Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Jonas Egebart og Sophie Løhde ved præsentationen af oplægget til Kræftplan V.

Oplæg til Kræftplan V: Fremtidens kræftindsats skal have individualiserede forløb og ny teknologi

Danmark får snart en ny kræftplan. Sundhedsstyrelsen har offentliggjort et omfattende fagligt oplæg med 11 anbefalinger, der skal danne grundlag for regeringens videre arbejde med Kræftplan V. Anbefalingerne fokuserer på at forbedre livet for kræftpatienter både under og efter sygdomsforløbet.

I de seneste 25 år, hvor kræftpakkerne har eksisteret, er overlevelsesraten for kræftpatienter i Danmark steget markant. Den positive udvikling medfører nye udfordringer for sundhedsvæsenet i forhold til at støtte patienter gennem hele deres sygdomsforløb, siger Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen. 

"Mange flere lever med og efter en kræftdiagnose. Samtidig vil antallet af kræfttilfælde stige fremover, fordi vi er blevet bedre til at stille kræftdiagnoser og behandle dem, og fordi vi bliver ældre. Blandt ældre patienter er det ikke kun kræft, der forekommer hyppigere. Det gælder også andre sygdomme, såsom hjerteproblemer, KOL og nedsat førlighed. Kræftbehandlingen skal tage højde for summen af helbredsproblemer, medicinske behandlinger og andre livsomstændigheder, så den passer bedst muligt til den enkelte patient," siger han.

Sundhedsstyrelsens oplæg omfatter derfor blandt andet en revision af kræftpakkeforløbene, så de i fremtiden i højere grad tager højde for den enkelte patients  livssituation og ønsker. Oplægget lægger blandt andet også  op til en mere systematisk håndtering af rehabilitering, palliation og senfølger og ikke mindst en robust kapacitet på hospitalerne, så de fortsat kan overholde reglerne om hurtig udredning og behandling.

Tre hovedtemaer i oplægget

Det faglige oplæg fokuserer på tre centrale temaer for at styrke kræftindsatsen:

  1. Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene: Sundhedsstyrelsen anbefaler en mere skræddersyet tilgang til kræftforløb inden for rammerne af kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Det skal forbedre både behandlingen og livskvaliteten for patienterne.

  2. Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene: Fokuserer på at styrke kvaliteten og tilgængeligheden af opfølgende indsatser, såsom senfølge- og rehabiliteringstilbud, samt at opfølgningen efter kræftforløb i højere grad foregår tæt på borgeren hos egen læge.

  3. Udvikling af kvalitet i indsatsen: Sundhedsstyrelsen anbefaler at udnytte nye teknologiske og behandlingsmæssige muligheder for at styrke kvaliteten i kræftbehandlingen. Samtidig skal sundhedsdata bruges til at højne kvaliteten i indsatsen over for borgeren, herunder tidlig opsporing og behandling, hvor brugen af kunstig intelligens rummer et stort potentiale.

Fokus på senfølger og rehabilitering

Med den øgede overlevelse oplever flere tidligere kræftpatienter udfordringer som senfølger, herunder træthed, søvnbesvær, smerter eller koncentrationsbesvær. Desværre får mange ikke den nødvendige hjælp.

"Flere vil leve med senfølger til kræft og har brug for hjælp til at håndtere dem i hverdagen. Det kan være gennem egen læge eller specialiserede tilbud, som hjælper med både fysiske og mentale udfordringer. Vi lægger op til, at de indsatser styrkes, så der etableres ensartede tilbud i alle regioner, og at det bliver gjort klart, hvem der har ansvar for behandlingen mellem regioner, kommuner og praktiserende læger. På den måde kan vi øge livskvaliteten hos de kræftpatienter, der lever med senfølger," siger Jonas Egebart.

Økonomisk ramme 

Regeringen har afsat en årlig ramme på 600 millioner kroner fra 2025 til Kræftplan V.

Sundhedsstyrelsen har sammen med regioner, kommuner, patientorganisationer og fagfolk arbejdet på det faglige oplæg, som nu er overleveret til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde. Oplægget vil indgå i det videre politiske arbejde med at forme fremtidens kræftindsats i Danmark. Kræftplan V forventes at blive præsenteret i løbet af foråret 2025.

Anbefalinger fra det faglige oplæg til Kræftplan V

Kræftplan V tager udgangspunkt i tre temaer:

  1. Individualisering og differentiering af indsatser gennem patientforløbene.
  2. Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene.
  3. Udvikling af kvalitet i indsatserne.

De konkrete anbefalinger:

  1. Opdatering af pakkeforløb:
    Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft for at sikre veltilrettelagte forløb med hurtig udredning, behandling og opfølgning. Inddragelse af faglige miljøer, patientrepræsentanter og relevante myndigheder prioriteres.

  2. Patienternes præferencer og fælles beslutningstagning:
    Der indføres systematisk praksis for at afklare patienters situation, ønsker og præferencer som grundlag for beslutningstagning om behandlingsmål og forløb.

  3. Tydeliggørelse af ansvar i almen praksis:
    Almen praksis' ansvar og opgaver præciseres, herunder tidlig opsporing, henvisning og støtte til patienter under og efter behandling.

  4. Analyse af screeningsprogrammer:
    Sundhedsstyrelsen analyserer og beskriver screeningsprogrammer med henblik på mere risikobaseret screening.

  5. Udvikling af rettidig diagnostik:
    Der arbejdes med øget risikostratificering og beslutningsstøtte i almen praksis og diagnostiske centre for at styrke rettidig diagnostik.

  6. Integreret rehabilitering:
    Rehabilitering indarbejdes som en integreret del af kræftforløb og tilbydes ensartet på tværs af landet for at forbedre borgernes funktionsevne og livskvalitet.

  7. Indsats mod senfølger:
    Indsatser for at forebygge og behandle senfølger vurderes og implementeres ensartet med høj kvalitet.

  8. Palliative indsatser:
    Palliative tilbud integreres i patientforløbene, så mennesker med livstruende sygdom oplever lindring og en værdig afslutning på livet.

  9. Forskning og dataanvendelse:
    Forskning og brug af sundhedsdata understøtter effektive og differentierede indsatser af høj kvalitet på tværs af sundhedsvæsenet.

  10. Udbredelse af sundhedsteknologi:
    Modne teknologier, herunder AI, udbredes og anvendes til at forbedre kræftområdet gennem innovation og udvikling.

  11. Sikring af kapacitet:
    Der sikres tilstrækkelig kapacitet til udredning og behandling for at håndtere det stigende antal kræftpatienter.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.