Brostrøm: Det er vigtigt, at onkologer kan afvige fra Medicinrådets anbefalinger

Det er vigtigt, at regionerne giver plads til, at behandlingsansvarlige læger kan tilbyde kræftbehandlinger, som ikke er vurderet eller anbefalet af Medicinrådet. Det skriver Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i et brev til Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO). 

Selv om Medicinrådets anbefalinger ikke er juridisk bindende for regionerne, så følger regionerne generelt Medicinrådets vurderinger og anbefalinger vedrørende lægemidler, skriver Søren Brostrøm i brevet.

Regionerne skal dog samtidig sikre, at behandlingsansvarlige læger kan afvige fra anbefalingerne i en konkret situation ud fra lægefagligt skøn, fortsætter han. Det følger af det syvende princip, som blev aftalt i foråret 2016 i forbindelse med etableringen af Medicinrådet.

”Vi finder således, at det er vigtigt, at der, indenfor regionernes generelle efterlevelse af Medicinrådets anbefalinger, samtidigt levnes plads til, at den behandlingsansvarlige læge ud fra et konkret lægefagligt skøn undtagelsesvist kan afvige fra Medicinrådets generelle anbefaling på området,” skriver Søren Brostrøm i brevet.

Pointen i brevet fremsættes i forbindelse med, at offentligt ansatte onkologer har henvist tre brystkræftpatienter i 2022 til selvbetalt sidstelinjebehandling med Enhertu (T-DXd) på privathospitalet Aros fremfor at behandle dem i det offentlige.

T-DXd var ikke anbefalet af Medicinrådet til brystkræft på tidspunktet, hvor kvinderne blev henvist til privathospitalet, så hvis behandlingen skulle have været foretaget på et offentligt hospital, skulle de behandlende onkologer have anmodet regionen om tilladelse, så hospitalet og regionen kunne dele regningen.

Onkologisk Tidsskrift er ikke bekendt med, om det er sket i de konkrete tilfælde – eller om onkologerne måske har fået afslag på deres anmodninger – men det følger af det syvende princip, at det i princippet bør være muligt at få tilladelse, hvis patienten er egnet, og hvis alle andre standardbehandlinger er afsøgt. 

Princip fungerer ikke i praksis

Siden etableringen af Medicinrådet har læger dog udtalt, at de ikke mener, at det syvende princip fungerer i praksis, og at de ofte får afslag på deres ansøgninger hos regionernes lægemiddelkomitéer. Det er selvom, at behandlingen er relevant for patienten, og selvom andre standardbehandlinger er afsøgt.

Dansk Lymfom Gruppe har eksempelvis henstillet tre patienter til behandling med CAR-T, og alle har fået et nej fra den regionale lægemiddelkomité, selvom de var egnede til behandlingen, fortalte Thomas Stauffer på en konference om CAR-T afholdt af Medicinske Tidsskrifter i 2022. Han er specialeansvarlig overlæge fra Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital.  

"Muligheden (anvendelsen af det syvende princip, red.) eksisterer reelt ikke," konkluderede Thomas Stauffer. 

På en anden konference om Medicinrådets arbejde afholdt af Onkologisk Tidsskrift i 2019 kom en lignende påstand frem.

”Det syvende princip støder mod, at der ikke er nogen hospitalsdirektioner, som vil betale for en behandling, Medicinrådet ikke har godkendt. Det er en myte at tro, at en læge kan bede om en behandling via Folketingets syvende princip, når Medicinrådet ikke har godkendt lægemidlet," udtalte Jon Lykkegaard Andersen, overlæge på Onkologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. 

Tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har ellers udtalt, at patienter skal have adgang til relevant medicin, hvis deres læger mener, at de kan have gavn af det – også selvom det ikke er godkendt til standardbehandling.

"Det syvende princip handler i høj grad om at sikre alle den rigtige behandling – også når medicinalproducenterne sætter urimeligt høje priser," udtalte Ellen Trane Nørby i 2018.

Regionerne mente dog selv i 2018, at de levede op til princippet.

"For at sikre læger og patienter adgang til lægemidler, som er afvist af Medicinrådet, har regionerne udarbejdet en fælles vejledning, som beskriver, hvad lægen skal gøre. Vi er derfor helt med på, at der skal foretages en individuel vurdering og være mulighed for, at patienter kan sættes i behandling med lægemidler, som ikke er standardbehandling, hvis der er en helt særlig grund til det. Men det tæller altså ikke som en særlig grund, at en læge eller en patient mener, at et lægemiddel burde være standardbehandling," sagde Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, i en pressemeddelelse. 

Krav om ”særlige forhold”

I 2018 udsendte Danske Regioner et notat til regionernes lægemiddelkomitéer, hvori de tilføjede, at hvis en patient skal behandles med ikke-anbefalede lægemidler, kræver det ”særlige forhold”. I notatet definerede Danske Regioner dog ikke de særlige forhold nærmere. 

”Oprettelsen af Medicinrådet ændrer imidlertid ikke ved, at der kan være tilfælde, hvor den behandlingsansvarlige læge efter at have foretaget en samlet vurdering af en patient vurderer, at der er særlige forhold, som gør, at man bør overveje at tilbyde patienten lægemidlet. Vurderingen skal altid forelægges for den ledende overlæge og på en lægekonference, hvor flere speciallæger vurderer fordele og ulemper ved behandlingen for den konkrete patient,” skrev Danske Regioner og fortsatte: 

”Før beslutningen effektueres, bør sagen forelægges for et fagligt forum f.eks. den regionale lægemiddelkomité, som hurtigst muligt og inden for 14 dage vurderer, om man kan anbefale ibrugtagning. Det er herefter op til den behandlingsansvarlige læge at træffe endelig beslutning om behandling. Eventuel ibrugtagning af lægemidlet skal altid foregå̊ protokolleret og med systematisk opfølgning.”

Onkologisk Tidsskrift har fået indsigt i antallet af anmodninger om brug af ikke-anbefalede kræftlægemidler på danske hospitaler de seneste fem år, og tallene viser, at der er store regionale forskelle i antal ansøgninger og antal afslag, der gives af de enkelte regioners lægemiddelkomitéer.