Professor: Immunterapi bør prioriteres særskilt

De dyre immunterapier er så banebrydende, at vi er nødt til at prioritere dem særskilt, mener professor Inge Marie Svane. Politikerne er fortsat afvisende over for at prioritere sundhedsudgifterne.

De nye, banebrydende immunterapier er så vigtige for kræftbehandlingen, at man bliver nødt til at prioritere dem økonomisk. Det mener professor i klinisk cancer immunterapi og overlæge på onkologisk afdeling, Herlev Universitetshospital, Inge Marie Svane. Hun foreslår, at man i arbejdet med de nye kræftpakker har særskilt fokus på immunterapi.

”Man begår en fejl, hvis man ikke har et særligt fokus på det her område, for det bliver et kæmpe felt og en særlig udfordring inden for kræftbehandlingen. Det er en helt ny spiller på banen. Vi har ikke været vant til, at så stor en gruppe medicin, der er så dyr, vinder frem på den her måde. Hvis vi ikke forholder os til det, også økonomisk, står vi fuldstændigt uforberedte over for den økonomiske udfordring, der vil komme i sundhedsvæsnet,” siger Inge Marie Svane.

De nuværende priser for at behandle med immunterapi er omkring 55.000 kr. per patient per måned.

Inge Marie Svane peger på, at på samme måde som man sætter penge af på forhånd til f.eks. en strålekanon, eller investeringer i rehabilitering, screeningsprogrammer mv., er det vigtigt, at budgettere med udgifter til immunterapi. Grunden til, at netop immunterapi bør prioriteres er, at behandlingen ser ud til at have virkning indenfor de fleste kræftformer, samt en overbevisende langtidseffekt, fortæller Inge Marie Svane:

”Immunterapi ser ud til at have et langtidseffektpotentiale, som vi ikke har set mage i vores andre medicinske kræftbehandlinger. Vi har fået nye behandlinger løbende gennem årene, i første omgang nye kemoterapiformer og derefter targeterede behandlinger. De har haft hver deres effekt på den mediane overlevelse, men de har ikke budt ind med meget i forhold til langtidsoverlevelse. Det får vi taget hul på med immunterapi. Det er vigtigt at forstå, at vi på den måde har at gøre med noget andet, end vi plejer, og at det bør prioriteres.”

Inge Marie Svane opfordrer til, at politikerne tager hul på diskussionen om prioriteringer i sundhedsvæsnet.

”Det er vigtigt, at vi får taget nogle diskussioner og begynder at lave nogle prioriteringer, ellers bliver vi løbet over ende. Der vil komme en strøm af lægemidler, som, hvis vi ikke tager diskussionen, vil blive diskuteret enkeltvis uden at man har en overordnet strategi for, hvad man gør i forhold til de andre udgiftsposter,” siger hun.

Sådan foregår det i øjeblikket, eftersom regionernes koordineringsråd for ibrugtagning af sygehusmedicin, KRIS, ikke har mandat til at medtage økonomi i sine vurderinger af, om et stof skal indføres som standardbehandling. Det vil sige, at stoffer, som KRIS godkender til national

ibrugtagning, bliver taget i brug på de danske sygehusafdelinger udelukkende ud fra en faglig vurdering, og altså uanset hvor dyre de er.

Politikerne vil ikke prioritere

Politikerne har endnu ikke været meget for at diskutere prioriteringer i sundhedsvæsnet. De sundhedsordførere, Onkologisk Tidsskrift har talt med, tilslutter sig da heller ikke Inge Marie Svanes forslag om at have et særskilt fokus på immunterapi.

Mest positiv er Dansk Folkepartis sundhedsordfører og formand for Folketingets sundhedsudvalg Liselott Blixt. Hun er afviser ikke ideen om særbevillinger på kræftområdet, men er dog ikke sikker på, om netop immunterapi fortjener et særligt fokus.

”Jeg er åben over for selve modellen, at dyr kræftmedicin kan finansieres af en særbevillig. Men det forudsætter at medicinen faktisk er effektiv, og dér er jeg endnu ikke overbevist, når det gælder immunterapi,” siger Liselott Blixt.

Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann afviser umiddelbart særbevillinger på immunterapi-området og holder fast i, at faglighed skal være udgangspunktet for ibrugtagning af nye lægemidler.

”Regeringen har netop indgået aftale med Danske Regioner, og med aftalen løftes sundhedsområdet med 1,5 mia. kr., blandt andet til at finansiere ny medicin. Jeg ser ikke en særbevilling i horisonten, men jeg synes, at det er spændende med den nye medicin. Det er godt for patienterne, at der opstår nye muligheder, og jeg er tryg ved, at håndteringen af de nye lægemidler foretages med et lægefagligt udgangspunkt,” siger hun.

Sundhedsordfører for Socialdemokraterne Flemming Møller-Mortensen går heller ikke ind for en egentlig særbevilling til immunterapi, men foreslår i stedet at dele regionernes budgetter op, så der er et særligt budget til dyr sygehusmedicin.

”Jeg har gentagne gange anbefalet, at regionernes budgetter opdeles i to: Ét budget, der drejer sig hospitalernes drift, og som regionerne tager sig af, og et andet til dyr sygehusmedicin, og det skal Finansministeriet eller Sundhedsministeriet tage sig af. Regionerne har ofte nævnt at det kunne være en hjælp med flerårige budgetter. Det er vi også indstillet på at se på. Både Danmarks Radio og Det Kongelige Teater har flerårige budgetter, og regionerne har måske samme behov,” siger Flemming Møller-Mortensen.