Medicinrådet lover hurtige behandlingsvejledninger

Selvom Medicinrådet også på det gamle ’RADS-område’ skal inddrage økonomiske vurderinger, kommer patienter og læger ikke til at vente længere tid på behandlingsvejledningerne.

Sådan lyder udmeldingen fra formanden for RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) og kommende formand for Medicinrådet, Jørgen Schøler Kristensen.

På grund af optimerede arbejdsgange forventer han ikke, at de seks-otte måneder, det i de fleste tilfælde tager RADS at få færdiggjort en behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation, vil ændre sig væsentligt.

”Vi vil gøre endnu mere ud af metodearbejdet. Som det er nu, vurderer vi evidens efter GRADE (Grading of RecommendationsAssessment, Development and Evaluation system). I Medicinrådet skal fagudvalget meget tidligere i processen end nu tage stilling til, hvilke spørgsmål de vil have besvaret for, at de kan lave en behandlingsvejledning. Ved at være meget præcis i hvilke spørgsmål, de skal have svar på, kan de hurtigere finde litteraturen frem og mere præcist ramme de rigtige kilder. Det, håber vi, både kan hjælpe med hastigheden og med, at vi bliver mere systematiske,” siger Jørgen Schøler Kristensen.

Medicinrådet kommer til at holde et møde om måneden, mens RADS i sin seksårige levetid har holdt møde hver tredje måned. Medicinrådet skal på de månedlige møder også tage sig af de ansøgninger om national ibrugtagning af ny medicin, som det nuværende KRIS (Koordineringsrådet for Ibrugtagning af Sygehusmedicin) hidtil har taget sig af.

Kan sige nej pga. pris

Medicinrådets arbejde med at udarbejde behandlingsvejledninger og lægemiddelrekommandationer på forskellige terapiområder kommer langt hen ad vejen til at fortsætte i RADS’ ånd. En betydelig forskel er dog, at Medicinrådet skal inddrage økonomiske overvejelser i sine vurderinger af, hvilke lægemidler der skal anbefales i Danmark.

”Med Medicinrådet kommer vi til at inddrage omkostninger på medicinen og i et vist omfang for patienten og samfundet i vores beslutninger. Det er nyt og hele ideen med Medicinrådet. Amgros (regionernes medicinindkøbsorganisation, red.) laver de sundhedsøkonomiske vurderinger ud fra de oplysninger, vi får fra blandt andet firmaerne, og de er så med, når rådet skal beslutte sig,” siger Jørgen Schøler Kristensen.

Vurderingen af lægemidler kommer til at foregå på den måde, at et fagudvalg inden for et givent terapiområde sammen med Medicinrådet vurderer, hvor stor en værdi et lægemiddel har for patienterne, f.eks. hvor meget længere eller bedre levetid, det giver. Når den faglige vurdering er på plads, forhandler Amgros pris med firmaet bag lægemidlet. I de tilfælde, hvor flere lægemidler vurderes ligeværdige, afholdes der udbud. Når prisen er klar, skal Medicinrådet tage endelig stilling til, om lægemidlet skal anbefales som standardbehandling.

Det, at Medicinrådet til sidst i processen kan vælge at sige nej til et lægemiddel, udelukkende fordi prisen er for høj, adskiller sig markant fra den måde, vurderingen af lægemidler har foregået på i RADS.

”I RADS har det været sådan, at rådet har besluttet at anbefale en given behandling. Så er det blevet sendt over i Amgros, der har lavet et udbud, og den pris, RADS så fik ind, har man accepteret. Nu kommer der en diskussion efterfølgende om, hvorvidt vi skal acceptere den pris, der er givet,” siger Jørgen Schøler Kristensen.

Konstruktionen ligner RADS

Bortset fra inddragelsen af økonomiske betragtninger kommer den konstruktion, som Medicinrådet skal arbejde i, til at ligne den, der er i RADS nu, fortæller Jørgen Schøler Kristensen.  

”Medicinrådet fortsætter arbejdet med fagudvalg. Vi henvender os, som vi plejer at gøre i RADS, til de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og regionerne, som kommer med input til, hvilke læger de mener, skal sidde i fagudvalgene. Det bliver også sådan fremover, at der stadig sidder metodeeksperter, kliniske farmakologer og farmaceuter i fagudvalgene. Så fagudvalgskonstruktionen i Medicinrådet bliver meget lig den, der er i RADS,” siger Jørgen Schøler Kristensen.

Han forventer, at mange af de læger, der sidder i de nuværende RADS-fagudvalg, fortsætter i de kommende Medicinråds-fagudvalg.

”Når et RADS-fagudvalg har været færdig med sit arbejde i et år eller to, og vi skal bruge dem igen, skal medlemmerne af udvalget udpeges igen. Det, der ofte sker, er, at selskaberne fastholder dem, der allerede er meldt ind. Det giver god mening, for hvis de er velfungerende, og selskabet har været tilfreds med dem, er det nemmere, også for udvalgets medlemmer, hvis de samme kan fortsætte. Det giver en god kontinuitet. Men formelt set skal de lige igennem et habilitetscheck, og det skal sikres, at de fortsat er repræsentanter,” siger Jørgen Schøler Kristensen.

Monitoreringen skal på plads

Et af de spørgsmål, det kommende Medicinråd stadig arbejder med, er, hvordan monitoreringen af brugen af de lægemidler, som Medicinrådet anbefaler som standardbehandling, skal foregå.

I RADS har monitoreringen alene været baseret på salgsoplysninger for medicinen, men det, mener Jørgen Schøler Kristensen ikke, er en fyldestgørende måde at gøre det på fremover.

”Det er ikke godt nok. Derfor er vi ved at undersøge nye koncepter, der involverer flere parter. Lige nu diskuterer vi blandt andet, hvordan den nye Sundhedsdatastyrelse kan bidrage med datagrundlaget til en ny og bedre monitorering. Det håber vi, de kan. Men det skal også ud i regionerne, så vi kan få resultaterne ud i klinikken. Det er en lidt længere proces at få det lagt om,” siger han.

Som det er nu, monitoreres efterlevelsen af behandlingsvejledningerne kun på hospitalerne og ikke i almen praksis, men Jørgen Schøler Kristensen vil ikke udelukke, at det bliver lavet om med Medicinrådet.

”Medicinrådet er ikke primært sat i verden for at styre forbruget i primærsektoren. Men rent logisk vil det være fornuftigt at se på den samlede medicinering, når man moniterer, frem for at se på, om det er en tablet, der er påbegyndt i almen praksis eller i hospitalsvæsnet. For patientbehandlingen er det ofte ligegyldigt, hvor det er startet. Det, der betyder noget, er hvilke behandlinger, man får,” siger han.

Skal primærsektorens forbrug monitoreres, kræver det en involvering af Sundhedsdatastyrelsen, da regionerne ikke har adgang til primærsektorens data, påpeger Jørgen Schøler Kristensen:

”Hvis vi skal have de oplysninger, skal vi have Sundhedsdatastyrelsen på banen. Alt i alt ligger der et udviklingsområde på monitoreringen og en afklaringsproces for, hvordan vi får det til at fungere, og hvem der kan og skal lave det.”