Trumps medicinpolitik rammer nu danske patienter – lægemiddel trækkes fra Danmark

Et lægemiddel til behandling af særligt svære tilfælde af forhøjet kolesterol bliver på mandag trukket ud af det danske marked på grund af den amerikanske præsident Donald Trumps medicinpris-politik. Lægemidlet kan erstattes af andre ligeværdige midler, siger kardiolog og ekspert i behandling af forhøjet kolesterol, Martin Bødtker Mortensen – men han er stærkt bekymret over, at det kan være en tendens, som på sigt kan få konsekvenser for patienterne.

”Det nye tiltag går ikke ud over en kæmpe population. Men de omkring +2000 danske patienter, som er i behandling med PSCK9-hæmmeren Repatha for stærkt forhøjet kolesterol er i endda meget kraftig øget risiko for enten at få endnu et event eller andre åreforkalkningsbaserede sygdomme uden den behandling. Den er meget vigtig for at reducere deres risiko.”

Sådan siger Martin Bødtker Mortensen, som er kardiolog ved Aarhus Universitetshospital, klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet samt adjungeret lektor ved Johns Hopkins i USA. Han er også en af landets førende forskere inden for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom.

Repatha (indholdsstoffet hedder evolocumab) er en såkaldt PCSK9-hæmmer, som er en type kolesterolsænkende medicin, der bruges til patienter med meget højt kolesterol, hvor almindelig behandling ikke er tilstrækkelig, og som markant reducerer risikoen for blodpropper og andre hjerte-kar-sygdomme.

Martin Bødtker Mortensen fik i sidste uge besked om, at de patienter på Aarhus Universitetshospital, som er i behandling med Repatha, skal skiftes til en anden PCSK9-hæmmer.

”Vi kommer formentlig til at skifte de patienter, som det handler om til Praluent (alirocumab), en anden PCSK9-hæmmer. Det bekymrer mig ikke, da det er samme type medicin, og præparaterne er ligeværdige. Vi vil gerne undgå for mange skift, men vi skal nok håndtere det. Det vil vi skulle gøre under alle omstændigheder, når firmaerne konkurrerer med hinanden på udbudsprisen. Men det er perspektiverne i, at eksisterende og effektive behandlingsmuligheder forsvinder fra det danske marked, som bekymrer mig.”

Amgen: Regulatorisk miljø er ændret

Baggrunden for, at danske patienter nu ikke længere kan blive behandlet med Repatha er præsident Donald Trumps Executive Order 14297 fra 12. maj 2025 med titlen “Delivering Most-Favored-Nation Prescription Drug Pricing to American Patients”.

Ordren fastslår, at USA skal have adgang til den laveste pris, et lægemiddel sælges til i sammenlignelige udviklede lande. Hvis der ikke leveres “betydelige fremskridt”, åbnes der for yderligere tiltag.

Amgen satte i oktober 2025 prisen ned i USA og skrev "den nye direkte pris til patienter er den laveste blandt de økonomisk udviklede G7-lande og tilbydes for første gang udelukkende til amerikanske patienter."

I Danmark kommer et lægemiddel i udbud, selv om det har været brugt i flere år. Regionerne kører løbende udbud som en fast del af indkøbsmodellen. Efter hvad Medicinske Tidsskrifter erfarer, har producenten Amgen i det aktuelle tilfælde trukket kolesterolmedicinen Repatha fra det danske marked, fordi en lav dansk udbudspris ville komme i konflikt med USA’s krav om at få den laveste internationale pris.

”Det har aldrig været Amgens ønske eller intention, at vi måtte trække os fra et udbud," skriver Tore von Würden, der er landedirektør for Amgen i Danmark, Norge og Island i en skriftlig kommentar. "Men vi må erkende, at der er tale om en ekstraordinær situation, hvor et ændret globalt regulatorisk miljø og globale markedsdynamikker betyder, at vi ikke længere er i stand til at levere Repatha til det danske marked under de gældende udbudsbetingelser. Forholdene, som ligger uden for Amgens kontrol, har ændret sig markant efter, at vi afgav tilbud for over et år siden, den 16. januar 2025," skriver han.

Tore von Würden fortsætter:

”Vi har været i dialog med de relevante myndigheder og har ønsket naturligvis at bidrage til, at der findes den bedste løsning for en ansvarlig overgang, så patienternes behandling kan fortsætte med færrest mulige gener for den enkelte.”

Horisonten er ikke klar

Så horisonten er ikke klar. Sanofi, som står bag det konkurrerende middel Praluent kan akkurat som Amgen, som står bag Repatha, få problemer, mener Martin Bødtker Mortensen, som understreger, at han ikke helt er bekendt med detaljerne i principperne, men alligevel er bekymret for, om Amgens tilbagetrækning af Repatha på det danske marked signalerer en strukturel tendens, som vi kun vil se meget mere til i fremtiden.

”Virksomhederne kommer næppe til at sænke prisen markant på det amerikanske marked alene af den grund, at det er deres største marked og indtjeningskilde. Men hvad kommer der så til at ske? Vil man øge prisen på de europæiske markeder? Og hvis man der ikke vil betale prisen, vil man så stoppe leveringerne for ikke at blive udfordret på det amerikanske marked?”

Et skrækscenarie

Martin Bødtker Mortensen understreger, at han principielt er ligeglad med, om han skal udskrive Praluent eller Repatha til patienterne.

”Men det bekymrer mig naturligvis, at de her firmaer på sigt kan ende med at trække sig ud af det danske marked, fordi markedet er så lille og fokus på pris så udtalt. Ligesom det også bekymrer mig, at det kan være en helt generel tendens, som vi kun lige har set begyndelsen på – også i forhold til andre kliniske områder – som vi er nødt til at skulle forholde os til de kommende år.”

En række nye og banebrydende kolesterolsænkende præparater vil ramme de europæiske og danske markeder inden for de kommende år, siger Martin Bødtker Mortensen.

”Et skrækscenarie vil jo være, hvis de her meget vigtige behandlinger som forebygger alvorlige blodpropper hos patienter i meget høj risiko, ikke længere vil være tilgængelige.”

Martin Bødtker Mortensen understreger, at der i Danmark, også i forhold til andre europæiske lande, er meget restriktive behandlingsmål for brug af PCSK9-hæmmere, som hører under kategorien ’dyr sygehusmedicin.’

”Som det er i dag, så kan vi ikke tilbyde behandlingen til alle patienter, som egentlig ville have gavn af den, og hvor det faktisk også anbefales i både europæiske og amerikanske retningslinjer, at patienterne bør tilbydes den. De danske regler for tilskud gør, at kun patienter, som er meget langt fra behandlingsmålet kan tilbydes behandlingen. Så det er altså et fåtal i Danmark, som er i kraftig øget risiko for nye events, som bliver tilbudt den her behandling. Det kan ende med, at vi ikke kan tilbyde de her patienter den behandling, som er så effektiv, at den kan reducere deres risiko for blodpropper med mellem 30 og 40 procent.”

Svært at afkode, hvad der sker

Det er dog vanskeligt for Martin Bødtker Mortensen at forestille sig en fremtid, hvor det vil være de reelle omstændigheder, men han kan godt forestille sig, at det vil være en fremtid, hvor endnu færre patienter vil kunne komme i betragtning.

”I dag ser vi jo allerede patienter, som i høj grad ville kunne profitere af behandling med en PCSK9-hæmmer, og hvor vi ville kunne reducere deres LDL-kolesterol betydeligt, men hvor vi grundet de restriktive kriterier i Danmark ikke kan tilbyde dem det. Det er dyr medicin, og naturligvis skal der være en eller anden form for trade-off. Men det er jo bekymrende, hvis vi ser ind i en fremtid, hvor endnu færre kan behandles for alvorlig sygdom.”

Normalt falder medicinpriser over tid. Her synes tendensen at være det modsatte.

”Det er svært at afkode, hvad der sker lige nu. Men jeg tror, at priserne vil stige i de næste udbudsrunder i Danmark. Det vil nok uden tvivl smitte af på Medicinrådets anbefalinger. Vi har som kardiologer flere gange fremført argumenter for, at reglerne for brug af PCSK9-hæmmere bør lempes. Det kommer nok ikke til at ske nu. Det forstår jeg som kardiolog egentlig godt. Men for patienterne er det skidt.”

Regeringen nedsætter nu en taskforce, der skal analysere konsekvenserne af USA’s ’Most Favored Nation’-princip for Danmark.