Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Medicinrådet til virksomheder: Byd ind med lavere priser på nyrekræft-behandlinger

En række eftertragtede TKI-IO-behandlinger til metastatisk nyrekræft kan blive anbefalet, hvis lægemiddelvirksomhederne byder ind med lavere priser, lyder det fra Medicinrådet.

Det er behandlinger, der anvendes i stort set hele Vesteuropa, og som er efterspurgt af nyreonkologernes faggruppe DaRenCA, der tidligere har rettet skarp kritik af rådet.

”Fire lægemiddelvirksomheder får nu mulighed for at få deres behandlinger til patienter med metastatisk nyrekræft anbefalet,” skriver Medicinrådet i en nyhed.

”Det kræver dog, at virksomhederne sætter priserne tilstrækkeligt ned.” 

Sådan konkluderede Medicinrådet på rådsmødet denne onsdag, hvor en opdatering af behandlingsvejledningen for lægemidler til behandling af metastatisk nyrekræft blev godkendt af rådet. 

Det drejer sig om:

  • Immun-checkpoint-hæmmeren (IO) avelumab i kombination med tyrosinkinase-hæmmeren (TKI) axitinib.
  • pembrolizumab i kombination med axitinib
  • pembrolizumab i kombination med TKI’en lenvatinib
  • og IO’en nivolumab i kombination med TKI’en cabozantinib.

En tilstrækkeligt lavere pris kan betyde, at de fire behandlinger kan indgå i en kommende lægemiddelrekommandation, hvis forholdet mellem effekt og omkostninger bliver balanceret, skriver rådet. 

Lægemiddelrekommandationen kommer i forlængelse af behandlingsvejledningen og indeholder Medicinrådets konkrete anbefalinger til regionerne om, hvilke lægemidler der er mest hensigtsmæssige til behandling af patienter inden for et sygdomsområde, når både effekt, sikkerhed og pris tages i betragtning.   

Skarp kritik fra faggruppe

Da Medicinrådet afviste kombinationen pembrolizumab og lenvatinib i december 2022 sendte DMCG’en DaRenCa et kritisk brev med en opfordring til Medicinrådet om at genoverveje beslutningen.

”Danmark er […] det eneste land i Vesteuropa, hvor vi ikke kan tilbyde en kombination med checkpoint-hæmmer og tyrosinkinase inhibitor til patienter med metastatisk nyrekræft. Dette til trods for, at de europæiske guidelines for behandling af nyrekræft anviser dette. Vi er således ikke på internationalt niveau i vores behandling,” skrev gruppen i brevet.

Afdelingslæge og medlem af DaRenCa, Niels Fristrup, uddybede kritikken overfor Onkologisk Tidsskrift:

”Vi kører med 120 km/t lige mod tredje division. Er det, dét vi ønsker som samfund? Er det den politiske ambition, at vi vil nøjes med den næstbedste kræftbehandling og spare pengene? For så har befolkningen ret til at vide det,” siger han og fortsætter:

”Over det seneste halvandet år er der blevet publiceret fire store fase III-studier på TKI+IO-kombinationer, der overordnet finder samme resultat. Der er små forskelle studierne i mellem, men samlet viser de, at behandlingskonceptet TKI+IO er en rigtig god idé for langt de fleste patienter med metastatisk nyrecellekarcinom.”

Behandlingskombinationen Lenvatinib plus pembrolizumab har en objektiv responsrate på 71 procent, og 17,2 procent opnår komplet remission. Lenvatinib og pembrolizumab medfører derudover lang progressionsfri overlevelse på 23,9 måneder sammenlignet med sunitinib på 9,2 måneder, som er dansk standard for patienter med god prognose og for patienter med dårlig prognose, som ikke tåler dobbelt immunterapi. 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?