Første prioritet er en Kræftplan IV

Onkologisk Tidsskrift har bedt nytiltrådte sundheds- og ældreminister Sophie Løhde svare på et par essentielle spørgsmål om kræftbehandlingen i Danmark.

Af svarene fremgår det blandt andet, at ministeren prioriterer endnu en kræftplan meget højt. Hun vil også have indført en patientansvarlig læge. Og så ligger udligning af den geografiske ulighed i den grad Sophie Løhde på sinde.

Mener du, at de 16 mia. nye sundhedspenge, som regeringens oplæg indeholder, er tilstrækkelige til, at vi undgår at prioritere hårdere i dyr medicin?

”Regeringen prioriterer som bekendt sundhed meget højt. Det er også derfor, vi har lagt op til at give sundhedsvæsenet et betydeligt økonomisk løft. Det tror jeg, vi kommer til at kunne mærke. Men selv med nye penge til sundhedsvæsenet ligger der fortsat en vigtig opgave i at prioritere midlerne, så vi får mest muligt ud af dem.

Om ganske kort tid skal vi i gang med at forhandle økonomiaftale med regionerne, og her vil medicinudgifter selvfølgelig være noget af det, vi kommer til at diskutere (forhandlingerne gik i gang i går, red.). Men helt generelt er det min holdning, at vi skal have et sundhedsvæsen, hvor der ikke skeles til pengepungen, når man er syg og har behov for medicin. Et godt sundhedsvæsen er et sundhedsvæsen, hvor der er råd til ny og bedre medicin.”

Kan du komme med en prioriteret tre-fire-eller-fem punkts liste over, hvad du mener, der skal gøres for kræftbehandlingen og kræftpatienterne i Danmark?

”Regeringen har i første omgang én stor, overordnet prioritet på kræftområdet, og det er at få lavet en Kræftplan IV. For selvom der er sket mange forbedringer inden for de seneste år, så er der fortsat meget at arbejde med.

Kræftplan IV skal tage fat om nogle af de største udfordringer på kræftområdet, så vi kan få en kræftbehandling, der kan måle sig med vores nabolande. Vi skal bl.a. have mindsket de store regionale forskelle i kræftbehandlingen, som betyder, at der på tværs af landet er alt for stor forskel på, hvor mange der får behandling til tiden. Og vi skal sikre, at vi i fremtiden har kapaciteten til at behandle det stigende antal kræftpatienter og sørge for at give patienterne mere sammenhængende forløb, hvor de ikke skal opleve at være kastebold mellem forskellige afdelinger og læger. Her vil vi helt konkret indføre patientansvarlige læger, som kan give kræftpatienterne en større tryghed.”

Hvordan vil du sikre, at kræftbehandlingen i Danmark bliver stadig bedre?

”Kræftbehandlingen i Danmark er de seneste år blevet markant bedre. Flere og flere danskere overlever i dag en kræftsygdom, kvaliteten er blevet løftet, og patienterne har fået kortere ventetid og bedre sammenhæng. Det skyldes ikke mindst de målrettede satsninger i Kræftplan I-III – og selvfølgelig en stor indsats fra sundhedsvæsenets mange dygtige medarbejdere.

Men vi har endnu ikke indhentet efterslæbet i forhold til vores nabolande, når det kommer til overlevelsen. Ventetiderne på kræftområdet er reduceret betydeligt, men de er fortsat for lange. Og for mange kræftpatienter oplever, at de er kastebolde mellem forskellige afdelinger, læger og behandlinger. Derfor er der behov for en Kræftplan IV, der tager hånd om de udfordringer.”

Mener du, man kan bede kræftbehandlere om at tage et større økonomisk ansvar?

”Kræftlægerne skal først og fremmest tage ansvar for den enkelte patient og ikke alt muligt andet. De skal – som alle andre læger – sørge for at sætte patienten i centrum, og selvfølgelig tilbyde den bedst mulige behandling for den enkelte patient.

Men lægerne skal også blive bedre til at inddrage patienten selv og de pårørende i de større beslutninger omkring behandlingen. Der kan f.eks. være den uhelbredeligt syge kræftpatient, som i virkeligheden ikke ønsker at få en livsforlængende behandling, hvis der er meget store bivirkninger forbundet med behandlingen. På den måde bliver det patienten selv og hans ønsker, der er i centrum.”  

Hvad vil du gøre ved den store regionale ulighed i kræftbehandlingen?

”Den geografiske ulighed ligger meget højt på min dagsorden. Jeg synes simpelthen ikke, det er i orden, at borgerne skal opleve så store forskelle i behandlingen på tværs af et lille land som Danmark. Det ser vi f.eks. i forhold til, hvor mange der kommer igennem kræftpakkerne til tiden.

Vi skal kunne levere en god og hurtig behandling til alle danskere, der bliver ramt af kræft, uanset hvilket postnummer de bor i. Jeg vil derfor følge det tæt og holde regionerne fast på, at uligheden skal mindskes. Og det vil også være et område, vi skal tage hånd om i en ny kræftplan.”

Kan du forestille dig en fremtid, hvor danske kræftpatienter bliver behandlet i privat regi og selv betaler for deres medicin - lige som i Norge?

”Nej. Jeg vil meget nødigt ende der, hvor det er pengepungen eller forsikringspolicen, der bestemmer, hvilken behandling og medicin patienterne får. Der skal fortsat være en lige adgang til sundhed for alle danskere.”

Hvad vil du gøre ved, at efterkontrollerne på hospitalerne ikke er blevet afløst af en ordentlig løsning?

”Så vidt jeg har forstået, så er regionerne nu i gang med at implementere de nye faglige retningslinjer. Og det må vi også kunne forvente, eftersom det ligger i den økonomiaftale, som regionerne indgik med den tidligere regering.

Selvom regionernes implementering desværre har været noget langsommelig, må det ikke betyde, at vi fremadrettet skal være bange for at lave noget om, som ikke virker. Patienterne skal ikke følge rutineprægede kontroller i årevis, hvis det ikke er veldokumenteret, at kontrollerne virker. Så vidt jeg har forstået, er det også et standpunkt, som både kræftlæger og Kræftens Bekæmpelse er enige i.”

Mener du, at de danske godkendelsesorganer på kræftområdet, KRIS og RADS, fungerer tilfredsstillende?

”Det er mit indtryk, at KRIS og RADS fungerer udmærket. Og helt grundlæggende synes jeg, det er positivt, at regionerne har etableret organer, der kan være med til at skabe faglig konsensus om den bedste lægemiddelbehandling. Det giver en større ensartethed i behandlingstilbuddene landet over. Men jeg vil selvfølgelig løbende have fokus på, om tingene kan gøres bedre eller smartere.”