Prisloft vil skabe privat marked for kræftbehandling

Private udbydere vil stå på spring med tilbud om salg af kræftbehandlinger til sundhedsforsikrede og pengestærke patienter, hvis politikerne indfører prioritering og prisloft på kræftmedicin, forudser sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

{snippet prisloft}

Og scenariet kan snart blive virkelighed. Fra flere sider lyder stadig mere påtrængende opfordringer til at skabe et egentligt prioriteringsinstitut som eneste mulige svar på det seneste års udvikling af dyre lægemidler.

I debatten nævnes ofte ’den norske model’, hvor et prioriteringsinstitut kan afvise brug af medicin, hvis effekt ikke står mål med pris. Norge betaler 22 procent mindre for medicinen end vi gør i Danmark. I Norge behandler privathospitalet Aleris kræftpatienter med dyr medicin, der er afvist i det offentlige regi.

Senest har et stort flertal af landets regionspolitikere udtrykt, at der skal indføres prioritering af sygehusmedicin, så man fremover kan fravælge medicin på grund af prisen, hvis ikke prisen står mål med effekten. På årets generalforsamling i Danske Regioner var der således stor opbakning til et forslag om at gøre op med den nuværende nærmest automatiske godkendelse af ny og ofte meget dyr sygehusmedicin. Hvis det sker, vil der komme nye aktører på sundhedsområdet, forudser Jakob Kjellberg.

”Selvfølgelig vil der komme et privat marked. Hvis der er noget, man ikke tilbyder gratis i det offentlige, og man tror, der er et marked og et tilstrækkeligt kundegrundlag for det. Så vil der komme en udbyder, der tilbyder det, jeg kan ikke forestille mig andet. Det har vi jo set med privathospitalerne, som helt generelt udbyder behandlinger, der ikke tilbydes i det offentlige, f.eks. kosmetisk kirurgi.”

Jakob Kjellberg, der er professor, sundhedsøkonom og programleder for sundhed i KORA mener, at der som en helt naturlig konsekvens af en beslutning om økonomisk prioritering i kræftbehandlingen vil komme private aktører på banen, men det bekymrer ham ikke: ”Det ser jeg ikke noget som helst problematisk i,” fastslår han og henviser til, at der findes forskelle overalt i samfundet også på mange områder indenfor sundhed.

I dag kan man i Danmark ikke gå ind på et privathospital og få avanceret medicinsk kræftbehandling. Det er ikke forbudt at tilbyde det, men myndighedskravene til personale og udstyr er så omfattende, at det vil være ren økonomisk tilsæt for en privat udbyder, så længe al kræftbehandling er gratis i det offentlige. Men det kan ændre sig, hvis politikerne indfører prioritering og loft over, hvad behandlinger må koste, mener Jakob Kjellberg:

”I dag er der jo ikke noget marked, fordi man kan få det hele i det offentlige. Det er op ad bakke at drive privat virksomhed og især i konkurrence med nogen, der tilbyder det gratis.”

Blomstrende alternativt marked

Men de private udbydere vil komme, hvis der indføres prioritering, og man indfører et prisloft over, hvad behandlinger må koste, som det sker i Norge og England, mener han.

”Så vil der være nogen, der tilbyder de mediciner i Danmark. Hvis der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, vil der være private, der tilbyder behandlingen. Hvis en behandling ikke er en del af de offentlige tilbud, så vil markeredet regulere det. Folk er frit stillede til at bruge deres penge på det, de vil, så længe de holder sig inden for lovens grænser, sådan vil det også være, når det drejer sig om kræftbehandling,” siger Jakob Kjellberg og peger på, at der allerede eksisterer et blomstrende marked for alternativ behandling.

”I dag har vi et privat marked for patienter, der rejser udenlands og får alternativ behandling, f.eks. folk der efterspørger stamceller sprøjtet ind i hjernebarken, og som rejser til Kina for at få det gjort, fordi man ikke må gøre det i Danmark. Ligeledes er der et marked for folk, der spiser pulveriserede næsehorn og et marked for folk, der køber krystalhealing og aurafotografering,” konstaterer han.

Opgør med lighedsprincippet

Jakob Kjellberg kan ikke forestille sig andet, end at den private behandling vil kunne kombineres med den behandling, som patienter kan få på det offentlige sygehus, de er tilknyttet i deres kræftforløb.

”Sådan foregår det jo allerede i dag, hvor mange cancerpatienter køber sig supplerende alternativ behandling andre steder, f.eks. hos en homøopat,” siger han og tilføjer, at privatisering af kræftbehandling med dyr medicin, som det offentlig har fravalgt, vil være et opgør med den kræftbehandling, som vi kender i Danmark i dag, hvor alle i princippet har adgang til alle behandlinger.

”Der vil være et politisk issue, fordi nogen vil synes, det er forkert. Økonomisk set vil nogen have råd til det, og andre har ikke.  Men forskellene eksisterer jo allerede i dag inden for andre sygdomsområder. De, der har en forsikring, kan komme hurtigere til speciallæge end andre. På samme måde, hvis du har penge eller forsikring, så kan du hurtigere få genoptræning eller hjemmesygepleje mv. Hvis du ikke har penge eller forsikring, så må du tage det offentliges tilbud og risikere at vente lidt længere eller få færre ydelser. Vi har også områder, hvor privathospitalerne i dag tilbyder ydelser, som det offentlige ikke tilbyder, det har jo ikke ødelagt det offentlige sundhedsvæsen, der er tale om en arbejdsdeling,” siger Jakob Kjellberg og drager paralleller til helt andre områder:

"Forskellene eksisterer overalt: Nogen bor i store huse, andre i små huse, nogen kører i store biler med høj sikkerhed, andre kører i små og mindre sikre biler, nogen bor i radonsikrede huse, andre har ikke råd til den foranstaltning."

Mere synlig ulighed

Om en eventuel tidshorisont for den privatbetalte kræftbehandling, og hvorvidt den er lige om hjørnet, siger han:

”Det kommer an på, hvad politikerne beslutter sig til, men jeg ser ikke noget som helst problematisk i det. Det er en principiel beslutning, når man siger, hvad der et offentligt ansvar, og hvad vil det offentlige ikke dække. Hvis der er noget, der ikke er i det offentlige og der er en efterspørgsel, så vil det private håndtere det. Ja, det skaber mere synlig ulighed, men kig omkring, sådan er det overalt.

Det handler om at turde se virkeligheden i øjnene. Det betyder ikke, at vi skal privatisere hele vores sundhedsvæsen, jeg siger heller ikke, at vi skal efterspørge mere ulighed i adgang til sundhedsydelser, men det jeg siger er, at vi skal prøve at bruge de midler, vi har, så godt som muligt for at skabe det bedste sundhedsvæsen samlet set, og det har så nogen gange den bivirkning, at man sorterer noget fra, og det skal folk så selvfølgelig have ret til at købe. Det er jo deres penge, og det har jeg ikke noget problem med. Der vil selvfølgelig være nogen, der får nogle behandlinger, som andre ikke får, men sådan er det, når man har valgt en økonomisk struktur, som den vi har,” siger Jakob Kjellberg.