Nye europæiske kræftråd: Sådan kan borgere og politikere være med til at forebygge kræft

Kræftforebyggelse skal være mere end gode råd til den enkelte. Verdenssundhedsorganisationen WHO står bag nye fælles europæiske kræftråd, som samler 14 anbefalinger, almindelige mennesker kan bruge i hverdagen. Samtidig følger der politiske anbefalinger med til beslutningstagere, som skal gøre det lettere at leve sundt i praksis. Rådene er nu udkommet på dansk.

“Hvad skal der egentlig til for, at færre får kræft i Europa? Svaret er nu samlet i de nye europæiske kræftråd, som netop er blevet lanceret – og de understreger en vigtig pointe: Kræftforebyggelse handler både om vores valg og om de rammer, vi lever i,” skriver forebyggelsesdirektør i Kræftens Bekæmpelse, Mette Lolk Hanak, på LinkedIn.

Hun peger på, at rådene både handler om klassiske hverdagsting som rygning, alkohol, kost og motion – og om forebyggelse gennem for eksempel vaccination og screening.

“De 14 råd i European Code Against Cancer bygger på den nyeste evidens og viser, hvordan vi kan forebygge kræft ved arbejde med såvel de vigtige KRAM-faktorer som vaccinationer, screening og et sundere miljø” skriver Mette Lolk Hanak og fortsætter:

“Det er særligt vigtigt, at rådene ikke kun henvender sig til den enkelte, men også tydeligt peger på behovet for politiske beslutninger og strukturelle løsninger, der gør det sunde valg til det nemme valg".

Kræftens Bekæmpelse: Fire ud af ti kan forebygges

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside bliver lanceringen koblet til et klart budskab om, at forebyggelse kræver både viden, hverdagsvalg og politiske greb.

“Det kræver viden, sunde hverdagsvalg og politiske beslutninger, der gør det sunde valg til det lette valg, hvis vi skal forebygge flere tilfælde af kræft. Det er budskabet i de nye europæiske kræftråd, som netop er udgivet på dansk,” står der på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Og potentialet er ifølge organisationen stort:

“Fire ud af ti kræfttilfælde i Danmark kan forebygges. Det nye europæiske kræftkodeks giver os et stærkt, evidensbaseret vidensgrundlag og peger klart på, hvad der skal til for at forebygge kræft”.

Sådan er kræftrådene blevet til

Kræftrådene går under navnet European Code Against Cancer. Det er et initiativ fra Europa-Kommissionen, men selve arbejdet med at udvikle og opdatere rådene er udført af WHO’s kræftagentur, International Agency for Research on Cancer, i samarbejde med europæiske eksperter.

På siden om kodekset forklarer WHO’s kræftagentur, at rådene er lavet, så de er til at forstå og bruge for almindelige mennesker – og at der samtidig er lavet politiske anbefalinger, som skal fjerne barrierer for sundere vaner, og for at flere tager imod forebyggende tilbud. Derudover er der udarbejdet faktablade og policy briefs, som uddyber hvert råd for henholdsvis offentligheden, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere.

Arbejdet med den nye udgave begyndte i 2022 som et fireårigt projekt finansieret under EU’s EU4Health-program. Mere end 60 europæiske eksperter har været samlet i arbejdsgrupper, der blandt andet har gennemgået den nyeste forskning og set på, hvilke politiske redskaber der bedst kan understøtte forebyggelse i praksis.

Pointen er, at forebyggelse ikke kun handler om viljestyrke i hverdagen, men også om rammer: hvad der er let at vælge, hvad der er billigt, hvad der er tilgængeligt, og hvilke tilbud og regler samfundet stiller til rådighed.

De 14 europæiske kræftråd

1. Rygning

Lad være med at ryge. Undgå enhver form for tobak eller e-cigaretter. Tobaksrygning er den største enkeltstående årsag til kræft, og risikoen falder markant, hvis man stopper.

2. Eksponering for tobaksrøg fra andre mennesker

Hold dit hjem og din bil fri for tobaksrøg. Passiv rygning øger også risikoen for kræft – både for voksne og børn.

3. Overvægt og fedme

Tag skridt til at undgå eller håndtere overvægt og fedme. Overvægt øger risikoen for flere kræftformer.

• Begræns fødevarer med højt indhold af kalorier, sukker, fedt og salt.
• Begræns drikkevarer med højt sukkerindhold. Drik fortrinsvis vand og usødede drikke.
• Begræns mængden af overforarbejdede fødevarer.

4. Fysisk aktivitet

Vær fysisk aktiv i dagligdagen, og begræns den tid, du sidder stille. Selv moderat bevægelse i hverdagen har betydning for kræftrisikoen.

5. Kost

Spis fuldkornsprodukter, grøntsager, bælgfrugter og frugt – de bør udgøre størstedelen af din daglige kost. Begræns mængden af rødt kød, og undgå forarbejdet kød.

6. Alkohol

Undgå alkoholholdige drikkevarer. Alkohol øger risikoen for flere kræftformer, og der findes ingen sikker nedre grænse.

7. Amning

Am dit barn så lang tid som muligt. Amning mindsker risikoen for brystkræft hos moderen og har sundhedsmæssige fordele for barnet.

8. Eksponering for sol

Undgå for meget soleksponering – især for børn. Brug solbeskyttelse, og undgå solarier, som øger risikoen for hudkræft.

9. Kræftfremkaldende faktorer på arbejdspladsen

Find information om kræftfremkaldende stoffer og påvirkninger på din arbejdsplads. Bed din arbejdsgiver om at beskytte dig, og følg altid gældende sundheds- og sikkerhedsinstrukser.

10. Radongas inden døre

Find information om radonniveauet i dit område. Få målt niveauet i dit hjem, og søg professionel hjælp, hvis det er nødvendigt at reducere det.

11. Luftforurening

Reducer din eksponering for luftforurening, hvor det er muligt.

• Brug offentlig transport, eller gå og cykl i stedet for at køre i bil.
• Vælg ruter med mindre trafik, når du går, cykler eller motionerer.
• Hold dit hjem fri for røg ved ikke at afbrænde materialer som kul eller træ.
• Støt tiltag og politikker, der forbedrer luftkvaliteten.

12. Kræftfremkaldende infektioner

Beskyt dig mod infektioner, der kan føre til kræft.

• Vaccinér piger og drenge mod hepatitis B-virus og humant papillomavirus (HPV).
• Deltag i testning og behandling for hepatitis B og C, HIV og Helicobacter pylori som anbefalet.

13. Hormonsubstitutionsterapi

Hvis du vælger at bruge hormonsubstitutionsterapi i forbindelse med overgangsalderen, bør det ske efter grundig drøftelse med sundhedspersonale og anvendes så kort tid som muligt.

14. Organiserede kræftscreeningsprogrammer

Deltag i de kræftscreeningsprogrammer, der anbefales i dit land. Screening kan opdage kræft tidligt eller forebygge, at sygdommen opstår.

• Tarmkræft
• Brystkræft
• Livmoderhalskræft
• Lungekræft