Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Michael Borre stopper som formand for DMCG. Foto: Jesper Balleby

Michael Borre stopper som formand for betydningsfuldt kræftsamarbejde efter 12 år

Professor Michael Borre, 66, træder tilbage som formand for kræftsamarbejdet DMCG.dk ved generalforsamlingen 28. november. Det markerer afslutningen på 12 års indsats, hvor han har spillet en central rolle i at styrke kvaliteten og organiseringen af dansk kræftbehandling.

Siden etableringen for 20 år siden har grupperne under Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG) arbejdet for at etablere samarbejder på tværs af specialer og regioner og levere behandling af høj og ensartet kvalitet for patienter i hele landet. DMCG har med andre ord nedbrudt den silo-tænkning, som tidligere udfordrede kræftbehandlingen.

Under Michael Borres lederskab de seneste 12 år er der sket markante fremskridt, og samarbejdet mellem de nu 25 multidisciplinære cancergrupper har bidraget til bedre overlevelse og højere kvalitet i kræftbehandlingen. Det samme har arbejdet med landsdækkende kliniske retningslinjer og kvalitetsdatabaserne.

Michael Borre ser tilbage på udviklingen:

"Vi har de senere år opnået markante forbedringer i kræftbehandlingen i Danmark, som har medført bedre overlevelse og løftet behandlingen til et niveau, der er sammenligneligt med vores nabolande. Forbedringerne er blandt andet et resultat af kræftplaner og kræftpakker med fokus på implementering af nyeste viden, specialisering samt hurtige og velkoordinerede forløb (...) DMCG’ernes indsats har ikke kun bidraget til at forbedre overlevelsesraterne, men også til at sikre, at kræftpatienter i Danmark får behandling på højt specialiseret niveau baseret på den nyeste viden," siger den afgående formand til DMCG´s hjemmeside.

Ifølge Dagens Medicin er Camilla Qvortrup, klinisk lektor og overlæge på Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet, eneste kandidat til at træde i Michael Borres sted.

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.