Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Enhertu rykker tættere på EU-godkendelse mod metastatisk brystkræft i anden linje

Det europæiske lægemiddelagenturs komité for humane lægemidler, CHMP, anbefaler, at Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) bliver godkendt som behandling af HER2-positiv metastatisk brystkræft i anden linje. 

Anbefalingen fra CHMP bygger på det store gennembrud, fase III-studiet DESTINY-Breast03, hvor tidlige resultater blev fremlagt på sidste års europæiske kræftkongres, ESMO 2021. Resultaterne viste, at behandling med T-DXd overgik standarden Kadcyla (T-DM1), over tre så lang progressionsfri overlevelse. Det blev bl.a. kaldt et ”paradigmeskifte” og ”praksisændrende” inden for behandling af brystkræft af både norske og udenlandske onkologer.

Siden da har Medicinrådet afvist T-DXd som behandling i tredje linje – til patienternes store ærgrelse. Begrundelsen lød kort opsummeret, at evidensen var mangelfuld og effekten usikker, da man på tidspunktet endnu ikke havde resultater fra et fase III-studie for T-DXd i tredje linje.

Men med en forestående EU-godkendelse af T-DXd i anden linje, hvor fase III-resultaterne ikke til at tage fejl af, er der en ny mulighed for danske brystkræftpatienter – hvis altså prisen er rigtig.

Det revolutionerende resultat fra DESTINY-Breast03 viser, at:

  • Behandling med T-DXd gav en progressionsfri overlevelse (PFS) på 25,1 måneder, hvor T-DM1 gav en PFS på 7,2 måneder ved trastuzumab emtansin (T-DM1).
  • Samlet overlevelse efter 12 måneder lå på 94,1 procent med T-DXd (95 procent CI, 90,3-96,4) mod 85,9 procent for T-DM1 (95 procent CI, 80.9-89.7) og pegede mod en klar fordelagtig OS ved behandling med T-DXd.

Effekt selv ved lavt HER2-udtryk

T-DXd har generelt vist sig som fremtidens brystkræftbehandling. På årets amerikanske kræftkongres, ASCO 2022, så vi, at selv metastatiske brystkræftpatienter med et minimalt eller lavt HER2-udtryk havde betydelig effekt sammenlignet med standard kemoterapi.

Resultatet viste efter 18,4 måneders opfølgning og for de brystkræftpatienter i undersøgelsen, der var hormonreceptor-positive, at:  

  • Behandling med T-DXd gav 49 procent mindre risiko for, at kræften ville udvikle sig.
  • Behandling med T-DXd gav 36 procent mindre risiko for død sammenlignet med dem, der modtog standard kemoterapi.
  • En progressionsfri overlevelse (PFS), den tid, hvor tumoren var stabil eller krympede, på 10,1 måneder mod 5,4 måneder for dem, der modtog standard kemoterapi.
  • Behandling med T-DXd gav en samlet overlevelse (OS) på 23,9 måneder, mens den var 17,5 måneder i kemoarmen.

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.