Lungekræftpatienterne fortjener langt mere opmærksomhed

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nyheds-special:

Lavdosis CT-sagen: Fra det store håb til konflikten uden ende

Prisen for at være den mest omdiskuterede og langvarige konflikt i det danske sundhedsvæsen de seneste 20 år, må efterhånden gå til debatten om anvendelse af lavdosis CT-scanning i udredningen af lungekræft, sådan som det har fundet sted i Region Midtjylland.

Uanset hvordan man vender og drejer sagen, har patienter tabt på den. Enten er patienter blevet fejludredt med lavdosis CT fremfor fulddosis CT, eller også er patienter blevet udredt bedre i Silkeborg end noget andet sted i Danmark, og så har man tragisk nok ikke lært fra det i resten af sundhedsvæsenet. Dertil kommer de mange fyringer og konflikter, der nu er sået mellem dygtige læger og forskere, der i samarbejde bedre kunne have løftet kræftudredningen i Danmark.

Det er dog sikkert, at Regionshospitalet Silkeborg gik fra at være ét af Danmarks bedste hospitaler i 2015, når det kom til hurtig kræftudredning, til at være omdrejningspunkt for en storkonflikt, der har stået på siden 2017. Men måske er det ikke en helt tabt sag endnu, måske der stadig er noget at lære fra det. 

Onkologisk Tidsskrift giver her et bud på de væsentligste milepæle i fortællingen om lavdosis CT-sagen i Silkeborg. Selvom konflikten udspillede sig på et hospital, så handler Silkeborg-sagen i højere grad om, hvilke henvisningsmuligheder praktiserende læger har brug for i praksis for at udrede deres patienter hurtigst og bedst muligt, og for at kunne sikre, at selv vage symptomer ikke skyldes kræft. 

En bedre erstatning for røntgen

Danmark har tidligere haltet bagud i forhold til overlevelse af lungekræft og en del af dette skyldtes, at mange tilfælde af lungekræft blev opdaget i et fremskredent stadie delvist på grund af brugen af røntgenundersøgelser i udredningen, der ofte overser små kræfttumorer, cirka 25 procent af tilfældene. 

Af samme grund blev lavdosis CT-scanninger af brystkassen implementeret på Diagnostisk Center, Silkeborg, januar 2016 som en henvisningsmulighed for praktiserende læger i stedet for røntgenundersøgelsen. Effekten var til dels afprøvet og dokumenteret i et dansk studie fra 2014.

Inden 2016 havde Regionshospitalet Silkeborg opnået et ry for at være blevet et af landets bedste, når det kom til hurtig udredning, og Diagnostisk Center havde fået international opmærksomhed og en pris for "banebrydende nytænkning inden for radiologi i Europa”, den såkaldte European Society of Radiologys TMC Radiology Quality Award. Centeret består af to afdelinger, der arbejder tæt sammen – den medicinske og den radiologiske.

Implementeringen af lavdosis CT-scanning fandt sted under den nu pensionerede ledende overlæge i radiologi, Agnete Hedemann Nielsen, og den nu fyrede ledende overlæge i intern medicin Ulrich Fredberg. De havde forinden opsat interne og eksterne rammer for, hvordan lavdosis CT-scanning skulle bruges på Diagnostisk Center i Silkeborg og hvordan kvalitetssikring skulle forløbe og data indsamles. Det er bekræftet af dokumenter, som Onkologisk Tidsskrift har kopier af.

Dokumenterne viser, at Diagnostisk Center tilbød fulddosis CT-scanninger til den gruppe patienter, hvor der var konkrete symptomer på lungekræft (udredningsspor 1) og tegn på alvorlig sygdom med uspecifikke symptomer, der kunne være kræft (udredningsspor 2).

Lavdosis CT-scanninger skulle til gengæld bruges til at erstatte den hyppige brug af røntgenundersøgelse af brystkassen, som praktiserende læger gør brug af, når lægen ønsker at være mere sikker på, at vage symptomer eller forværring af sygdom, for eksempel KOL, skyldes lungekræft. Det er udredningsspor 3, og det er helt centralt for konflikten. De tre kategorier af kræftpatienter, som den praktiserende læge møder, er beskrevet i et dansk studie, udgivet i BMC Cancer, 2014. Lavdosis CT-skanninger bruges desuden til opfølgning af små infiltrater i lungerne i resten af landet (se klinisk retningslinje s. 22)

Praktiserende lægers udredning af kræft udenfor kræftpakken – det vil sige i udredningsspor 3 – er blandt andet beskrevet i en rapport fra VIVE, 2018. Ligesådan beskrevet i et dansk studie udgivet i BMC Health Medical Services, 2015. 

Frede Olesen

For patienter i spor 3 er lungekræft forekommende hos cirka 2,3 procent, og det samme peger de ikke-fagfællebedømte tal på samlet ind fra Silkeborghospitalet gennem årene. Det vurderer Frede Olesen, professor ved Forskningsenheden for Almen medicin, Aarhus Universitet, og tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse. Han har beskrevet effektiviteten ved den danske strategi med tre udredningsspor i British Journal of Cancer, 2015. Han har desuden været en del af et Advisory Board knyttet til Diagnostisk Center, Silkeborg, der blev oprettet for over 10 år siden med det formål at inspirere Diagnostisk Center til at blive ’de praktiserende lægers’ hospital. Det er dog ikke Advisory Boardet, der fik idéen til implementeringen af lavdosis CT-scanninger fremfor røntgenundersøgelse, og de har ikke bidraget til den del, fortæller Frede Olesen. 

 

Næste: Konflikten blusser op

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift