Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Lungekræftscreening finder effektivt personer med risiko for hjertekarsygdom

Christian Borbjerg Laursen

ELCC: Der er store sidegevinster ved lungekræftscreening, hvor bifund såsom hjertekarsygdom kan opdages på et tidligere tidspunkt, viser et nyt europæisk studie. Det vil være oplagt at tænke ind i den danske screening, lyder det fra overlæge Christian Borbjerg Laursen. 

Særligt potentialet til at opspore hjertekarsygdom er lovende ved lungekræftscreening, viser studiet (abstract #177MO), hvis resultater blev præsenteret ved en Mini Oral Session om fredagen på den europæiske lungekræftkongres ELCC.

I studiet havde hver tredje af de personer, der blev screenet for lungekræft, høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom, og halvdelen burde starte i forebyggende behandling. Det er interessante fund, der viser vigtigheden af bifund ved et screeningsprogram, mener professor Christian Borbjerg Laursen, der er ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling J på Odense Universitetshospital (OUH) og medlem af styregruppen for det danske pilotprojekt for lungekræftscreening, der skal gennemføres i Region Syddanmark.

“Hvis man skæver til udlandet, ved vi, at der er flere sidegevinster at finde såsom forkalkninger i kranspulsåren og anden lungesygdom. Og det er helt sikkert bifund, som er værd at tage med i det danske pilotprojekt,” siger han.

Resultaterne er de første fund fra det europæiske forskningsprojekt 4-IN-THE-LUNG-RUN, der efter planen skal inkludere i alt 26.000 deltagere.

Ingen færdig model

De nye europæiske resultater er værd at holde øje med, men om hjertekarsygdom bliver en fast del af det kommende pilotprojekt for lungekræftscreening, som begynder at invitere borgere til screening i efteråret 2024, er dog uvist. 

Christian Borbjerg Laursen forklarer, at projektet først og fremmest skal afklare, hvilke udfordringer der kan være ved et nationalt set-up. 

“Den endelige model er ikke helt færdig endnu, men den primære opgave er at screene for lungekræft og undersøge et muligt setup. Derefter vil der være flere slags bifund, som kan være oplagte at kigge nærmere på, såsom hjertekarsygdom, anden lungesygdom og andre tobaksrelaterede sygdomme,” siger han.

Styregruppen for pilotprojektet kigger både på erfaringer fra andre lande og nye studieresultater, lyder det.

De skelsættende bifund

Den helt svære opgave bliver dog at håndtere bifundene, hvis pilotprojektet skal udrulles i hele landet. Landets radiologer har tidligere råbt vagt i gevær, hvis de også skulle undersøge mulige bifund, da der ikke er nok mandskab til opgaven. 

“Det er klart, at det er en helt anden skala, vi kommer op i, hvis det skal gøres nationalt. Der er vi nødt til at kigge på, hvordan algoritmer og kunstig intelligens hjælper os bedst muligt, og det bliver en skelsættende opgave, som vi skal undersøge nærmere,” siger Christian Borbjerg Laursen.

Han forklarer, at det eksempelvis kan være algoritmer, der med høj sikkerhed sorterer de scanninger fra, der er normale, så der ikke skal bruges yderligere ressourcer på raske borgere i screeningsprocessen. Eller algoritmer, der automatisk giver hver patient en risikoscore for eksempelvis hjertekarsygdom.

Risiko for at sygeliggøre 

Der er dog også en slagside ved screening og bifund, for borgere skal nødigt sygeliggøres eller overbehandles, lyder det fra Christian Borbjerg Laursen.

“Det første vi skal gøre, er ikke at drysse bekymring og piller ud på folk, der ikke har brug for det. Derfor skal første skridt altid være at stoppe med at ryge og føre en sund livsstil, før vi behandler for eksempelvis hjertekarsygdom,” siger han. 

Sundhedsstyrelsen besluttede tidligere på året, at Region Syddanmark skal gennemføre et dansk pilotprojekt for lungekræftscreening fra 2024 frem til 2026, der skal klarlægge, om et nationalt screeningsprogram er muligt. Omkring 1.000 fynske borgere i alderen 60-74 år, som er i særlig risiko for at udvikle lungekræft, vil blive tilbudt CT-scanning én gang om året, og de første invitationer forventes at blive sendt ud i efteråret 2024.

De fynske borgere vil i første omgang blive bedt om at besvare en række spørgsmål om deres rygevaner og helbred, hvorefter borgere i risiko for at udvikle lungekræft vil blive inviteret til scanning.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.