Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Lungekræftscreening finder effektivt personer med risiko for hjertekarsygdom

Christian Borbjerg Laursen

ELCC: Der er store sidegevinster ved lungekræftscreening, hvor bifund såsom hjertekarsygdom kan opdages på et tidligere tidspunkt, viser et nyt europæisk studie. Det vil være oplagt at tænke ind i den danske screening, lyder det fra overlæge Christian Borbjerg Laursen. 

Særligt potentialet til at opspore hjertekarsygdom er lovende ved lungekræftscreening, viser studiet (abstract #177MO), hvis resultater blev præsenteret ved en Mini Oral Session om fredagen på den europæiske lungekræftkongres ELCC.

I studiet havde hver tredje af de personer, der blev screenet for lungekræft, høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom, og halvdelen burde starte i forebyggende behandling. Det er interessante fund, der viser vigtigheden af bifund ved et screeningsprogram, mener professor Christian Borbjerg Laursen, der er ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling J på Odense Universitetshospital (OUH) og medlem af styregruppen for det danske pilotprojekt for lungekræftscreening, der skal gennemføres i Region Syddanmark.

“Hvis man skæver til udlandet, ved vi, at der er flere sidegevinster at finde såsom forkalkninger i kranspulsåren og anden lungesygdom. Og det er helt sikkert bifund, som er værd at tage med i det danske pilotprojekt,” siger han.

Resultaterne er de første fund fra det europæiske forskningsprojekt 4-IN-THE-LUNG-RUN, der efter planen skal inkludere i alt 26.000 deltagere.

Ingen færdig model

De nye europæiske resultater er værd at holde øje med, men om hjertekarsygdom bliver en fast del af det kommende pilotprojekt for lungekræftscreening, som begynder at invitere borgere til screening i efteråret 2024, er dog uvist. 

Christian Borbjerg Laursen forklarer, at projektet først og fremmest skal afklare, hvilke udfordringer der kan være ved et nationalt set-up. 

“Den endelige model er ikke helt færdig endnu, men den primære opgave er at screene for lungekræft og undersøge et muligt setup. Derefter vil der være flere slags bifund, som kan være oplagte at kigge nærmere på, såsom hjertekarsygdom, anden lungesygdom og andre tobaksrelaterede sygdomme,” siger han.

Styregruppen for pilotprojektet kigger både på erfaringer fra andre lande og nye studieresultater, lyder det.

De skelsættende bifund

Den helt svære opgave bliver dog at håndtere bifundene, hvis pilotprojektet skal udrulles i hele landet. Landets radiologer har tidligere råbt vagt i gevær, hvis de også skulle undersøge mulige bifund, da der ikke er nok mandskab til opgaven. 

“Det er klart, at det er en helt anden skala, vi kommer op i, hvis det skal gøres nationalt. Der er vi nødt til at kigge på, hvordan algoritmer og kunstig intelligens hjælper os bedst muligt, og det bliver en skelsættende opgave, som vi skal undersøge nærmere,” siger Christian Borbjerg Laursen.

Han forklarer, at det eksempelvis kan være algoritmer, der med høj sikkerhed sorterer de scanninger fra, der er normale, så der ikke skal bruges yderligere ressourcer på raske borgere i screeningsprocessen. Eller algoritmer, der automatisk giver hver patient en risikoscore for eksempelvis hjertekarsygdom.

Risiko for at sygeliggøre 

Der er dog også en slagside ved screening og bifund, for borgere skal nødigt sygeliggøres eller overbehandles, lyder det fra Christian Borbjerg Laursen.

“Det første vi skal gøre, er ikke at drysse bekymring og piller ud på folk, der ikke har brug for det. Derfor skal første skridt altid være at stoppe med at ryge og føre en sund livsstil, før vi behandler for eksempelvis hjertekarsygdom,” siger han. 

Sundhedsstyrelsen besluttede tidligere på året, at Region Syddanmark skal gennemføre et dansk pilotprojekt for lungekræftscreening fra 2024 frem til 2026, der skal klarlægge, om et nationalt screeningsprogram er muligt. Omkring 1.000 fynske borgere i alderen 60-74 år, som er i særlig risiko for at udvikle lungekræft, vil blive tilbudt CT-scanning én gang om året, og de første invitationer forventes at blive sendt ud i efteråret 2024.

De fynske borgere vil i første omgang blive bedt om at besvare en række spørgsmål om deres rygevaner og helbred, hvorefter borgere i risiko for at udvikle lungekræft vil blive inviteret til scanning.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.