DMCG’s reaktion på Kræftplan V: Tiden er inde til individuelle kræftpakkeforløb

Kræftpakkerne skal ikke længere være ens for alle, fastslår Kræftplan V. De skal tilrettelægges, så de tilpasses patienternes behov. Det vil løfte kræftbehandlingen og forhåbentlig give  en klogere udnyttelse af ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen, siger Camilla Qvortrup, formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).

I den nye Kræftplan V – et løft af kræftområdet frem mod 2030, lægges der op til, at de nationale kræftpakker skal videreudvikles, så de i højere grad tager hensyn til patientens sygdomsbillede, helbredstilstand og individuelle behov. Det har været en mærkesag hos DMCG i flere år, og de hilser tiltaget velkomment.

”Vi anerkender betydningen, som pakkeforløbene har haft. Men tiden er inde til at justere dem, så de i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte patient – uden at vi slipper grebet om faglig kvalitet og hurtig udredning,” siger Camilla Qvortrup, overlæge på Rigshospitalets kræftafdeling.

”Vi ser det derfor som meget positivt, at man fra politisk side åbner for, at vi skal kunne differentiere pakkeforløbene ud fra patientens tilstand og sygdommens karakter,” siger hun.

Mindre stive rammer efter udredning

De faste frister både for udredning og opstart af behandling skal til dels blive, men ifølge Camilla Qvortrup er der god faglig grund til at bløde behandlingsfristerne op – dog uden at røre ved kravene til hurtig udredning.

”Det er vigtigt at understrege, at det her alene handler om fristkravene til behandlingsstart. De maksimale ventetider for udredning skal fastholdes. Vi kan ikke differentiere patienterne, før vi ved, hvad vi står med,” siger hun og fortsætter:

”Men hvis vi ud fra udredningen kan fastslå, at der er tale om en mindre aggressiv kræftsygdom, så kan det i nogle tilfælde være helt forsvarligt at udskyde behandlingen. Omvendt skal vi selvfølgelig reagere hurtigt, hvis sygdommen er aggressiv,”.”

En anden situation er, hvor patienten har gavn af en indsats før eksempelvis operation eller onkologisk behandling, såkaldt præhabilitering. Det kan dreje sig om rygestop, træning eller ernæring.

”Der er patienter, som har bedre effekt af behandlingen, hvis de først bliver optimeret. Det giver ikke mening at presse dem ind i en standardiseret tidsramme, hvis det fagligt er bedre at vente lidt,” siger Camilla Qvortrup.

Stratificering kræver fagligt fundament

Ifølge DMCG er det centralt, at stratificeringen kommer til at bygge på konkret og evidensbaseret viden. Derfor er det vigtigt, at DMCG’erne med deres sygdomsspecifikke ekspertise får en central rolle i at udforme de reviderede forløb, siger Camilla Qvortrup.

”Stratificeringen skal være fagligt funderet. Det handler ikke bare om symptomer, men om biologiske faktorer som tumorbiologi, stadie og en samlet vurdering af sygdommens aggressivitet. Vi har heldigvis stor viden i databaserne, som vi kan trække på,” siger Camilla Qvortrup.

DMCG ser det som en nødvendighed at udvikle en model, hvor forløbene stadig kan monitoreres, men hvor de bliver mere fleksible og afspejler virkeligheden i klinikken.

”Vi skal finde den rette model for monitorering, så vi både kan holde øje med forløbene uden at det ender med at sluge tiden fra patienterne.”

Kapacitetsgevinst er ikke drivkraften

DMCG har gentagende gange fastslået i deres årsrapporter, at arbejdspresset på kræftlæger nu er så stort, at det er svært at finde tid til at udvikle kliniske retningslinjer og lave forskning.

De mere fleksible kræftpakkeforløb kan være med til at lette presset på afdelingerne, selvom det ikke er hovedargumentet for at indføre det.

”De individuelle forløb skal først og fremmest være til gavn for patienten. Det er ikke en måde at kompensere for manglende kapacitet på,” siger hun.

”Men vi kan ikke komme uden om, at det også vil give os bedre mulighed for at prioritere de patienter, der har størst behov, og dermed bruge ressourcerne mere målrettet.”

Bedre adgang til data kan blive en hjælp

I over ti år har sundhedsaktører kaldt på bedre adgang til sundhedsdata, og det ser ud til at blive imødekommet med Kræftplan V. Det kan hjælpe kræftlæger med bedre stratificering.

”Vi er rigtig glade for, at der i Kræftplan V er et tydeligt fokus på bedre anvendelse af de sundhedsdata, vi allerede har. Det er en mærkesag for DMCG’erne,” siger Camilla Qvortrup.

Særligt fremhæver hun potentialet i, at data kan bruges både til kvalitetsudvikling, forskning, innovation og opfølgning på ny medicin og andre nye tiltag .

”Når der gives betingede anbefalinger af ny kræftmedicin, er det helt afgørende, at vi også følger op og dokumenterer, hvordan medicinen virker i praksis. Her kan kvalitetsdatabaserne og vores sygdomsspecifikke viden bidrage,” siger hun.

Ifølge Camilla Qvortrup er det nødvendigt at skabe en bedre infrastruktur for datadeling og systematisk opsamling, så Medicinrådet reelt får mulighed for at give betingede anbefalinger.

”Vi har brug for et system, hvor vi kan monitorere effekten af ny medicin på tværs af sektorer og regioner. Det vil både komme patienterne og beslutningstagerne til gavn.”

Hun understreger samtidig, at den teknologiske udvikling og personaliseret behandling stiller endnu større krav til data.

”Jo mere vi går i retning af skræddersyet behandling til små patientgrupper, desto vigtigere bliver det, at vi opsamler og bruger data systematisk. Ellers risikerer vi at mangle evidens og forsinke adgangen til ny behandling.”