Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Jeg har måttet gøre op med mig selv, hvad jeg skulle fortsætte med. Det er jo ikke, fordi jeg føler, jeg har svigtet nogen opgaver – men jeg har arbejdet meget og har haft mange lange dage i mange år. Og som jeg skrev på LinkedIn: Der er store opgaver forude, og det er nok ikke bæredygtigt at fortsætte i samme tempo for mig,” siger Ulrik Lasssen.

Ulrik Lassen træder tilbage som cheflæge: Beslutningen er med vemod – men med sænkede skuldre

Efter næsten ni år i spidsen for Rigshospitalets kræftafdeling har den indflydelsesrige professor Ulrik Lassen ikke tænkt sig at genansøge stillingen som cheflæge. En stilling, der udløber til september. Han kalder beslutningen vemodig, men nu hvor den er truffet, har det givet ham en tiltrængt ro, og han glæder sig til en hverdag med mere overskud.

”Det har været fristende for mig at genansøge, for vi har en fantastisk afdeling med et højt fagligt niveau og skønne, dedikerede og yderst kompetente kolleger i alle faggrupper,” skriver Ulrik Lassen på LinkedIn.

Over telefon med Onkologisk Tidsskrift uddyber han:

”Jeg har i de senere år oplevet, at jeg har været nødt til at nedprioritere nogle ting, som jeg i starten troede, jeg kunne blive ved med. For eksempel nogle af de mere eksterne aktiviteter. Da jeg begyndte som cheflæge for ni år siden, var jeg stadig lidt aktiv i internationale sammenhænge og deltog i fagpolitiske møder og høringer – ting der hang sammen med, at jeg tidligere havde været formand for DSKO,” siger han og fortsætter:

”Men over tid kunne jeg mærke, at mine nærmeste medarbejdere indimellem syntes, at jeg var for meget væk. Min kalender var tit helt fuld, og det kunne være svært at finde tid til møder. Det ramte mig.”

Efterspurgt på gangene

Ulrik Lassen har siden årsskiftet reflekteret over, hvorfor han overhovedet ønskede at bestride rollen som cheflæge samtidig med sit professorat på Københavns Universitet. Der er kun en anden cheflæge på Rigshospitalet, der for nu bestrider begge dele.

”Når man som jeg både har et professorat og en cheflægestilling, så begynder folk også at stille spørgsmål ved, om det overhovedet er en god idé at kombinere de to ting. Det har jeg selv tænkt over – og det har ledelsen også,” siger Ulrik Lassen.

Han fortsætter:

”Så jeg har måttet gøre op med mig selv, hvad jeg skulle fortsætte med. Det er jo ikke, fordi jeg føler, jeg har svigtet nogen opgaver – men jeg har arbejdet meget og har haft mange lange dage i mange år. Og som jeg skrev på LinkedIn: Der er store opgaver forude, og det er nok ikke bæredygtigt at fortsætte i samme tempo for mig.”

Onkologisk Tidsskrift: Er det en beslutning, du er blevet presset til af hospitalsledelsen?

”Nej, det er det ikke. Det har været min egen beslutning. Men jeg fornemmer, at ledelsen heller ikke mener, at der er plads til begge dele. Jeg har fået noget feedback fra mine omgivelser og min nærmeste arbejdsplads, og så har jeg over tid tænkt: Har jeg egentlig tid til både professoratet og cheflægerollen, som begge stiller store krav?”

Onkologisk Tidsskrift: Du har vidst det i noget tid, før du meldte det ud?

”Ja, det har jeg. Men det krævede også lidt overvejelse, hvornår det var det rigtige tidspunkt at melde det ud. Det har betydning både for de nærmeste medarbejdere og for rekrutteringsprocessen til en ny cheflæge. Omvendt kan man heller ikke melde det ud for tidligt – for så risikerer man at blive set som en, der bare skal overdrage og ’holde stolen varm’. Det handler om at time det rigtigt,” siger Ulrik Lassen.

En stilling med indflydelse

Rollen som cheflæge giver stor indflydelse og inddragelse i diskussioner om sundhedsvæsenet generelt. Det er en af årsagerne til, at Ulrik Lassen har været glad for stillingen.

”Den har givet mig adgang til nogle forskningspolitiske dagsordener, som jeg gerne vil engagere mig i. For eksempel omkring brugen af sundhedsdata. Jeg har også brugt min rolle som leder til at sætte en dagsorden der – og det har givet en mulighed for indflydelse. Den del vil jeg stadig gerne være en del af, men fremover må det blive på nogle andre præmisser.”

Onkologisk Tidsskrift: Er det vemodigt at skulle sige farvel til rollen?

”Ja, det er det. Jeg kommer til at savne at være der, hvor beslutningerne bliver truffet. Det har været både spændende og givende. Og så kommer jeg til at savne mit team og afdelingen. Jeg synes, vi har en virkelig god afdeling, som jeg er stolt af. Det vil jeg savne – men samtidig glæder jeg mig også helt utroligt. Skuldrene er kommet lidt ned, og jeg ser frem til at få en ny og anderledes hverdag,” siger han.

Roser fra kollegaerne

Ulrik Lassens beslutning har på LinkedIn affødt en række reaktioner fra kolleger og samarbejdspartnere:

”Tak for at forene høj akademisk faglighed med ledelse. Det har bidraget til bedre patientbehandling for kræftpatienter,” skriver Bettina Lundgren, direktør for Nationalt Genom Center, og tilføjer, at hun ser frem til det fortsatte samarbejde om implementering af genomdiagnostik og personlig behandling i Danmark.

”Tak for 9 års nært samarbejde – altid med patienterne og fagligheden i fokus. Du har gjort en stor forskel,” skriver centervicedirektør Mette Rosendal Darmer fra Center for Kræft og Organsygdomme og fremhæver, at beslutningen er både klog og bæredygtig.

Også fase 1-enheden, som Lassen selv var med til at etablere, skriver: ”Tak for den store indsats gennem årene. Vi glæder os til fortsat samarbejde i din nye rolle.”

Og fra lægelig direktør Stefan Starup Jeppesen lyder det: ”Tak for mange års god ledelsessparring og ikke mindst samarbejde. Stor respekt for beslutningen, selvom den må have været svær.”

Har været med til at forme dansk onkologi

Ulrik Lassen har gennem knap to årtier været en af de mest indflydelsesrige kræftlæger i Danmark. Han etablerede Rigshospitalets fase 1-enhed i 2005 og har siden drevet udviklingen af personlig medicin, bl.a. gennem CoPPO-programmet og det EU-støttede PCM4EU-samarbejde. Han var formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og lokal vært for ESMO-kongressen i København i 2016 – samtidig med, at han ledede kræftafdelingen gennem en periode præget af kræftplaner, strukturreformer og øget internationalisering.

Lægefagligt hører han til i onkologiens verdensklasse. Han har publiceret over 170 peer reviewed artikler, har et H-indeks på 44 og er aktiv i internationale netværk inden for både tidlige kliniske studier og præcisionsmedicin. I 2022 blev han hædret som Årets Onkolog af DSKO.

Forskningen vil fortsat være i centrum for hans arbejde. Han nævner i sit opslag på LinkedIn flere konkrete projekter:

”Jeg brænder fortsat for at implementere personlig medicin i en bredere forstand og udvikle nye behandlinger i samarbejde med Phase 1 Unit, Rigshospitalet, PRIME-ROSE og PCM4EU. Jeg får mere tid til arbejdet med at skabe en infrastruktur for datadrevet patientbehandling ved brug af real-world data i ONCOVALUE.”

Ulrik Lassen er kendt som både ambitiøs og patientnær. Til prisoverrækkelsen som Årets Onkolog formulerede han sin tilgang sådan:

”Vi leder ikke efter patienter til vores forsøg – vi leder efter forsøg til vores patienter.”

På LinkedIn slutter han:

”Jeg glæder mig til at få mere tid til faglig fordybelse, udvikling, vejledning, og ikke mindst mere tid til familien.”

 

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.