Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Aftale om patientansvarlig læge er på plads

Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner har i samarbejde med flere faglige organisationer og patientforeninger indgået en aftale om en national model for patientansvarlige læger.

Regeringen og Danske Regioner blev i aftalen om regionernes økonomi for 2017 enige om at indføre patientansvarlige læger – på sigt til alle patientgrupper i sundhedssystemet. I oplægget til Kræftplan IV har regeringen også lanceret en målsætning om, at mindst 90 procent af alle kræftpatienter skal opleve at have en patientansvarlig læge i 2020.

Målet med at indføre patientansvarlige læger er, at patienten og de pårørende skal have én ankerperson, som de kan have en gennemgående dialog med og som kender patientens samlede behandlingsforløb. I aftalen lyder det blandt andet, at den patientansvarlige læge skal sikre den lægelige kontinuitet og det kliniske overblik i behandlingsforløbet samt påtage sig ansvaret for aktivt at overdrage ansvaret for den enkelte patient, hvis dette er relevant.

Det indebærer blandt andet, at den patientansvarlige læge skal:

  1. være med når de afgørende (behandlings)beslutninger bliver truffet.
  2. tage ansvar for og agere, når noget i behandlingsplanen eller forløbet skrider
  3. sikre fremdrift i behandlingsforløbet i forhold til prøvesvar mv.
  4. sikre supplerende lægefaglig vurdering, hvis patienten er usikker på den lagte behandlingsplan.
  5. sikre en vandtæt og velinformeret proces ved stafetoverdragelse til anden læge.
  6. sikre ordentlig og forståelig kommunikation med patienten om såvel afvikling af og indhold i forløbet.
  7. stå til rådighed for sparring med den praktiserende læge eller kommunerne ved udskrivelse.

20 pilotprojekter

Aftalen om en national model for patientansvarlige læger er udformet i samarbejde med Overlægeforeningen, Yngre Læger, Dansk Sygeplejeråd, Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse.

Den praktiske udformning af modellen afventer nu evalueringerne af over 20 pilotprojekter med patientansvarlige læger ude i regionerne, der allerede er sat i gang, og som løber frem til slutningen af i år. På baggrund af evalueringerne udgiver Danske Regioner i starten af 2017 en hvidbog, som indeholder en definition og beskrivelse af konceptet for patientansvarlige læger.

Regeringen og parterne genbekræfter dernæst aftalen, og regioner og faglige organisationer vil så, sammen med patientforeningerne, tage afsæt i hvidbogen for at kunne rulle den nationale model for patientansvarlige læger ud til patienterne fra 2017.

Regeringen vil desuden søge Folketingets opbakning til at afvikle den nuværende kontaktpersonordning, der blev indført i 2009.

Følgende overordnede principper danner grundlag for ordningen om patientansvarlig læge:

- Den patientansvarlige læge skal sikre patienternes oplevelse af sammenhæng, koordination og tryghed i deres behandlingsforløb på sygehuset.

- Den patientansvarlige læge er ikke nødvendigvis behandlende læge i alle dele af forløbet, men er ansvarlig for, at behandlingsplanen bliver fulgt og er den gennemgående lægelige figur, som patienten og de pårørende kan have dialog med.

- Som udgangspunkt forbliver den patientansvarlige læge i rollen på trods af, at patienten i en afgrænset periode modtager behandling indenfor andre specialer/på andre afdelinger.

- Overgives stafetten som patientansvarlig læge skal der være en klar overdragelse, som både patienten og den nye patientansvarlige læge er inddraget i.

- Den patientansvarlige læge skal bidrage til sammenhæng i forløbet både på tværs af afdelinger, sygehuse og sektorer, f.eks. ved at stå til rådighed for sparring med den praktiserende læge eller kommunerne ved udskrivelse.

- Den patientansvarlige læge skal bidrage til at sikre overdragelse til egen læge, når behandlingsforløbet på et hospital afsluttes. Blandt andet skal der ved længerevarende eller komplekse forløb ske en struktureret overdragelse for at sikre sammenhæng.

- Der er ikke tale om en vagtordning, hvor den patientansvarlige læge skal være tilgængelig 24/7.

- Den patientansvarlige læge koordinerer patientforløbet i tæt samarbejde med andre relevante faggrupper.

- En forudsætning for, at den patientansvarlige læge kan løfte sit ansvar er, at han/hun har adgang til patientens journaloplysninger.

- Den patientansvarlige læge tager udgangspunkt i en overodnet model og ramme med plads til lokal tilpasning mellem de enkelte specialer og afdelinger.

- Modellen tager udgangspunkt i erfaringerne fra regionernes pilotprojekter og hvidbog, som lanceres ultimo 2016.

- De relevante lægelige organisationer og patientforeninger inddrages i arbejdet med den endelige udformning og forankringen af ordningen.

 

Læs mere her: http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2016/November/Aftale-om-patientansvarlig-laege-paa-plads.aspx

Kultur

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.

  • Hernings kulturtilbud overrumplede Karin Friis Bach

    KULTUR-TEMPERATUR: Nogle gange kommer store kulturoplevelser til én, når man mindst venter det. Bare spørg den centrale sundhedspolitiker Karin Friis Bach fra Det Radikale Venstre.