Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sundhedsstyrelsen vil hverken be- eller afkræfte eget udsagn om diagnostisk pakkeforløb

Trods flere forsøg er det ikke lykkedes at få afklaret, om Sundhedsstyrelsen fortsat bakker op om eget udsagn om diagnostisk pakkeforløb.

Dette er vigtigt at finde ud af, for hvis praktiserende læger faktisk fulgte Sundhedsstyrelsens fortolkning af, hvem der skal i diagnostisk pakkeforløb, sådan som det fremgik af et brev fra 28. februar 2020, ville det få antallet af diagnostiske pakkeforløb til at eksplodere

Sundhedsstyrelsens brev er desuden blevet brugt af direktionen i Region Midtjylland til at konstatere, at der var en brist i patientsikkerheden i Region Midtjylland. Og senere indgik det som del af begrundelsen for fyringen af tidligere ledende overlæge på Diagnostisk Center, Silkeborg, Ulrich Fredberg.

Derfor har det været vigtigt for Onkologisk Tidsskrift at undersøge, om styrelsen eventuelt lavede en fejltolkning af pakkeforløbet i februar 2020 – eller om styrelsen har ændret holdning.

Trods flere forsøg er det dog ikke lykkedes Onkologisk Tidsskrift at få et klart svar på, om Sundhedsstyrelsen stadig støtter deres udsagn fra februar 2020, som lyder:

"Hvis der derudover er den mindste mistanke om kræft (low risk but not no risk) bør patienterne også henvises til diagnostisk pakkeforløb mhp. at behandle (udrede, red.) dem optimalt, herunder sikre dem udredning i henhold til de maksimale ventetider." 

Til Onkologisk Tidsskrifts kendskab har Sundhedsstyrelsen ikke brugt vendingen 'low risk but not no risk' i retningslinjer og beskrivelser af diagnostisk pakkeforløb før eller siden februar 2020. 

Hvis det var en fejl dengang, vil det have betydning for fortællingen om, hvad der skete med Diagnostisk Center, Silkeborg, i foråret 2020.  

Sundhedsstyrelsen vil have berigtigelse

Senest har Sundhedsstyrelsen krævet en berigtigelse af artiklen ’Anbefaling fra sundhedsstyrelsen vil føre til en eksplosion i pakkeforløb’ bragt på Onkologisk Tidsskrift. I artiklen stod der tidligere, at Sundhedsstyrelsen har bekræftet, at de ikke har ændret syn på området. Sådan havde Onkologisk Tidsskrift forstået en mail fra styrelsen. Det var dog ikke korrekt forstået, skriver styrelsen til os. 

Hvad er så korrekt? Det har Onkologisk Tidsskrift forsøgt at få klart svar på.

Onkologisk Tidsskrift har efterlyst et ’ja’ eller ’nej’ svar på, om Sundhedsstyrelsen er enig med styrelsens eget udsagn fra februar 2020. Men pressechefen svarer, at vi som fagligt tidsskrift burde forstå, at ikke alle spørgsmål kan besvares med et simpelt ja eller nej. Onkologisk Tidsskrift pointerede, at et ja/nej-svar gerne måtte være fulgt af en forklaring. Det afviste pressechefen. Derfor er det fortsat uklart for Onkologisk Tidsskrift, om styrelsen fastholder eller ikke fastholder eget udsagn.

Onkologisk Tidsskrift skrev i en mail til Sundhedsstyrelsen 29. november: 

Mit spørgsmål er et ja/nej-spørgsmål: Er I enige med den snart to år gamle formulering?

"Hvis der derudover er den mindste mistanke om kræft (low risk but not no risk) bør patienterne også henvises til diagnostisk pakkeforløb mhp. at behandle dem optimalt, herunder sikre dem udredning i henhold til de maksimale ventetider.” 

Sundhedsstyrelsen svarer Onkologisk Tidsskrift 1. december:

Som du selv refererer til i artiklen ('Anbefaling fra Sundhedsstyrelsen vil føre til eksplosion i pakkeforløb', red.) har vi tidligere oplyst dig, at hvis en praktiserende læge mistænker kræft, medfører det nogle rettigheder for patienten (maksimale ventetider). Hvis den praktiserende læge mistænker lungekræft, bør patienten henvises til fulddosis CT af brystkassen og øvre del af maven jf. Pakkeforløb for lungekræft, og hvis der mistænkes alvorlig sygdom, der kan være kræft, henvises til Diagnostisk pakkeforløb.

Hvis henvisende læge har behov for at drøfte en patient med en radiolog i forhold til hvilken undersøgelse, der er den rigtige at henvise til, vil jeg opfordre til det og samtidig opfordre til, at henvisningen er velskrevet, så der ikke er tvivl om, hvilke symptomer og sygdomshistorik patienten har. Jeg kan supplere med, at en henvisning til sygehusbehandling må betragtes som et forslag til sygehuset om undersøgelse eller behandling af den pågældende patient, men således at det er sygehuset, der på grundlag af henvisningens oplysninger vurderer det konkrete undersøgelses- og behandlingsbehov. Det var dette svar, som Sundhedsstyrelsen refererede til i vores svar til dig den 11. oktober i år. 

Sundhedsstyrelsen har desuden i hhv. maj og november 2020 udarbejdet Notat vedr. håndtering af symptomer fra lungerne, der kan være kræft og Vejledning vedr. henvisning og visitation til billeddiagnostisk udredning af symptomer fra lunger med særlig fokus ved mistanke om lungekræft, som er vedhæftet her og også tidligere fremsendt til dig. Af materialet fremgår en beskrivelse af situationer for anvendelse af billeddiagnostisk udredning og hvem der bør tilbydes henvisning til hhv. pakkeforløb for lungekræft og diagnostisk pakkeforløb samt hvilke patienter der bør tilbydes bredere differential-diagnostisk udredning.  

I forbindelse med igangsættelsen af udarbejdelsen af nationale kliniske anbefalinger for udredning af personer med symptomer fra lungerne har Sundhedsstyrelsen uddybet følgende:  

  • For patienter over 40 år med relevant tobaksanamnese, der har symptomer fra lungerne, og hvor lægen mistænker lungekræft, gælder det allerede, at lægen bør overveje at henvise til CT-skanning med kontrast for at afklare, om patienten opfylder kriterierne for henvisning til pakkeforløb for lungekræft. I denne situation er den faglige standard således velbeskrevet i Sundhedsstyrelsens pakkeforløb. 
  • For patienter hvor lægen ikke specifikt mistænker lungekræft, fordi der ikke er tale om specifikke risikofaktorer, symptomer og fund som nævnt i pakkefor-løb for lungekræft, men hvor lægen samtidig har en uspecifik, men klinisk velbegrundet, mistanke om alvorlig sygdom, der kunne være kræft, så er den faglige standard også velbeskrevet i det diagnostiske pakkeforløb, som i øvrigt er under revision. 
  • For patienter med specifikke symptomer og fund fra lungerne, som tyder på anden specificeret sygdom end kræft (f.eks. feber, åndenød og stetoskopisk raslen ved lungebetændelse, eller akut åndenød og indtrækninger ved pneu-mothorax), så er de faglige standarder for brug af billeddiagnostisk generelt velbeskrevne.
  • For patienter med uspecifikke symptomer fra lungerne, evt. kombineret med risikofaktorer, men hvor lægen hverken mistænker lungekræft eller anden al-vorlig sygdom eller anden specifik lungesygdom, så er der ikke fastlagt en faglig standard for billeddiagnostisk udredning af lungerne. I denne situation vil den billeddiagnostiske udredning have et bredt differentialdiagnostisk sigte, dvs. kunne be- eller afkræfte en række mulige tilstande samt guide den videre udredningsproces, herunder også at udelukke f.eks. lungekræft, selvom lægen ikke mistænker dette ud fra sygdomsbilledet. Det er samtidigt vigtigt at understrege, at denne kliniske situation vil basere sig på en konkret lægefaglig vurdering, og derfor ikke være et systematisk screeningstilbud, men dog i mange tilfælde nok vil kunne betegnes som opportunistisk screening. Såfremt du ønsker mere uddybende information om hvem der skal henvises til diagnostisk pakkeforløb end beskrevet under punkt 2, kan jeg oplyse at pakkeforløbet som nævnt ovenfor, udgives snarest muligt.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift