens til at overbehandle.

”Det er meget nemmere at give for meget behandling end at sige, at nu skal vi have dig i gang med noget andet, fordi det ofte tager tid at inddrage patienten. Mange læger har et oprigtigt ønske om fagligt at gøre noget,” siger han. 

Mickael Bech forklarer desuden, at det kan være meget svært at formidle et sådant budskab til patienter og pårørende. Han vurderer dog, at sundhedspersonalet i fremtiden vil blive bedre til at inddrage den ældre patient i beslutningen om, hvor meget der skal gives af behandling.

”Alle læger har et behov for at styrke deres kompetencer og tryghed til at tage samtalen med patienten, og måske især de yngre læger, der ikke nødvendigvis altid har erfaringen til at stoppe en igangværende behandling og tage dialogen med patienten. Måske de også i nogle tilfælde har en større frygt for patientklager,” siger Mickael Bech. 

 

Hvilke muligheder giver vi fremtidens patienter?

Hæmatologisk Tidsskrift bringer en række artikler på baggrund af webinaret "Når samfundet slår kassen i - Hvilke muligheder giver vi fremtidens patienter?", som Medicinske Tidsskrifter afholdt 21. maj 2024. På webinaret diskuterede en række politikere og eksperter, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud i takt med, at der kommer flere private aktører.
 
Artikelserien dykker længere ned i diskussionen og sætter nye perspektiver på debatten.

Læs alle artiklerne her

Se eller gense webinaret her.

Fremtidens patientliv

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.