Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Immun- og stråleterapi havde kurativ effekt på pankreaskræftpatient i dansk studie – men hvorfor?

Inna Chen

En kombination af Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab) plus stereotaktisk stråleterapi gav god respons mod fremskreden pankreaskræft i dansk fase II-studie, men for én patient var behandlingen umiddelbart kurativ – også fem år senere. Det er aldrig set før.

”Han siger selv, at han er kureret,” fortæller Inna Chen, overlæge på Afdeling for Kræftbehandling ved Herlev og Gentofte Hospital. Hun er førsteforfatter til fase II-studiet CheckPAC, publiceret i Journal of Clinical Oncology i april 2022.

Hun tør ikke bruge ordet ’kureret’ selv, men patienten har ingen tegn på tilbageværende kræft fem år efter behandlingsophør, hvilket er ret så usædvanligt for pankreaskræft i fremskreden form. 

Faktisk er det første gang nogensinde, at en patient med fremskreden resistent kræft i pankreas opnår kurativ effekt, der varer ved så lang tid efter behandlingsophør, og det gør studiet og denne ene patients resultat til en mindre sensation. 

Immunterapi har måske potentiale

Om bare en håndfuld år står pankreaskræft til at blive den anden mest dødelige kræftform i verden, kun overgået af lungekræft, selvom incidensen for pankreaskræft er langt lavere end andre udbredte kræftformer. Kræftformen er aggressiv og notorisk svær at behandle. 

Selv om nye tilgange til behandlingen af pankreaskræft har rykket overlevelsen for patienterne de seneste 20 år, så er det stadig en ekstremt dødelig sygdom. 

Lige nu er standardbehandlingen kemoterapi – FOLFIRINOX eller gemcitabin med eller uden nab-paclitaxel – mod fremskreden pankreaskræft, når patienterne har en god almen helbredstilstand. Alligevel er denne gruppes overlevelsesmedian kun 6,7 måneder, og behovet for nye behandlingsveje er altså fortsat stort, siger Inna Chen. 

Pankreaskræft er dog svær at behandle, og forsøg med immunterapi har ikke tidligere vist sig særligt frugtbare, da svulsterne er omgivet af et immundæmpende miljø, som man ikke har fundet effektive midler mod endnu.  

Der er dog alligevel tegn på, at immunterapi og anden målrettet behandling rummer potentiale mod den dødelige kræftform hos nogle patienter. Det ser man blandt andet i det danske studie. 

Her opnåede 37,2 procent (95% CI, 24%-52%) af 43 patienter med fremskreden pankreaskræft en klinisk meningsfuld effekt af nivolumab+ipilimumab og stereotaktisk stråleterapi. Det vil sige, at tumorer skrumpede eller stagnerede hos 16 patienter. 

Det mest overraskende var dog, at 1 af patienterne i denne arm opnåede eklatant respons uden tegn på tilbageværende sygdom på scanningsbilleder, og at det er vedvarende selv efter 60 måneder. 

”Det har man ikke set før hos patienter med resistent sygdom,” siger Inna Chen. Hvorfor denne ene patient trodsede alle prognoser og opnåede så markant effekt af kombinationsbehandlingen, mens en stor del af patienterne slet ingen effekt havde, er et spørgsmål, der har rumsteret i hende siden. 

”Det irriterer mig, at jeg ikke kan svare på, hvorfor det lige er ham, og hvorfor andre ikke har samme effekt af behandlingen. Det vil jeg så gerne vide,” siger Inna Chen. 

Den danske forskergruppe er nu gået sammen med internationale forskningsgrupper, blandt andet genetikere fra Johns Hopkins University i USA, for at blive klogere på, hvilke biologiske forskelle der kan ligge bag CheckPAC-studiets resultat. Håbet er, at svaret kan åbne for nye behandlinger. 

”Vi har også mange danske forskningsgrupper, som arbejder på at finde ud af, hvorfor vi så dét i vores studie, som vi så. Det er det største spørgsmål for os lige nu,” siger Inna Chen.

”Vi vil både kigge på de patienter, der har haft effekt, og dem som ikke har haft effekt af behandlingen. Vi har biopsier, afføring og blod, som vi analyserer. Spørgsmålet er, om der er nogen betydelige forskelle i deres biologiske materiale,” siger hun.

Lavere cytokin-niveauer

Det danske studie fandt ingen kobling mellem overlevelse og PD-L1-udtryk, men forskergruppen fandt dog en kobling mellem bedre overlevelse og lavere niveauer af IL-6, IL-8 og CRP efter endt behandling. 

Det fik Inna Chen og kollegaerne til at tænke, at der muligvis kan være en effekt at hente ved at sænke niveauerne af blandt andet IL-6. I et nyt studie har de derfor tilføjet IL-6-receptor-hæmmeren tocilizumab til behandlingen med nivolumab og ipilimumab. 

Studiet er under peer review, men de har ikke fundet en gavnlig effekt på immunterapi ved at dæmpe IL-6-receptorer, siger hun. Tværtimod. 

”Vi har mange ubesvarede spørgsmål. Forhåbentlig vil analyserne af det biologiske materiale fra CheckPAC-studiet bringe større klarhed på området,” siger hun. Inna Chen forventer, at de er klar med resultaterne i foråret 2023. 

Kultur