Læger måtte udskyde beslutning om livskritisk kræftoperation efter fyring af kirurger

Flere kilder oplyser til Medicinske Tidsskrifter, at den nødvendige kirurgiske ekspertise manglede, da en patient med bugspytkirtelkræft skulle vurderes på den nationale MDT-konference. Derfor måtte beslutningen udskydes, mens der blev hentet hjælp fra udlandet.

Da Rigshospitalet i oktober hjemsendte og senere fyrede tre højt specialiserede kirurger fra Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet, blev det mødt med protester fra flere faggrupper.

Læger advarede om, at det kunne få alvorlige konsekvenser for patienter med bugspytkirtelkræft, da to af de tre fyrede kirurger som de eneste i landet stod for de mest komplicerede kirurgiske indgreb. Operationer, som potentielt kan redde patienternes liv.

Nu erfarer Medicinske Tidsskrifter, at læger har været nødsaget til at udskyde en beslutning om netop sådan en operation på den nationale multidisciplinære teamkonference (MDT-konference), hvor læger fra hele landet én gang ugentligt drøfter patienter med bugspytkirtelkræft.

Flere læger, som deltager i de nationale MDT-konferencer, har fortalt Medicinske Tidsskrifter om episoden, men ønsker ikke at stå frem med navn.

Ifølge lægerne manglede den nødvendige kirurgiske ekspertise på mødet – en konsekvens af, at de kirurger, som tidligere var centrale i beslutninger om komplicerede kræftoperationer, er blevet fyret fra Rigshospitalet.

Ifølge Medicinske Tidsskrifters oplysninger blev beslutningen udskudt en uge, mens Rigshospitalet konfererede med en udenlandsk kirurg med de rette kompetencer.

Skaber utryghed

”Hele pointen med den nationale MDT-konference er, at man træffer en beslutning på dagen. Ikke dagen efter, ugen efter eller en måned efter,” siger en læge, der deltager i de nationale MDT-konferencer og udtaler sig anonymt.

På de nationale MDT-konferencer drøfter lægerne blandt andet patienter, som i udgangspunktet ikke kan opereres, men som får kemoterapi for at mindske tumoren. Målet er, at det vil gøre det muligt at operere patienten.

Medicinske Tidsskrifter: Hvad betyder det for patienterne, hvis beslutninger om behandling bliver udskudt?

”Det betyder sindssygt meget,” siger lægen og peger blandt andet på, at det skaber utryghed.

Forud for MDT-konferencen får patienterne foretaget en scanning, der skal vise, om kemoterapien har virket. Der må maksimalt gå 14 dage, før scanningen bliver beskrevet.

”I den periode er patienterne naturligvis meget bekymrede. Og hvis de så ikke får et svar, når de forventer det, bliver de selvfølgelig utrygge. De mister måske også tilliden til systemet. Derfor må det være et krav, at der bliver taget en beslutning på dagen,” siger lægen.

En udsættelse kan også få betydning for behandlingen af patienten, vurderer lægen. Et hypotetisk eksempel kunne være en patient, som har fået forberedende kemoterapi i seks måneder. Det er typisk grænsen for, hvor længe man vil give kemoterapi, da yderligere behandling ikke forventes at gavne.

”Hvis man så ikke kan træffe en beslutning om operation på MDT-konferencen, kan man måske risikere at skulle give patienten mere kemoterapi – med risiko for overbehandling – for at sikre, at tumoren ikke vokser, mens man venter på en afklaring,” siger lægen.

Rigshospitalet forventer at varetage sine opgaver

Det er Rigshospitalet, der afholder de nationale MDT-konferencer ved bugspytkirtelkræft, og netop hospitalets evne til at varetage sine opgaver på konferencen er et fokuspunkt for Sundhedsstyrelsen, som af to omgange har bedt Region Hovedstaden om en redegørelse. 

I en redegørelse, som Region Hovedstaden sendte til Sundhedsstyrelsen 27. oktober, fremgår det, at Rigshospitalet forventer at kunne varetage sine opgaver på den nationale MDT-konference som hidtil. Afdelingen har ifølge redegørelsen fortsat kirurger, der kan deltage, og forventer at rekruttere flere med specialistkompetencer.

Men det svar var ikke nok for Sundhedsstyrelsen, som to dage senere anmodede om en uddybende redegørelse.

Her bad de blandt andet Region Hovedstaden om ”en uddybende beskrivelse af og plan for varetagelsen af patienter, der har pancreascancer med arteriel indvækst som kun varetages på Rigshospitalet, […] herunder om Rigshospitalet fortsat har kompetencer hertil.”

Region Hovedstaden fik indtil 5. november til at sende en uddybende redegørelse, men senere blev deadline udskudt til 19. november. Udskydelsen skete efter ønske fra Region Hovedstaden, fordi ”ledelsen i den aktuelle situation har en stor opgave med at få skabt god dialog og ro om situationen blandt medarbejderne og få genopbygget afdelingen, og der er aktuelt rekrutteringsproces i gang.”

Rigshospitalet: Vi prioriterer MDT-konferencer højt

Medicinske Tidsskrifter har spurgt Rigshospitalet, om det kan bekræfte, at det har været nødvendigt at udskyde en beslutning om operation på den nationale MDT-konference. Vi har også spurgt, om Rigshospitalet fortsat er klædt på til at afholde konferencen.

Endelig har vi spurgt, om Rigshospitalet eller Region Hovedstaden gav urigtige oplysninger til Sundhedsstyrelsen, da Region Hovedstaden i sin redegørelse oplyste, at Rigshospitalet forventer at kunne varetage sine opgaver på den nationale MDT-konference.

Rigshospitalet svarer i en skriftlig kommentar:

”Vi hverken kan eller vil kommentere patientforløb i offentligheden, da vi har pligt til at beskytte patienters helbredsdata. Generelt kan vi oplyse, at Rigshospitalet fortsat har stærke kompetencer på pancreasområdet. MDT-konferencer er helt centrale for det faglige og kollegiale samarbejde omkring patienterne. Derfor prioriterer vi deltagelse i MDT-konferencer meget højt, men der vil kunne opstå behov for, at den enkelte kirurg prioriterer noget andet end MDT-konferencen. Der er altid mulighed for opfølgende, direkte dialog om konkrete patienter.”