EMA's hovedkvarter i Amsterdam.

Ny rapport: Antallet af EMA-godkendte kræftlægemidler er accelereret over tid

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den 15. januar 2026. Skrevet i Samfund.

I perioden 2020-2024 godkendte det europæiske lægemiddelagentur EMA 132 nye kræftlægemidler. Det var 35 flere end i den foregående periode (2015-2019). I det hele taget er antallet af godkendte kræftlægemidler accelereret over tid siden agenturet blev oprettet.

Det viser en ny rapport fra The Swedish Institute of Health Economics (iHE).

Rapporten har titlen ‘Comparator Report on Cancer in Europe 2025 - Disease Burden, Costs and Access to Medicines and Molecular Diagnostics’, og er den 20. af sin slags i rækken. Formålet med rapporten er blandt andet at kortlægge sygdomsbyrden og de økonomiske omkostninger ved kræft i Europa samt belyse forskelle i kræftoverlevelsen og i adgangen til nye kræftbehandlinger de europæiske lande imellem.

Som en et led i denne analyse har rapporten set på, hvilke kræftlægemidler der er blevet godkendt af EMA siden agenturets oprettelse i 1995 og frem til nu. Her tegner sig – ikke overraskende – et billede af, at antallet af godkendt kræftlægemidler er accelereret over tid.

I den første opgjorte periode fra 1995 til 1999 godkendte EMA i gennemsnit én ny kræftbehandling per år. I den senest opgjorte periode (2020-2024) var tallet steget til 13 nye kræftbehandlinger årligt, primært drevet af targeterede lægemidler.

Rapporten har ydermere opgjort antallet af indikationsudvidelser over tid, og her ses ligeledes en markant stigning i antallet fra første opgørelsesperiode og frem til nu. I perioden 1995-1999 udvidede EMA således indikationen for én enkelt allerede godkendt kræftbehandling. I den seneste opgørelsesperiode var det tal steget til 132. Stigningen i antallet af indikationsudvidelser tager for alvor fart fra 2015 og frem og er primært drevet af immunterapier, især PD-(L)1 checkpoint-inhibitorerne.

Mere konkurrence?

Rapporten har også set på det seneste års EMA-godkendelser på kræftområdet. I 2025 godkendte agenturet 13 nye kræftbehandlinger, heraf ni targeterede behandlinger og fire immunterapier. Det var en lille stigning fra 2024, hvor 11 nye kræftbehandlinger blev godkendt.

Omvendt kunne der observeres en reduktion i antallet af nye indikationsudvidelser i 2025 sammenlignet med 2024. I 2024 udvidede EMA indikationen for 36 kræftbehandlinger. I 2025 var antallet faldet til 29. 14 ud af de 29 indikationsudvidelser blev givet til immunterapier, 14 til targeterede behandlinger, mens den sidste udvidelse blevet givet til en hormonbehandling.

I et opslag på LinkedIn noterer én af rapportens forfattere, Thomas Hofmarcher, der er forskningsleder ved iHE, følgende:

“The top three PD-(L)1s – Keytruda, Opidvo, Tecentriq – had fewer new approvals than the Chinese PD-(L)1s – Tevimbra and Cejemly, but those approvals were only in indications where other inhibitors are already approved. Will this entail more competition?”

I 2025 blev ti af de nye godkendelser givet til behandlinger mod solide tumorer, mens de resterende tre blev givet til hæmatologiske indikationer.

Ny rapport: Antallet af EMA-godkendte kræftlægemidler er accelereret over tid

I perioden 2020-2024 godkendte det europæiske lægemiddelagentur EMA 132 nye kræftlægemidler. Det var 35 flere end i den foregående periode (2015-2019). I det hele taget er antallet af godkendte kræftlægemidler accelereret over tid siden agenturet blev oprettet.

Mere konkurrence?

Kultur

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.