Derfor blev ledelsen på Gødstrups kræftafdeling fjernet

Et arbejdsmiljø præget af krænkende handlinger, uklare krav til læger og sygeplejersker og et dagligt tidspres, hvor 88 procent af sygeplejerskerne følte, at der ganske enkelt ikke var tid nok til arbejdet. For en funktionsleder var belastningen så voldsom, at Arbejdstilsynet vurderede, at han stod i risiko for at blive akut syg.

Det har været dagligdag på kræftafdelingen i Gødstrup ifølge aktindsigter, som Onkologisk Tidsskrift har fået hos Arbejdstilsynet.

Og det er forklaringen på, hvorfor Arbejdstilsynet endte med at give et strakspåbud 14. september, og hospitalsledelsen i sidste uge traf beslutningen om at fjerne både cheflæge Hanne Linnet og chefsygeplejerske Lene Høgsberg.

Trivselsundersøgelser og Arbejdstilsynets besøg blandt medarbejderne har gennem længere tid vist, at problemerne var alvorlige. Hospitalets lægefaglige direktør Jens Friis Bak fortalte i sidste uge, at problemerne havde stået på i mindst et år.

Og ifølge ham har man drøftet situationen og haft eksterne konsulenter på, men uden at det har ændret billedet.

"Man har gjort alt muligt for at få det til at fungere, men vi kan ikke sige andet, end at det ikke er lykkedes. Så må vi konstatere, at vi ikke tror på, at den nuværende ledelse kan få det til at fungere," sagde han.

I marts 2025 kom de første markante advarsler fra Arbejdstilsynet. Den 30. marts udstedte Arbejdstilsynet tre påbud, som hver især ramte forskellige dele af kræftafdelingen: ledelsen, Enhed for Lindrende Behandling og kræftklinikken. Tre påbud, der tilsammen tegnede et billede af en afdeling under massivt pres.

Ledelsesgruppen blev udpeget som særligt udsat. I gruppen oplevede 5 ud af 6 stor arbejdsmængde og tidspres. Det betød manglende pauser, mange arbejdstimer om ugen, kontakt i ferier og weekender samt manglende afspadsering. 3 ud af 6 havde haft belastningen i mere end ét år. Konsekvenserne var manglende engagement, fejl i arbejdet og en oplevelse af at være bagud og overfladisk i opgaveløsningen.

Samtidig manglede der klare rammer for, hvilke opgaver, der hørte til funktionsledelsen, og hvilke der var chefsygeplejerskens og cheflægens ansvar. Arbejdstilsynet noterede, at der i flere år ikke havde været klarhed i ledergruppen om roller og ansvar. Det betød uklare udmeldinger, skiftende beslutninger og frustration blandt medarbejderne.

En funktionsleder fortalte eksempelvis, hvordan en sekretær, der midlertidigt passede afdelingens akuttelefon, blev mødt af så hård verbal skældud, at han selv måtte tage telefonen over for at beskytte sekretæren.

Dertil kom krænkende handlinger. 3 ud af 6 i ledelsen havde selv været udsat for det, og 5 ud af 6 havde været vidne til det. Handlingerne forekom månedligt til ugentligt og kom både fra kolleger, funktionsledelsen og afdelingsledelsen. Ifølge Arbejdstilsynet betød det en lav grad af psykologisk tryghed i ledergruppen, hvor man overvejede, hvad man sagde, og hvordan man sagde det.

Enhed for Lindrende Behandling under pres

I Enhed for Lindrende Behandling svarede 80 procent af de ansatte, at de oplevede uklare krav, og 75 procent, at de oplevede modstridende krav i arbejdet. For størstedelen havde det stået på i mere end et år. Uklare arbejdsgange betød, at den samme patient kunne have flere planer alt efter hvilken læge, der var på vagt, og upræcise medicinordinationer skabte usikkerhed hos sygeplejerskerne.

Afdelingsledelsen ændrede ofte beslutninger, hvilket gav signalforvirring: "Afdelingsledelsen kan sige én ting den ene dag, og en anden den næste dag," står der i rapporten.

Konsekvenserne var, at medarbejderne oplevede usikkerhed på, om de overså noget ved patienterne, frustration, udmattelse og sygefravær. 40 procent af medarbejderne i enheden oplevede desuden krænkende handlinger, hvilket førte til frygt for repressalier og lav psykologisk tryghed.

Sygeplejersker uden tid til patienterne

På kræftklinikken oplevede 88 procent af sygeplejerskerne stor arbejdsmængde og tidspres. For 96 procent havde det stået på i mere end et år. Dage med tæt booking, mange afbrydelser og sygdom blandt kolleger betød, at frokostpausen ofte blev sprunget over. En sygeplejerske beskrev det sådan: "Patienter der for eksempel er terminale eller bange for at dø, kan have mange spørgsmål, og man har ikke den fornødne tid til at svare på disse."

Konsekvenserne var markante: 78 procent af sygeplejerskerne oplevede arbejdsmæssige konsekvenser som sygefravær, mistrivsel og manglende tid til patienterne. 87 procent oplevede personlige konsekvenser som frustration, utilstrækkelighed og dårlig samvittighed over for patienter. 92 procent oplevede høje følelsesmæssige krav, hvor man både skulle rumme patienternes og egne følelser i en hverdag uden overskud.

Strakspåbud i september

Situationen kulminerede den 14. september 2025, hvor Arbejdstilsynet udstedte et strakspåbud. Det handlede om funktionslederen for Enhed for Lindrende Behandling og Sengeafsnit for Kræftbehandling.

I afgørelsen skrev Arbejdstilsynet, at funktionslederen gennem længere tid havde været udsat for en så massiv arbejdsmængde, at der var risiko for, at han ”akut bliver alvorligt syg”. Arbejdsdagene begyndte typisk klokken 07.30 og sluttede først ved 17.30 – hvorefter arbejdet fortsatte hjemme til langt ud på aftenen. I weekenderne arbejdede han også, og selv i de få timer, hvor han forsøgte at holde fri, kredsede tankerne konstant om arbejdet.

I strakspåbuddet beskrev Arbejdstilsynet, at funktionslederen oplevede, at ”arbejdspresset føltes som konstant brandslukningsarbejde med akutte opgaver, og han har haft svært ved at restituere.”

Situationen blev forværret af, at fire ud af fem læger i Enhed for Lindrende Behandling havde været sygemeldt i løbet af året, og funktionslederen måtte varetage den tværfaglige ledelse af cirka 40 ansatte alene. Han skulle både understøtte læger og sygeplejersker, samtidig med at han håndterede frustrationer over uklare instrukser og manglende notater i patientjournaler.

På baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud besluttede hospitalsledelsen i Region Midtjylland at handle. Lægefaglig direktør Jens Friis Bak sagde i sidste uge: ”En ting er skyld, en anden ting er ansvar. De har ansvaret, og det er ikke lykkedes at løfte det.”

Dermed blev både cheflæge Hanne Linnet og chefsygeplejerske Lene Høgsberg fjernet fra deres poster.

“Vi anerkender, at afdelingsledelsen har gjort en stor indsats over lang tid for at løse arbejdsmiljøproblemerne, men må desværre konstatere, at indsatsen ikke har skabt de nødvendige resultater,” skrev hospitalsdirektør Lasse Plougstrup Hansen, sygeplejefaglig direktør Rikke Degn og lægefaglig direktør Jens Friis Bak i en intern orientering til medarbejderne.

De skrev også, at man også fremover vil samle kræftbehandling og lindrende behandling under samme ledelse. Det betyder, at der ikke længere vil være et selvstændigt ledelsesområde for lindrende behandling.