Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


“PRO-data rummer et enormt potentiale og kan være med til at skabe forbedringer i patienters livskvalitet både under og efter et kræftforløb – og øge patienttilfredsheden. Men det kræver, at vi bruger dem på en langt mere systematiseret måde,” siger Helle Pappot.

PRO data er en vigtig kilde til real world evidence – men potentialet udnyttes ikke

Fremover skal real world data (RWD) i høj grad også dække over patientrapporterede data (PRO) om eksempelvis livskvalitet. Potentialet er stort, lyder det fra PRO-ekspert Helle Pappot, men vi formår ikke at udnytte det til fulde. 

Real world data skal i fremtiden også i høj grad komme fra patienterne selv i form af PRO. Sådan lød det fra flere klinikere og eksperter på Medicinske Tidsskrifters webinar  ’Real World Evidence – Nye veje til hurtigere godkendelse og anbefaling’. 

Det glæder Helle Pappot, klinisk professor i onkologi med fokus på patient­inddragelse samt overlæge på Kræftafdelingen på Rigshospitalet. Hun har i en årrække arbejdet med PRO-data på det onkologiske område, og ifølge hende er potentialet for at udnytte PRO-data stort. Men vi formår ikke at udnytte det til fulde.

“PRO-data rummer et enormt potentiale og kan være med til at skabe forbedringer i patienters livskvalitet både under og efter et kræftforløb – og øge patienttilfredsheden. Men det kræver, at vi bruger dem på en langt mere systematiseret måde,” siger hun.

Et ensidigt perspektiv

Ifølge Helle Pappot kan man skelne mellem at anvende PRO-data aktivt eller passivt. Ved aktiv brug kan data om for eksempel bivirkninger ændre på behandlingen for patienterne i realtid, mens der med passiv brug refereres til større opgørelser af populationsdata, som kan anvendes som evidens ved anbefalinger af behandlinger.

“Hvis Medicinrådet eksempelvis vakler mellem to lægemidler i en anbefaling, og overlevelsen og prisen er den samme, så kunne systematisk indsamlede livskvalitetsdata eksempelvis være tungen på vægtskålen. Så det handler om at anvende PRO-data i flere settings,” siger Helle Pappot. 

Og det er vigtigt, at patienternes stemme er repræsenteret, især i en tid hvor personlig medicin og individualiserede behandlinger er i højsædet. 

“Jeg bliver bekymret, når vi snakker om real world evidence og glemmer PRO-data, fordi det hurtigt bliver en båd, der hælder til den ene side. Det bliver i høj grad kun registerbaseret information, hvor patienternes stemme ikke er repræsenteret, og det bliver et meget ensidigt perspektiv,” siger Helle Pappot. 

Mangel på systematik

En af de største udfordringer i dag er, at PRO-data ikke indsamles systematisk i et samlet register. Der findes derfor ingen nationale opgørelser for PRO-data, hvorfor en mulig viden på et nationalt niveau går tabt. 

Det er ærgerligt, mener Helle Pappot, der peger på, at et af de største benspænd er en kombination af ressourcer og it-systemer. 

“Der findes ingen national samling af PRO-data, og det burde der gøre efter min mening. Det vil kunne give os en indsigt, som man både vil kunne behandle og regulere efter, og det vil være til gavn for patienterne,” siger hun.

Ingen rivende udvikling

Det er ikke noget nyt, at Danmark ikke formår at udnytte PRO-data til fulde. Tilbage i 2023 udtalte Helle Pappot til Onkologisk Tidsskrift, at der var langt vej igen. Hun kritiserede blandt andet, at man ikke var god nok til at anvende data aktivt i klinikken.

I dag – to år senere – er der sket en udvikling, men den har ikke været præget af den vilde fremgang, som man ellers kunne have håbet, lyder det fra Helle Pappot. 

“Der er sket et ryk, hvor vi kan se, at flere regioner er blevet bedre til at anvende PRO-data aktivt og inkludere standardiserede spørgeskemaer. Så der sker noget, men det er ikke helt nok, fordi systematikken på et nationalt niveau stadig mangler,” siger hun.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.