Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Henvisninger til HPV-centrene er faldet

Flere end 1.700 piger er nu sat i gang med et udredningsforløb på de 5 regioners ”Én Indgang-center”, som tilser piger, der mener at opleve eftervirkninger af HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft. Det viser en ny opgørelse fra Danske Regioner.

Samlet set er 2.109 piger henvist til ”Én Indgang” siden etableringen sidste sommer, og mens der i begyndelsen var mange henvisninger, blev der i perioden 1. april til 1. juni blot henvist 25 piger til afdelingerne.

1. juni var i alt 1.721 piger blevet tilset af specialister og kommet i gang med et udredningsforløb på et af ”Én indgang-centrene”. Det er 207 flere piger end 1. april 2016, hvor den foregående opgørelse er foretaget.

Mens 503 piger den 1. april ventede på at blive udredt på centrene, var tallet nede på 285 piger den 1. juni. Det svarer til et fald på 43 procentpoint. Fire ud af fem regioner har næsten fået ventelisterne helt væk, men i Region Hovedstaden er der fortsat en stor gruppe ventende piger.

Flere afdelinger beretter ifølge Danske Regioner om, at en del af pigerne efter udredningssamtaler på centrene har haft god nytte af psykologsamtaler og/eller doseret fysisk træning. Tilbagemeldingen lyder også, at flere piger menes at lide af funktionelle lidelser.

Kultur