Nyt studie: Lungekræftpatienters overlevelse afhænger ikke af, hvornår på dagen de får immunterapi

Skrevet af Mads Moltsen den 29. marts 2026. Skrevet i Lungekræft.

ELCC: Det har ingen betydning for overlevelsen hos patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), om de får de første to serier immunterapi tidligt eller sent på dagen.

Sådan lyder konklusionen på det såkaldte ETOP-Roche i-TIMES-studie, som blev præsenteret ved European Lung Cancer Congress (ELCC) 2026 i København (abstract #LBA2). Studiet undersøgte betydningen af tidspunktet for immunterapibehandling ud fra data fra otte internationale randomiserede fase II- og III-studier i avanceret eller metastatisk lungekræft.

Det er et omdiskuteret spørgsmål, hvorvidt tidspunktet for administration af immunterapi har betydning for behandlingsudfaldet. Nogle studier har indikeret en sammenhæng, mens andre har afvist en forbindelse. Marco Donia, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og professor i immun-onkologi på Københavns Universitet, har tidligere udtalt til Onkologisk Tidsskrift, at man skal være varsom med at konkludere på baggrund af disse studier.

”Langt det meste af den data, der findes på dette område, kan være præget af selektionsbias. Vi skal derfor passe på med at konkludere noget definitivt på denne baggrund,” sagde Marco Donia.

Han udtalte sig blandt andet på baggrund af, at der under ASCO-kongressen sidste år blev præsenteret et kinesisk studie på lungekræftpatienter, som viste, at patienterne levede markant længere, hvis de fik immunterapi tidligt på dagen frem for senere på dagen.

Selvsamme kinesiske studie blev i februar i år udgivet i Nature Medicine. Studiet fik megen opmærksomhed, men kort efter udgivelsen blev studiet behæftet med en kommentar fra tidsskriftets redaktører om, at der er rejst bekymringer om uoverensstemmelser mellem registreringen af forsøget på ClinicalTrials.gov og den publicerede version af studieprotokollen samt med nogle af resultaterne af studiet. Tidsskriftet er nu i gang med en nærmere undersøgelse af sagen.

Ingen forskel på overlevelsen

Det nye studie, der netop er blevet præsenteret som et late-breaking abstract på ELCC, omfattede Roche-sponsorerede forsøg med mindst én arm med immunterapi alene eller i kombination med anden behandling, hvor samlet overlevelse indgik som et primært endepunkt.

Den primære kohorte omfattede patienter med lungekræft, som havde modtaget mindst to serier immunterapi, og hvor tidspunktet for administration var registreret. Tidspunktet blev klassificeret ud fra starttidspunktet for de første to behandlingsserier: tidlig behandling blev defineret som administration før klokken 12.00, mens sen behandling blev defineret som administration efter klokken 12.00. Den primære analyse testede, om sen behandling var non-inferiør i forhold til tidlig behandling med hensyn til samlet overlevelse.

Kohorten omfattede 3.060 patienter med en median opfølgning på 42,6 måneder. Af disse blev 1.244 patienter klassificeret som tidligt behandlede, 964 som sent behandlede, mens 852 havde blandede behandlingstidspunkter. Median samlet overlevelse var 18,5 måneder i den tidlige gruppe og 15,7 måneder i den sene gruppe. Hazard ratio for samlet overlevelse ved sen versus tidlig behandling var 1,088 (95% CI: 0,982-1,207), og dermed var forskellen på grupperne ikke statistisk signifikant.

I den endelige matchede analyse indgik 1.550 patienter, 775 i hver gruppe. Her var median samlet overlevelse 17,3 måneder (95% CI: 15,8-19,2) i den tidlige gruppe og 16,0 måneder (95% CI: 14,8-17,7) i den sene gruppe. Hazard ratio for samlet overlevelse ved sen versus tidlig behandling var 1,039 (95% CI: 0,925-1,168). Den øvre grænse for 95%-konfidensintervallet lå under den prædefinerede non-inferioritetsgrænse på 1,18, og studiet opfyldte dermed sit primære endepunkt. Med andre ord var sen behandling non-inferiør i forhold til tidlig behandling.

Nyt studie: Lungekræftpatienters overlevelse afhænger ikke af, hvornår på dagen de får immunterapi

ELCC: Det har ingen betydning for overlevelsen hos patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), om de får de første to serier immunterapi tidligt eller sent på dagen.

Ingen forskel på overlevelsen

Det så rigtig godt ud, da sundhedsminister Sophie Løhde (V) med baggrund i Kræftplan V instruerede regionerne i at samle deres regionale lægemiddelkomiteer i et enstrenget organ. Med et trylleslag kunne vi undgå regionale uligheder, når det gælder adgang til lægemidler.

Så skete det – det første betydende lægemiddel trækkes fra på mandag ud af det danske marked. For tiden er mere end 2.000 patienter ellers i behandling med det, fordi de har betydelige udfordringer med deres kolesterol.

Aktuelt spirer en debat om det danske Medicinråd, som i stigende grad har nej-hatten på. Til ugunst for danske patienter og til stor fordel for regionernes økonomi.

Lørdag 14. marts klokken 9.30 samles Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) på Hotel Comwell Kellers Park i Børkop med udsigt over Vejle Fjord. Her skal selskabet vælge ny formand, efter at Bolette Friderichsen har valgt at stoppe.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer.

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen.

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn.

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.