Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Lungekræftscreening finder effektivt personer med risiko for hjertekarsygdom

Christian Borbjerg Laursen

ELCC: Der er store sidegevinster ved lungekræftscreening, hvor bifund såsom hjertekarsygdom kan opdages på et tidligere tidspunkt, viser et nyt europæisk studie. Det vil være oplagt at tænke ind i den danske screening, lyder det fra overlæge Christian Borbjerg Laursen. 

Særligt potentialet til at opspore hjertekarsygdom er lovende ved lungekræftscreening, viser studiet (abstract #177MO), hvis resultater blev præsenteret ved en Mini Oral Session om fredagen på den europæiske lungekræftkongres ELCC.

I studiet havde hver tredje af de personer, der blev screenet for lungekræft, høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom, og halvdelen burde starte i forebyggende behandling. Det er interessante fund, der viser vigtigheden af bifund ved et screeningsprogram, mener professor Christian Borbjerg Laursen, der er ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling J på Odense Universitetshospital (OUH) og medlem af styregruppen for det danske pilotprojekt for lungekræftscreening, der skal gennemføres i Region Syddanmark.

“Hvis man skæver til udlandet, ved vi, at der er flere sidegevinster at finde såsom forkalkninger i kranspulsåren og anden lungesygdom. Og det er helt sikkert bifund, som er værd at tage med i det danske pilotprojekt,” siger han.

Resultaterne er de første fund fra det europæiske forskningsprojekt 4-IN-THE-LUNG-RUN, der efter planen skal inkludere i alt 26.000 deltagere.

Ingen færdig model

De nye europæiske resultater er værd at holde øje med, men om hjertekarsygdom bliver en fast del af det kommende pilotprojekt for lungekræftscreening, som begynder at invitere borgere til screening i efteråret 2024, er dog uvist. 

Christian Borbjerg Laursen forklarer, at projektet først og fremmest skal afklare, hvilke udfordringer der kan være ved et nationalt set-up. 

“Den endelige model er ikke helt færdig endnu, men den primære opgave er at screene for lungekræft og undersøge et muligt setup. Derefter vil der være flere slags bifund, som kan være oplagte at kigge nærmere på, såsom hjertekarsygdom, anden lungesygdom og andre tobaksrelaterede sygdomme,” siger han.

Styregruppen for pilotprojektet kigger både på erfaringer fra andre lande og nye studieresultater, lyder det.

De skelsættende bifund

Den helt svære opgave bliver dog at håndtere bifundene, hvis pilotprojektet skal udrulles i hele landet. Landets radiologer har tidligere råbt vagt i gevær, hvis de også skulle undersøge mulige bifund, da der ikke er nok mandskab til opgaven. 

“Det er klart, at det er en helt anden skala, vi kommer op i, hvis det skal gøres nationalt. Der er vi nødt til at kigge på, hvordan algoritmer og kunstig intelligens hjælper os bedst muligt, og det bliver en skelsættende opgave, som vi skal undersøge nærmere,” siger Christian Borbjerg Laursen.

Han forklarer, at det eksempelvis kan være algoritmer, der med høj sikkerhed sorterer de scanninger fra, der er normale, så der ikke skal bruges yderligere ressourcer på raske borgere i screeningsprocessen. Eller algoritmer, der automatisk giver hver patient en risikoscore for eksempelvis hjertekarsygdom.

Risiko for at sygeliggøre 

Der er dog også en slagside ved screening og bifund, for borgere skal nødigt sygeliggøres eller overbehandles, lyder det fra Christian Borbjerg Laursen.

“Det første vi skal gøre, er ikke at drysse bekymring og piller ud på folk, der ikke har brug for det. Derfor skal første skridt altid være at stoppe med at ryge og føre en sund livsstil, før vi behandler for eksempelvis hjertekarsygdom,” siger han. 

Sundhedsstyrelsen besluttede tidligere på året, at Region Syddanmark skal gennemføre et dansk pilotprojekt for lungekræftscreening fra 2024 frem til 2026, der skal klarlægge, om et nationalt screeningsprogram er muligt. Omkring 1.000 fynske borgere i alderen 60-74 år, som er i særlig risiko for at udvikle lungekræft, vil blive tilbudt CT-scanning én gang om året, og de første invitationer forventes at blive sendt ud i efteråret 2024.

De fynske borgere vil i første omgang blive bedt om at besvare en række spørgsmål om deres rygevaner og helbred, hvorefter borgere i risiko for at udvikle lungekræft vil blive inviteret til scanning.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?