ESMO lancerer nyt tidsskrift for immunteknologi-fremskridt
Som følge af hastigt udviklende nye teknologier i kræftbehandlingen har ESMO lanceret et nyt tidsskrift kaldet ESMOs Immuno-Oncology Technology Journal, som vil dække forbedringer i eksisterende immunterapier og fund på nye områder.
”Immun-onkologien har taget store skridt fremad de senere år. Checkpoint-hæmmere har været et bemærkelsesværdigt fremskridt, men kun 15-20 procent af patienter med kræft reagerer på denne behandling. På grund af den hurtige forskningsudvikling er vi i gang med at rykke videre til det næste niveau for at kunne behandle en større andel af patienterne. Denne forskning vil finde et hjem i ESMOs Immuno-Oncology Technology Journal, som vil uddanne medicinske onkologer, så de er klar til at bruge de nye lægemidler, når de kommer ud i klinisk praksis,” siger chefredaktør på ESMOs Immuno-Oncology Technology Journal John Haanen.
Et eksempel på en ny teknologi er multiplex immunhistokemi, som John Haanen mener, bliver ”grundstenen i, hvordan vi ser på tumorer”. I metoden bruges antistoffer og tumorprøver til at identificere typerne af celler i og omkring tumoren, det såkaldte tumormikromiljø, og peger på den måde på den bedste behandling. ’Varme’ tumorer indeholder mange immunceller og er mest tilbøjelige til at reagere på checkpoint-hæmmere, mens forskellige tilgange vil være nødvendige for ’kolde’ tumorer, der mangler immunceller, og immunekskluderede tumorer, som er omgivet af T-celler, som ikke kan trænge ind i tumoren.
John Haanen fremhæver også, at bispecifikke antistoffer ser lovende ud for flere typer kræft. Bispecifikke antistoffer kombinerer to forskellige antistoffer, sådan at immunsystemet stimuleres, og tumoren hæmmes. Eksempelvis er CD137/PD-L1 bispecifikke antistoffer målrettet det co-stimulerende molekyle CD137 på T-celler og PD-L1 på tumorceller.
CAR T-cellebehandling er, ifølge John Haanen, en anden lovende teknologi, som er i gang med at blive videreudviklet. CAR T-cellebehandling udvikles til tumorer, der udtrykker bestemte antigener. Virale vektorer bruges til at transducere et gen, der koder for CAR i T-celler, som derefter anvendes til at målrette kræftceller. I øjeblikket resulterer dette i kontinuerlig ekspression af CAR på T-cellen, men forskere arbejder i øjeblikket på at kunne tænde og slukke for virkningen, så den kan slukkes, hvis der er bivirkninger.
Epstein-Barr virus (EBV) infektion er almindelig, og mennesker med et sundt immunsystem genererer antigener for at holde den virale belastning under kontrol. Når immunsystemet bliver undertrykt, for eksempel efter organtransplantation, er nogle patienter ikke i stand til at kontrollere virusbelastningen, hvilket kan føre til EBV-associerede lymfomer og leiomyosarcomer.I øjeblikket arbejdes der på at udvikle allogene EBV-rettede T-celler til denne situation, fortæller John Haanen.
Han peger også på neoantigen-terapi som et sted, hvor personlig immun-onkologi kommer i spil. Da DNA-mutationer er tilfældige, har hver tumor en anden kombination af mutationer. Når proteiner dannet ud fra muteret DNA nedbrydes, genererer det muterede peptider, som kaldes neoantigener. Forskere udvikler i øjeblikket individualiserede vacciner mod disse neoantigener. Og for patienter med T-celler, der er specifikke for disse neoantigener, gror forskere store mængder af T-cellerne uden for kroppen til infusion tilbage i patienten.
