Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Adjuverende Keytruda er nu også godkendt til særlige brystkræft-undergrupper

Det monoklonale antistof Keytruda (pembrolizumab) opnår Medicinrådets blåstempling som adjuverende monoterapi til patienter med lokalt fremskreden eller tidlig triple-negativ brystkræft, som har høj risiko for tilbagefald, og som ikke opnår komplet tumorsvind efter neoadjuverende behandling med pembrolizumab i kombination med kemoterapi.

Det har Medicinrådet besluttet efter rådsmødet d.26 april. 

vurderingen lyder det, at datagrundlaget ikke tillader en selvstændig vurdering af adjuverende pembrolizumab sammenlignet med nuværende dansk klinisk praksis. Medicinrådet finder det sandsynligt, at adjuverende pembrolizumab er mindst lige så effektivt som adjuverende kemoterapi til patienter, der ikke har opnået komplet tumorsvind, som er den behandling, patienter har fået indtil nu.

Brystonkolog og tidligere ledende overlæge Peter Michael Vestlev, der også tidligere har været formand i Medicinrådets fagudvalg for brystkræft, glæder sig over anbefalingen.

”Det er generelt spændende, at man nu også kan bruge et immunterapeutisk stof som pembrolizumab til en adjuverende behandling. Patientgruppen, der ikke opnår komplet tumorsvind i forbindelse med operation, har stort behov for noget ekstrabehandling, så det en stor gevinst, at man nu kan få den her gruppe med,” siger han og fortsætter:

”Medicinrådet har ikke haft noget direkte sammenligningsgrundlag, alligevel har man truffet en positiv beslutning ud fra, hvad der er det mest sandsynlige udfald af at give pembrolizumab adjuverende. Det finder jeg yderst glædeligt.”

Medicinrådet anbefalede allerede i februar 2023 pembrolizumab som neoadjuverende behandling i kombination med kemoterapi. Der er altså tale om en udvidet indikation med den nye anbefaling, hvor stoffet nu også kan ordineres som immunterapeutisk monoterapi efter operation. 

Skal ikke risikere overbehandling

Den aktuelle anbefaling gælder kun patienter, der ikke har opnået komplet tumorsvind ved neoadjuverende behandling. Ved komplet tumorsvind efter operation anbefaler Medicinrådet, at man som hidtil indstiller den medicinske behandling.

Datagrundlaget tillader ikke en selvstændig vurdering af adjuverende pembrolizumab til patienter med komplet tumorsvind sammenlignet med nuværende dansk klinisk praksis, lyder det fra Medicinrådet, og på nuværende tidspunkt er der ikke evidens for bedre effekt af adjuverende pembrolizumab sammenholdt med dansk klinisk praksis, som er behandlingsfri observation.

Medicinrådet vurderer derfor, at der er en risiko for overbehandling ved adjuverende pembrolizumab til patienter, der har opnået komplet tumorsvind, samtidig med at patienterne risikerer alvorlige immunrelaterede bivirkninger. 

Det er en afvejning man altid kan diskutere, lyder det fra Peter Michael Vestlev.

”Medicinrådet beder onkologerne om opfølgningsdata i forbindelse med ibrugtagningen, og måske vil en sådan fase IV-undersøgelse vise, at recidivraten stiger, hvilket måske vil føre til en genovervejelse af den aktuelle beslutning. Men der vil gå nogle år, før vi har data af den kaliber,” siger han.

I Danmark bliver omkring 375 patienter årligt diagnosticeret med tidlig (ikke-metastatisk) triple-negativ brystkræft, fremgår det af Medicinrådets rapport. Et dataudtræk fra Danish Breast Cancer Group viser ligeledes, at ud af de 375 patienter blev 152 patienter allokeret til neoadjuverende behandling, som derfor vil udgøre basis for patientgrundlaget til at modtage pembrolizumab i kombination med kemoterapi.

Behandlingen godkendt af EMA i maj 2022 i kombination med kemoterapi som neoadjuverende behandling efterfulgt af monoterapi som post-operativ adjuverende behandling til voksne med lokalt avanceret eller tidlig triple-negativ brystkræft med høj risiko for recidiv.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.