Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Det er uforståeligt, at man investerer så mange penge i et projekt uden at tage dem, der skal bruge løsningen i den kliniske hverdag, med på råd. Det er en stor frustration, for vi vil jo gerne være med i noget, der potentielt kan bruge vores ressourcer mere intelligent,” siger næstformand i DDO og praktiserende hudlæge Kristian Kofoed.

Specialister i hudkræft blev ikke spurgt, før millionprojekt om hudkræft blev rullet ud

Et nationalt it-projekt til 37 millioner kroner skal gøre det lettere og hurtigere for praktiserende læger at få vurderet hudforandringer, der kan være hudkræft. Appen Dermloop skal rulles ud i hele landet og ventes at koste op mod 80 millioner kroner årligt i drift. Beslutningen om at gøre løsningen landsdækkende blev truffet uden forudgående faglig vurdering fra de hudspecialister, som skal bruge løsningen.


37 millioner kroner er sat af til at udbrede appen Dermloop, som skal hjælpe praktiserende læger med hurtigere vurdering af hudpletter. Derudover er der driftsudgifter på 60-80 millioner kroner årligt. Dermloop skal mindske presset på hudlæger og patologer og spare millioner af kroner, men lægefaglige organisationer og speciallæger kritiserer beslutningsprocessen og beregningerne bag investeringen. Medicinske Tidsskrifter afdækker i en række artikler beslutningsgrundlaget, økonomien og den faglige uenighed.

Links til artikler i serien:

Hudkræft er en af de mest udbredte kræftformer i Danmark, og en tidlig diagnose er afgørende for både overlevelse og behandlingsforløb. Derfor har digitale løsninger, der kan accelerere udredningen, stor opmærksomhed – ikke mindst hvis de samtidig lover at spare tid og personale i et presset sundhedsvæsen. Men med store summer på spil og en national implementering bør både det faglige og økonomiske grundlag vurderes grundigt.

Forud for investeringen i Dermloop havde konsulentbureauet PA Consulting estimeret, at Dermloop ville kunne frigøre op mod 95 speciallægeårsværk, herunder 47 dermatologer, 43 patologer og 3-5 plastikkirurger. Et estimat, som fagfolk ryster på hovedet af, og som ikke blev efterprøvet af uvildige fagfolk.

Dansk Dermatologisk Selskab (DDS), Dansk Dermatologisk Organisation (DDO) og Dansk Patologiselskab (DPAS) bekræfter, at de ikke blev inddraget i vurderingen af Dermloops potentiale – eller i beslutningen om at rulle løsningen ud nationalt.  

“DDO har stået på sidelinjen og ikke haft nogen indflydelse på processen. Det er uforståeligt, at man investerer så mange penge i et projekt uden at tage dem, der skal bruge løsningen i den kliniske hverdag, med på råd. Det er en stor frustration, for vi vil jo gerne være med i noget, der potentielt kan bruge vores ressourcer mere intelligent,” siger næstformand i DDO og praktiserende hudlæge Kristian Kofoed. 

Først da DDS og DDO sendte et bekymringsbrev til Danske Regioner, blev de inviteret til dialogmøder, som dog ifølge DDO mest bærer præg af at være præsentationer af, hvor langt projektet er. 

Sundhedsøkonomer: Kritisabelt at udelade fagpersoner 

Det er kritisabelt, at fagselskaberne ikke er blevet involveret i processen, mener flere sundhedsøkonomer, som Medicinsk Tidsskrift har talt med. 

Sundhedsøkonom Jes Søgaard, professor emeritus ved Syddansk Universitet, undrer sig over, at de faglige selskaber ikke har været involveret i vurderingen af løsningen.

"Jeg mener faktisk ikke, at man burde overlade den slags til et konsulenthus. Man burde overlade det til de faglige selskaber og lade dermatologerne og patologerne vurdere den slags løsninger. Bagefter kunne man så invitere en sundhedsøkonom eller to til at se på beregningerne og forudsætningerne. Det vigtigste er jo, at teknologien er holdbar fra et klinisk fagligt perspektiv. Det er sekundært, hvor store besparelserne er," siger han.

Eva Draborg, lektor og studieleder ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet (SDU), mener også, at fagpersoner burde have været med.

”Man kan gå to veje, når man skal lave den slags analyser. Man kan gå til konsulenterne, som lever af at lave dem, eller man kan gå til de fagprofessionelle, som kender dybden. Når der er tale om så omkostningstunge investeringer som i dette tilfælde, så skal man virkelig være sikker på sine beregninger – og derfor bør man involvere uvildige fagpersoner,” siger hun.

 

 

"Når der er tale om så omkostningstunge investeringer som i dette tilfælde, så skal man virkelig være sikker på sine beregninger – og derfor bør man involvere uvildige fagpersoner"
Eva Draborg, lektor og studieleder ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, SDU

 

 

Afviser kritikken

Erik Jylling, koncerndirektør i Region Hovedstaden og formand for projektets styregruppe, afviser kritikken fra de faglige selskaber:

“Projektet har haft løbende møder med Dansk Dermatologisk Selskab, Dansk Dermatologisk Organisation, Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Både FAPS og PLO har siddet med i vores projektstyregruppe. Så jeg synes ikke, det er rigtigt, at vi ikke har involveret de relevante personer eller de relevante fagligheder.”

Tidslinje

Juni 2022: Regeringen, KL og Danske Regioner igangsætter med Økonomiaftalen 2023 en 10-årsplan for ny teknologi og automatisering af den offentlige sektor. Ambitionen er at frigøre ressourcer svarende til 10.000 årsværk over 10 år. Til at realisere planen afsætter regeringen 100 mio. kr., som udmøntes i perioden 2023-2025.

December 2022: Regionsdirektørkredsen i Danske Regioner nedsætter en arbejdsgruppe, der skal udpege løsninger til 100 mio. kr.-puljen. Konsulenthuset PA Consulting bistår arbejdsgruppen med en vurdering af løsningernes potentiale. Dermloop er en af de løsninger, der udpeges og senere spilles ind i 100 mio. kr.-puljen.

September 2023: Regeringen, KL og Danske Regioner uddeler 37 millioner til projektet Digital Hudkræftdiagnostik, som skal udbrede digital hudkræftdiagnostik til hele landet. Projektet skrider direkte til indkøb af Dermloop, som er udviklet af læge Niels Kvorning. Planen er, at Dermloop skal implementeres i almen praksis og hos praktiserende hudlæger.

September 2024: Sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner beslutter, at hospitalerne skal vurdere billeder sendt fra almen praksis, da det ikke er lykkedes Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) at indgå en aftale med Foreningen af Praktiserende Speciallæger.

Marts 2025: RLTN og PLO indgår en rammeaftale om honorering af alment praktiserende læger, der benytter Dermloop. Aftalen skal tiltrædes i de enkelte regioner, hvorefter Dermloop kan udrulles i hele landet.

Marts 2025: Projektet Digital Hudkræftdiagnostik vinder ‘Publikumsprisen’ og ‘Sammenhængsprisen’ ved Dansk IT’s årlige konference for offentlig digitalisering, ‘Off Dig’. 

Kultur

KULTUR-KASSEN: Streamingtjenesterne flyder over med forudsigelige julefilm i øjeblikket, men man skal kigge langt efter den gode julefilm.

Bibliotekarerne på Rigshospitalet er kulturelle altmuligkvinder, der er centralt involveret i både bogudlån, minikoncerter, historieoplæsning, fællessang og foredrag. Via samarbejde og engagement i en lang række tilbud sikrer vi bibliotekets fortsatte relevans, siger en af bibliotekarerne.

BØGER: Ny roman skriver præcist om arbejdshverdagen på en fødegang, men bogens centrale kærlighedshistorie er småkedelig og hverdagsgrå.

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.