SABCS: Immunterapien Keytruda (pembrolizumab) har signifikant effekt mod metastatisk triple-negativ brystkræft, uanset om lægemidlet anvendes i kombination med paclitaxel, nab-paclitaxel eller en helt tredje kemoterapi.

Det viser nye resultater fra KEYNOTE-355, præsenteret på brystkræftkongressen SABCS2020.  

Keynote-355 inkluderede 847 kvinder med metastatisk triple-negativ brystkræft, og data viser, at valget af kemopartner til pembrolizumab ikke påvirkede effekten af behandlingen betydeligt. Den progressionsfrie overlevelse (PFS) i måneder var således henholdsvis 7,5 måneder med nab-paclitaxel, 8,0 måneder med paclitaxel og 7,4 måneder med gemcitabine-carboplatin, viser analysen af de subdata, der blev præsenteret på San Antonio Breast Cancer Symposium 2020 (abstrakt GS3-01). 

Kemopartner:	Keytruda plus kemo	Placebo plus kemo
Nab-Paclitaxel (PFS i måneder)	(173 patienter [30.6%]) 7.5 måneder	(95 patienter [33.8%]) 5.4 måneder
Paclitaxel (PFS i måneder)	(82 patienter [14.5%]) 8.0	(32 patienter [11.4%]) 3.8
Gemcitabine-Carboplatin (PFS i måneder)	(311 patienter [54.9%]) 7.4	(154 patienter [54.8%]) 7.4

 

Resultatet overrasker, da flere eksperter har vurderet, at anvendelsen af paclitaxel og den dosis af steroid, der gives samtidig, kunne være en mulig årsag til, at man i et tidligere fase III-studie, IMPassion 131, observerede et negativt udfald. Data fra IMPassion 131 blev publiceret i sommeren 2020, og dengang udtalte forskerne bag studiet:

"Dagens resultater (IMPassion 131, red.) understreger behovet for bedre at forstå kræft- og immunsysteminteraktioner, herunder kemoterapi-rygraden og tilhørende regimer.”  

Lægelig leder af Den Kliniske Forskningsenhed ved Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet, Ann Søegaard Knoop, uddybede dengang den mulige forklaring på IMPassion 131-resultatet overfor Onkologisk Tidsskrift: 

”Forskellen på de to kemoterapiregimer er, at der ikke benyttes steroid som forbehandling til nab-paclitaxel, mens der gives større doser steroid – i hvert fald initialt – i forbindelse med paclitaxel. Behandlingen med steroid i IMpassion-130 versus IMPassion-131 kunne måske derfor være en del af forklaringen, men ikke hele forklaringen på den manglende effekt,” siger Ann Søegaard Knoop. 

Usikkert om det handler om valg af immunterapi

Fokus har hidtil overvejende været på valg af kemopartner, men måske det nu er på tide til at kigge andetsteds efter forklaring. I IMpassion 131-studiet undersøgte forskergruppen immunterapien Tecentriq (atezolizumab), og i Keynote-355 har man undersøgt Keytruda (pembrolizumab). Det efterlader eksperterne med spørgsmålet om, om der kan være noget ved pembrolizumabs virkningsmekanisme, der gør stoffet følsomt over for valg af kemopartner.

”Det ser ikke ud til, at paclitaxel har dårligere effekt, så det forstyrrer det billede, vi fik fra IMPassion-131. Så vi er slået lidt tilbage til start. Nu har vi igen flere spørgsmål, end vi har svar. Er det en statistisk tilfældighed, eller er der en forskel på lægemidlerne? Vi får ikke svar på det med det her, men der er i hvert fald ikke noget, der tyder på, at valg af kemopartner har betydning for effekten af pembrolizumab,” siger Christian Andreas Hvid, 1. reservelæge på Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Skejby. 

Han præsenterede og diskuterede data fra Keynote-355 ved Medicinske Tidsskrifters post-SABCS konferencen d. 14. januar.

PD-L1-status afspejler effekt af immunterapi

Subdata fra Keynote-355 viste samtidig, at den progressionsfri overlevelse i immunterapi-armen var større blandt patienter med et højt udtryk af PD-L1 i tumorer. Blandt patienter med en PD-L1-kombineret score på mindst 10 var den gennemsnitlige PFS 9,7 måneder i pembrolizumab-armen og 5,6 måneder i placebo-armen. 61,8 procent af patienterne, der modtog pembrolizumab, oplevede sygdomsprogression eller døde sammenlignet med 76,7 procent i placebogruppen (HR=0,65; 95% CI, 0,49-0,86; P = 0,0012). Det er en statistisk signifikant forskel.

Der er dog ikke statistisk signifikant forskel i progressionsfri overlevelse på patienter med en PD-L1-score på mindst 1. I den undergruppe var den mediane PFS 7,6 måneder i pembrolizumab-armen og 5,6 måneder i placeboarmen. Analysen understøtter således, at PD-L1-udtrykket i tumor har noget at sige i forhold til effekten af pembrolizumab.