Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Kræftpatienter køber sig til lægesamtale

På Aros Privathospital kan kræftpatienter booke tid til en samtale med en erfaren kræftlæge for at få besvaret nogle af de spørgsmål, der nager efter behandlingen i det offentlige hospitalsvæsen. 

{snippet prisloft}

Hvad var det lige lægen sagde? Hvad er det der skal ske nu? Hvordan er prognosen for overlevelse eller helbredelse?  Er der andre behandlingsmuligheder?

Kræftpakker, effektiviseringer af behandlingsforløbene og optimering af personalets arbejdsgange på de offentlige sygehuse har betydet store fremskridt inden for den fysiske behandling af kræftpatienter, men det har også medført, at nogle patienter sendes hjem med uvished og et hav af ubesvarede spørgsmål.

Resultatet er, at patienter gerne vil betale sig fra at få en times snak i ro og mag med en erfaren læge. Her handler det som regel om at skabe tillid til den behandling patienten allerede får.

”Nogle patienter ønsker mere tid til at snakke om deres sygdom og behandling, men det har vi ikke midler til på sygehuset,” siger kræftlæge på Aarhus Universitetshospital Carsten Rytter. Han er også tilknyttet Aleris, og her kan patienterne købe sig til den samtale, de savner fra sygehusets kræftafdeling.

Spørgsmål på spørgsmål melder sig, når kræftpatienter udskrives efter behandling. Selv om personalet på landets kræftafdelinger både har informative pjecer at udlevere til patienterne og også har samtaler med dem undervejs i deres behandlingsforløb, er det for mange patienter slet ikke tilstrækkeligt.

De ønsker mere tid sammen med lægen til at få grundigere forklaring og dybere indsigt i fremtidsmulighederne for deres behandling og prognosen for sygdommens udvikling.

I den seneste Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser (LUP), som er offentliggjort i foråret, er et af kritikpunkterne netop manglende information og inddragelse af patienterne i beslutninger om deres behandling.

En af dem som mærker det i sit arbejde er kræftlæge Carsten Rytter. Ud over sin faste stilling som overlæge på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital er han leder af Onkologisk Klinik på Aros Privathospital.

Her er hans vigtigste funktion at tale med kræftpatienter, give dem en større indsigt i deres sygdomsforløb og behandling og rådgive om eventuelle muligheder for anden behandling eller medvirken i forsøg.

Han behandler yderst sjældent kræftpatienterne, det er privathospitalet slet ikke indrettet til, det kræver bl.a. specialuddannet behandlingspersonale.

Carsten Rytter kender ikke andre kræftlæger i Danmark, der arbejder på et privathospital med disse funktioner.

Tillidsvækkende læge med god tid

”De patienter jeg møder på privathospitalet, er folk, der ringer, skriver og sender deres journal, og fortæller, at de har været igennem en behandling, men føler sig ikke helt trygge ved den vurdering eller information, de har fået. Så ser jeg papirerne igennem, vurderer patienten og vi tager en god snak om forløbet og fremtidige muligheder. Min vigtigste opgave er i virkeligheden at give patienterne tillid til, at den behandling de har fået eller er i gang med, er i orden og så give dem mere tid og ro til at tale om sygdom og behandling.

Konsultationen tager typisk en time, og det har vi desværre ikke ressourcer til at afse på et travlt offentligt sygehus. Jeg kan stort set altid berolige patienterne med, at deres behandling er den bedst mulige. Ofte er det for patienten et spørgsmål om at høre en mening fra et andet sted end dér, hvor de får behandling. Jeg er så gammel og erfaren, at de måske finder mig mere tillidsvækkende end en travl ung læge,” siger Carsten Rytter.

Udenlandske kontakter

Der foregår kun yderst sjældent kræftbehandling på privathospitalet, fortæller han.

 

”I de mange år jeg har været tilknyttet privathospitalet, har vi kun behandlet patienter to gange. Den ene gang var det en patient, der fik behandling i Tyskland med et stof, som var ved at blive godkendt herhjemme. For at spare patienten for en køretur til Frankfurt hver 14. dag, tog vedkommende stoffet med hertil, så vi kunne give behandlingen. En anden gang var det en patient, som ikke havde flere behandlingsmuligheder, men der var en mulighed for at indgå i et forsøg i Italien, hvor man gav et helt specielt stof. Gennem den italienske forsøgsleder fik jeg formidlet, at vi fik stoffet hjem til behandling her, efter godkendelse fra Sundhedsstyrelsen,” forklarer Carsten Rytter.

Kultur