Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Prioritér nu – men politikerne mangler mod

Læger og andre beslutningstagere på kræftområdet mener, at tiden er inde til at give prisen en mere fremtrædende plads i prioriteringen af de lægemidler som skal anvendes til at behandle danske kræftpatienter.

Det viser en webbaseret enquete, som Onkologisk Tidsskrift har foretaget i et panel med deltagelse af 30 nøglepersoner på kræftområdet. Blandt dem er 19 speciallæger på kræftområdet, to er praktiserende læger med stærk specialisering på kræftområdet, to er hospitalsdirektører. Resten er sundhedsprofessionelle på kræftområdet.

Panelet har taget stilling til spørgsmålet: "Beregninger fra Danske Regioner viser at udgifterne til medicin vil stige fra 7,5 mia. kr. i 2014 til 13,2 mia. kr. i 2020. Skal det danske samfund erkende at sådan vil udviklingen blive og udvide budgetterne tilsvarende så sundhedsindsatsen ikke udhules af stigende medicinpriser?"

På det spørgsmål svarer næsten halvdelen, nemlig 48 procent "nej" eller ligefrem "nej, overhovedet ikke". Over for dem står 29 procent af panelet, der mener, at politikerne skal afsætte midlerne til at finansiere den nye medicin. Resten svarer "måske".

De skal begynde at forhandle med medicinalfirmaer - og prioritere. Der er nogen, der tjener helt urimelig meget på det her

I panelet svarer én: "Vi bliver nødt til at prioriterer bedre - så andre samfundsopgaver ikke udsultes af høje medicinudgifter!!" En anden tilføjer: "Prioritering af udgifter til lægemidler er helt nødvendig, men en vis udvidelse af budgetterne er også nødvendig."

Flere understreger at medicinalindustrien må tilpasse sig: "Vi skal forhandle os til billigere medicin som i Norge." En anden siger: "De skal begynde at forhandle med medicinalfirmaer - og prioritere. Der er nogen, der tjener helt urimelig meget på det her."

Panelet er usikker på, hvem der skal stå bag prioriteringen. På spørgsmålet om politikerne kan sikre en forsvarlig finansiering af sundhedsindsatsen i Danmark svarer 11 "ja" eller "ja, i meget høj grad", mens 10 siger "nej" eller ligefrem "Nej, overhovedet ikke."

De bliver nødt til at erkende, at der skal prioriteres. Som det er nu skal der fyres personale, hver gang der komme et nyt lægemiddel. Vi er ved at være udslidt

Når panelet skal sætte ord på, får politikerne ublid medfart: "De bliver nødt til at erkende, at der skal prioriteres. Som det er nu skal der fyres personale, hver gang der komme et nyt lægemiddel. Vi er ved at være udslidt," siger én. "Vi er nødt til at prioritere i medicinudgifterne ellers ender vi med at spare på personale i et omfang, som har langt større betydning end tre måneders øget overlevelse," svarer en anden. En tredje pointerer: "Ingen politiker tør tage ordentlig ansvar og skære i den dyre kræftmedicin. De pisker på den trætte hest og vil have sygeplejersker og læger til at løbe hurtigere. Der er ikke tid til forskning." 

Flertal for Kræftplan 4 – men stor usikkerhed om KB's initiativ

Af 30 paneldeltagere i Onkologisk Tidsskrifts enquetepanel er 41 procent tilhængere af at få endnu en kræftplan, sådan som især Kræftens Bekæmpelse og den nye sundhedsminister Sophie Løhde er fortaler for. 26 er imod, og derfor er flertallet sikkert.

Men en overraskende stor andel på 29 procent er uafklarede. Beslutningstagerne på kræftområdet er altså slet ikke overbeviste om nytten af endnu en kræftplan.

Det er svært at se, der er den fornødne faglighed i KRIS. Også her sidder en samling "glade amatører" - der gør deres bedste

En af dem er kritisk over for Kræftens Bekæmpelse: "Man kunne ønske, at KB var mere konkrete i stedet for bare at kræve." En anden har denne pointe: "Inden en Kræftplan 4 lanceres, bør der foretages en evaluering af de eksisterende planer. 

Politikerne udnytter kræft for at vinde vælgere

Politikerne har udnyttet kræftsagen i den netop overstående valgkamp. Det mener nøglepersonerne i Onkologisk Tidsskrifts enquete.

På spørgsmålet: "Kræft-spørgsmålet har spillet en betydelig rolle i valgkampen. Mener du at kræftsagen og de følelser, som kræft er forbundet med, er blevet udnyttet af politikerne i deres jagt på stemmer?" svarer en klar majoritet på knap 80 procent "ja" eller ligefrem "ja, i meget høj grad". Overfor dem svarer bare én "nej".

Som en af paneldeltagerne siger: " Politik er blevet situativ - den bliver til fra sag til sag i et spindomineret politisk klima." Det synspunkt deles af mange.

KRIS deler vandene

Onkologisk Tidsskrifts enquete-panel er delt, når det gælder vurderingen af KRIS. På spørgsmålet om de er trygge ved KRIS's beslutninger, svarer 47 procent bekræftende, men næsten lige så mange, nemlig 46 procent (inkl. 17 procent som svarer måske) er utrygge.

"Det er svært at se, der er den fornøden faglighed i KRIS. Også her sidder en samling "glade amatører" - der gør deres bedste. Men for at bedømme så store materialer - bør det være professionelt - og deltagerne skal have en reel løn for at sidde der," svarer en af de skeptiske.

På spørgsmålet: "KRIS skal træffe sine beslutninger uden at skele til lægemidlernes pris. Er du tryg ved, at KRIS foretager sine godkendelser alene ved at bedømme lægemidlernes effekt?" svarer 39 procent ja eller ja, i meget høj grad. Men overfor den andel er nogenlunde lige så mange, som svarer nej, og lægger man dertil 23 procent, som svarer ”måske”, og som altså heller ikke er overbevist, så er et flertal utrygge ved KRIS-konstruktionen.

Men panelet er trygge ved, at regionerne følger KRIS's godkendelser og tager lægemidlerne i brug. Det mener 40 procent af panelet, mens bare 13 procent er bekymrede. Til gengæld er en meget stor andel, nemlig intet mindre end 46 procent usikre på KRIS og regionernes vilje til at implementere beslutningerne fra KRIS.

Kommentarerne afslører denne usikkerhed: "Der er stor regional forskel på, hvor hurtigt medicin tages i brug efter KRIS godkendelse," siger én. "Politiske hensyn vil altid spille ind," siger en anden. "Varierer fra region til region," siger en tredje. Mens en fjerde kommentar er: "Det kommer an på prisen."

Kultur